Coronavirus og højskolerne

Danmark er ramt af covid-19. Her på siden samler vi den information, der er relevant for højskolerne.

Højskolernes aktuelle situation

2. marts 2022

Aktuelle frister for kompensationsordninger og slutafregning

Slots- og Kulturstyrelsens forskellige kompensationsordninger og slutafregninger har forskellige deadlines, der af og til ændrer sig. Nedenfor finder du et overblik over de aktuelle frister.

Nye kompensationsordninger - vinteren 21/22

Følgende kompensationsordninger er nu åbne for ansøgning ved SLKS:

• Lønkompensation 10/12 2021 til 15/2 2022 - ansøgningsfrist 31/3 2022
• Kompensation faste omkostninger 1/12 2021 til 28/2 2022 - ansøgningsfrist 31/3 2022
• Kompensation tabt deltagerbetaling 19/12 2021 til 31/1 2022 - ansøgningsfrist 1/4 2022

For at søge kompensation for tabt deltagerbetaling er det et krav, at ansøger først har søgt de generelle kompensationsordninger for faste omkostninger og lønkompensation.

Læs mere om de nye kompensationsordninger hos Slots- og Kulturstyrelsen

Slutafregninger 2020 og 2021

De aktuelle frister for slutafregning, som fremgår af SLKS’ hjemmeside er som følger:

• Lønkompensation 2020 og 2021 - frist 4/4 2022 (endnu ikke åben)
• Kompensation faste omkostninger 2021 - frist 2/5 2022 (endnu ikke åben)
• Kompensation for tabt deltagerbetaling 2020 - frist 31/3 2022
• Kompensation for tabt deltagerbetaling 2021 - frist 31/8 2022

Læs mere om afrapportering hos Slots- og Kulturstyrelsen

 

23. februar 2022

Ansøg om lønkompensation og kompensation for tabt deltagerbetaling

Slots- og Kulturstyrelsen har nu åbnet for ansøgninger til to nye kompensationspuljer, der dækker den seneste nedlukningsperiode fra den 19. december 2021 til den 15. januar 2022. Følgende puljer er åbne:

  • Lønkompensation for hjemsendte medarbejdere
  • Kompensation for tabt deltagerbetaling

Læs mere om puljerne og ansøg hos Slots- og Kulturstyrelsen

 

9. februar 2022

Nye bekendtgørelser om lønkompensation og driftstilskud

Kulturministeriet har udsendt nye bekendtgørelser i relation til den seneste nedlukning.

Se bekendtgørelse (BEK 187) om driftstilskuddet

Heraf fremgår det, at statstilskuddet beregnes ud fra antal tilmeldte elever pr. 17. december 2021.

Se bekendtgørelse (BEK 196) om lønkompensationsordningen

Ordningen svarer til den tidligere ordning for lønkompensation. 

FFD afventer fortsat nærmere information om de forskellige kompensationsordninger, og vil orientere herom snarest muligt. 

 

2. februar 2022

Alle coronarestriktioner på højskoleområdet er ophævet

D. 1. februar 2022 er alle coronarestriktioner på højskoleområdet ophævet. Det betyder, at der er ikke længere et krav om coronapas og ej heller om gæsters brug af mundbind.

Kulturministeriet har ikke, som tidligere, udmeldt konkrete retningslinjer for højskolerne. Derfor må højskolerne primært tage udgangspunkt i de anbefalinger, der gælder generelt i samfundet. Det skal understreges, at der fremover ikke er tale om retningslinjer eller regler, men anbefalinger.

Læs om anbefalingerne på coronasmitte.dk

Se Kulturministeriets anbefalinger til kulturlivet

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Det kan anbefales, at skolerne følger med på disse hjemmesider for nye opdateringer.

 

25. januar 2022

Sundhedsstyrelsen har d. 24. januar udsendt nye anbefalinger vedrørende selvisolation 

Læs: Selvisolation i blot 4 døgn efter konstateret smitte

 

17. januar 2022

Oplysninger om nedlukning og tilskud fra d. 19. december 2021 til d. 16. januar 2022

Bekendtgørelse m.v.

Bekendtgørelse om nedlukning fra den 19. december 2021

Aftale om genindførsel af kompensation i lukkeperioden

Statstilskud

Statstilskud fastholdes på samme måde som ved sidste nedlukning – bekendtgørelse afventes.

Deltagerbetaling.

Pulje til kompensation for tabt deltagerbetaling i nedlukningsperioden fra den 19. december 2021 til den 16. januar 2022, vil blive den samme som ved sidste nedlukning. Puljebeskrivelse afventes.

