Selvvalgt uddannelse - Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)


  • Højskolernes Hus
  • Nytorv 7 (find vej)
  • 1450 København K
  • Tlf: 33 36 40 40
  • Fax: 33 13 98 70
  • Email: kontor@ffd.dk
  • Åbent: man-fre 10-16
  • Telefon: man-tors
  • 10-15 | fre 10-14
  • (frokostlukket 12-13)

 

Selvvalgt uddannelse

Højskoleophold med tilskud til HK-ansatte

Nu har en række ansatte i private virksomheder mulighed for at tage på højskole som "selvvalgt uddannelse". Selvvalgt uddannelse er en rettighed som HK/PRIVAT har forhandlet igennem til deres medlemmer, så de helt frit og efter eget valg kan uddanne og kvalificere sig i deres arbejdstid i op til 10 kursusdage. Medarbejderne har mulighed for at søge om støtte til mange forskellige slags kurser og uddannelser, hvoraf korte højskolekurser også er en mulighed. 

Uddannelsen betales af de forskellige kompetencefonde, som virksomhederne indbetaler penge til for at dække udgifterne til medarbejdernes uddannelse. Medarbejderne kan således søge om tilskud i de forskellige kompetencefonde til 85 % dækning af lønnen, dækning af kursusudgifter, kursusmaterialer, transport og ophold ved internatkurser.

Læs mere om betingelserne på www.selvvalgtuddannelse.dk


Nyt forretningsområde for alle højskoler

Den nye tilføjelse til HK’s overenskomst er godt nyt for alle højskoler. Skolerne har nemlig mulighed for at udbyde forskellige typer af korte, åbne højskolekurser af 1-2 ugers varighed, jf. § 16 i lov om frie kostskoler. Kurserne skal godkendes af de kompetencefonde, som bevilger uddannelsen.

Som eksempel på indhold, der kunne være relevant kan nævnes stress håndtering, coaching, personlig udvikling, konflikthåndtering, ledelse, it-kurser mv. kombineret med skolens normale undervisningstilbud. Det betyder dog ikke, at højskolernes almindelige korte emnekurser ikke kan godkendes.

Bliv personligt medlem af FFD


Typiske spørgsmål og svar | Ledige stillinger på højskolerne | Om hjemmesiden | Netværk | Folkehøjskolernes Forening i Danmark (www.ffd.dk)