Lønkompensation

Pulje til kompensation for løn til hjemsendte medarbejdere i nedlukningsperioden fra den 19. december 2021 til den 16. januar 2022, vil blive den samme som ved sidste nedlukning. Puljebeskrivelse afventes.

Faste omkostninger

Pulje til kompensation for faste omkostninger i nedlukningsperioden fra den 19. december 2021 til den 16. januar 2022, vil blive den samme som ved sidste nedlukning. Puljebeskrivelse afventes.

Corona-relaterede nyheder

Vis flere

Historisk data fra tidligere nedlukninger

15 januar 2022

Restriktioner ved genåbning

Mundbind

Der er ikke krav om at ansatte, elever og foredragsholdere skal bære mundbind. Mundbind kræves kun for gæster på skolen.

Coronapas

Højskolerne forventes at blive underlagt samme regler som ungdoms- og voksenuddannelser, hvilket vil betyde følgende:

Enhver fremmødt elev, kursist, eller besøgende skal med henblik herpå til enhver tid og efter skolens anvisninger herom fremvise et gyldigt coronapas.

Mindst to gange ugentligt gennemføres stikprøvevis kontrol med, at elever, kursister og besøgende har et gyldigt coronapas, medmindre de er undtaget fra kravet herom. Såfremt en elev, kursist, eller besøgende ikke kan fremvise et gyldigt coronapas, kan skolen beslutte at bortvise vedkommende fra institutionens lokaliteter og lokaler.

Skolen tilrettelægger selv kontrollen under hensyntagen til forholdene på den enkelte institution.

Der vil være elever, der under forløbet ikke kan fremvise coronapas fordi de lige har været smittet.  

Det er foreningens opfattelse, at krav om coronapas bortfalder for denne gruppe, men at dokumentation for sygdommen bør kunne fremvises.

Ved kursusstart kan der være elever, der ikke kan fremvise gyldigt coronapas, idet de har haft sygdommen inden for de sidste 14 dage. Se nyhed om bekendtgørelse relateret til undtagelse for krav om coronapas i tilfælde af smitte.

Foreningen vil anbefale, at der for elever, der ikke er vaccinerede, vil blive sat krav om at opfylde en fast plan for testning. 

Udlejning af skolens lokaler

I forhold til skolernes udlejning af lokaler til f.eks. foreningsformål, er det FFD`s opfattelse, at foreningerne skal underlægge sig gældende krav om bl.a. mundbind og coronapas, jfr. gældende retningslinjer for foreningslivet.  Det vil være op til den enkelte forening at sikre dette opfyldt. Hvis skolen selv afholder offentlige arrangementer, bør det foregå med krav om mundbind og Corona test.

Test

Kulturministeriet har i dag oplyst, at der ikke vil være krav eller opfordring til test af elever på højskolerne. Det betyder, at det er op til skolerne selv at vurdere, hvilken testindsats man eventuelt ønsker. Samtidig er det skolens egen udgift at anskaffe eventuelt testudstyr, hvis ikke den pågældende region af uransagelige årsager allerede har leveret testudstyr til skolen.

Nære kontakter og isolation

Højskolerne anbefales at følge de generelle retningslinjer for smitteopsporing. I den forbindelse er der kommet nye definitioner af nære og øvrige kontakter til en smittet person og anbefalinger om isolation – disse kan læses her: Nær kontakt og 'øvrig kontakt' - Sundhedsstyrelsen

Hvis der opstår tvivl om isolation, hjemsendelse m.v. anbefaler vi, at der søges yderligere oplysninger ved kontakt til Sundhedsstyrelsen eller Styrelsen for patientsikkerhed.

Kompensation for tabt deltagerbetaling

Slots- og kulturstyrelsen har bekræftet, at der bliver tale om den samme ordning som i foråret 2021. Dette gælder (desværre) også krav om at skulle have søgt de generelle kompensationsordninger for faste omkostninger og lønkompensation. Referenceåret for beregning af skolens udgifter vil fortsat være regnskabsåret 2019.

Slots- og Kulturstyrelsen forventer at kunne åbne for ansøgninger til puljer for lønkompensation, faste omkostninger og tabt deltagerbetaling - ultimo januar 2022. Se mere på SLKS.DK

 

 

20 august 2021

Statstilskud

Statstilskuddet fastholdes på samme måde som ved sidste nedlukning. Der afventes en endelig bekendtgørelse.

Retningslinjer for genåbning af højskolerne findes (og opdateres) på Kulturministerets hjemmeside, herunder også hvilke krav der stilles til folkehøjskolerne ang. coronahåndtering.

Retningslinjer for korte kurser og lange kurser

Kulturministeriets Q&A

 

Gældende bekendtgørelser for folkehøjskolernes håndtering af corona

Se i øvrigt Kulturministeriets side om love og bekendtgørelser i relation til covid-19


Historisk

15 januar

Undtagelse for krav om coronapas i forbindelse med smitte

Med ny bekendtgørelse er det nu muligt for højskolen at vurdere, om smittede kan deltage efter at have været symptomfri i 48 timer

Modsat hvad der tidligere er oplyst, skal tidligere corona smittede ikke nødvendigvis vente, til deres koronapas efter 11 dage igen er aktivt.

I en ny bekendtgørelse, der lige er offentliggjort, er der indarbejdet en dispensationsmulighed i forhold til det løbende krav om coronapas, hvorefter det er muligt for skolens ledelse at tage stilling til kursusdeltagelse for tidligere smittet, hvor personen har været symptomfri i 48 timer, og det ellers vurderes sundhedsmæssigt forsvarligt.

Bekendtgørelsen har betegnelsen BEK 44 af 14/01/2022 ’Bekendtgørelse om restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbindbind m.v. og coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19’.
Undtagelsen i forhold til kravet om corona fremgår af §12 i bekendtgørelsen.
Tilsvarende fremgår det af §17, stk. 2, at det alene er gæster mv. der på højskoler skal bære mundbind.

At skolerne nu får mulighed for selv at vurdere efter 48 timer uden symptomer, må samtidig vurderes som ret afgørende, hvis der skulle opstå smitte i løbet af kurset, frem for at skulle vente 11 dage på, at den enkelte igen har et aktivt coronapas.

9. juni 2021

Ny tolkning af bekendtgørelsen ift. test på korte kurser 

Pr. 7. juni 2021

Bekendtgørelse (1135) om restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19

Ændringsbekendtgørelse pr. 11. juni, der definerer at børn under 15 år er fritagne for test

Bekendtgørelse (1261) om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19

Pr. 19. maj 2021

Bekendtgørelse (940) om restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19

Pr. 10. maj 2021

Bekendtgørelse (829) om restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19

Pr. 21. april 2021

Bekendtgørelse (692) om ændring af bekendtgørelse (593) om restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19

Pr. 8. april 2021

Bekendtgørelse (593) om restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19

Opdateret 16. juni

Information om test, fritagelse, selvpodning, supervisors mv. 

I forbindelse med genåbningen af landets folkehøjskoler er der indført obligatorisk testning af elever/kursister og medarbejdere.

Krav om fremvisning af coronapas ved ankomst.

For at kunne møde op på højskolen skal elever/kursister og ansatte ved kunne dokumentere et opnået negativt resultat gennem enten en hurtigtest eller PCR-test indenfor de seneste 72 timer. Fra 1. juli 2021 er en PCR-test gyldig i 96 timer. Den negative test skal eleven/kursisten kunne fremvise ved ankomst til højskolen. For personer, der er fritaget for test (se afsnittet om fritagelse for test) fordi de fx er vaccinerede eller tidligere smittede gælder, at de skal fremvise dokumentation herfor ved ankomst til skolen, fx ved brug af coronapas.

Løbende testning under opholdet

Det er et krav, at højskolen kontrollerer, at elever/kursister og ansatte har opnået et negativt resultat gennem enten en hurtigtest eller PCR-test. Dette inden for de seneste 72 timer, dog højst to gange jævnt fordelt over de seneste syv dage ugentligt. Der er dog en række undtagelser for dette testkrav, se nedenfor.

Fritagelse for test

Der er følgende begrundelser for at en elev eller ansat ikke skal testes gennem hurtigtest eller PCR-test.

  • Af medicinske årsager
  • Som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

En kursist der er fritaget pga. sundhedsfaglige årsager, skal fra den 1. juli 2021 kunne fremvise dokumentation udstedt af det kommunale borgerservicecenter overfor højskolen for fritagelse af testkravet.

Højskoler kan læse mere om ordningen og se et eksempel på fritagelsesattesten her.

Ud over disse årsager er følgende også gyldige grunde til fritagelse for test:

  • Man er fritaget for test hvis man har opnået immunitet grundet tidligere smitte.
  • Man kan fremvise dokumentation for et påbegyndt vaccinationsforløb (Mindst 14 og højst 42 dage efter 1. stik)
  • Man kan fremvise dokumentation for et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19 (umiddelbart efter 2. stik)
  • Man er under 16 år

Se flere detaljer om disse fritagelser for test i bekendtgørelsen.*

Dokumentation for testresultat

Dokumentationen for testresultater kan foreligge både i papirformat og/eller elektronisk (fx coronapas-app’en eller MinSundhed-appen). Hvis kursister vælger at fremvise dokumentation i fx i papirformat skal følgende fremgå og kontrolleres:

  1. Den testede persons navn svarende til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.
  2. Tidspunktet for testtagningen
  3. Resultatet af testen.

Ved brug af coronapas-app’en gælder der ikke et krav om at vise ID. Her skal højskolen også blot kontrollere om passet viser ”Gyldigt i Danmark” kombineret med bevægelige elementer på skærmen.

Hvis en elev eller kursist ikke kan fremvise dokumentation jf. ovenstående kan kursisten afvises. Det kan ligeledes have ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis en medarbejder ikke ønsker at lade sig teste.

Kontrol af testresultat/coronapas 2 gange ugentligt

Højskolen skal kunne dokumentere, at kursisterne opfylder kravet om to negative test pr. uge.

"Kulturministeriet vurderer, at det vil være muligt at betragte kravet om test ved fremmøde (§3, stk. 1) som indeholdt i kravet om 2 gange ugentlig kontrol (§. 3 stk. 5)."

Test ved fremmøde skal forstås som en test foretaget på dagen for kursusstart.

Vejledninger

I vejledningen vil der også være informationer om, hvordan testresultater skal dokumenteres og hvem, der skal informeres. Ligeledes om, hvordan man forholder sig til en positiv test.

Vejledning til folkehøjskolernes gennemførsel af selvpodning under supervision*

Vejledning til folkehøjskolernes forberedelser til selvpodning under supervision

* Efter forespørgsel til Slot- og Kulturstyrelsen har FFD fået besked om, at der endnu ikke er indgået en aftale med Falck om transport af covid-smittede, selvom det fremgår af vejledningen, at Falck-transport kan rekvireres.

Supervisors

Udgangspunktet er, at elever og medarbejdere tester sig selv under supervision af en supervisor. Sidstnævnte behøver ikke at være en sundhedsfaglig person, men vil kunne være en medarbejder, som er uddannet til formålet. Uddannelsen vil være på ca. en halv dag. Der er valgt tre udbydere til denne uddannelsesopgave. Hver skole kan få uddannet 2-3 personer.

De tre forskellige udbydere og deres respektive regioner:

  •          Falck: Midtjylland, Nordjylland og Sjælland
  •          Medical Copenhagen: Hovedstaden
  •          Carelink: Syddanmark

Udbyderne vil rådgive højskolerne de første 14 dage efter opstarten, hvorefter højskolen vil være selvkørende. Herefter skal sundhedsmyndighederne kontaktes for rådgivning – fx ved spørgsmål om registrering af smitte. Indberetningsportaler for testresultater stilles til rådighed af Sundhedsstyrelsen.

Løn til supervisors

Hvis højskolen bruger ansatte der allerede er ansat på højskolen sker der aflønning som efter den gældende ansættelseskontrakt. 

Ansætter højskolen folk udefra til opgaven skal det ske på individuelle kontrakter. Lønniveauet er ikke reguleret på højskoleområdet, men på andre skoleområder tages der udgangspunkt i vilkårene for ufaglærte i henhold til organisationsaftalen indgået mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og 3F for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. Her henvises der til en timeløn på 128,77 kr. + 12,5% feriepenge. 

Uddannelse af flere supervisors

Hvis en folkehøjskole ønsker at uddanne flere supervisorer end tildelt, kan dette ske ved at skolen selv indgår aftale med leverandør og selv afholder udgift til kursusforløbet.

Tilsyn

Ministeriets tilsyn med testningen vil ske i forbindelse med det almindelige tilsyn. 

Se retningslinjer for tilsynet

Udgifter til test

Puljen til kompensation for højskolernes ekstraudgifter ved højskolernes pålagte selvtestprocedurer er på 2 mio. kr. Puljen vil blive fordelt forholdsmæssigt mellem skolerne ud fra det årselevtal, der danner grundlaget for statstilskuddet i 2020. For nyetablerede skoler laves der særlige aftaler.

Styrelsen oplyser, at man forventer snarest at kunne udbetale kompensationerne og der skal i den forbindelse laves en afrapportering fra skolerne. Slots- og Kulturstyrelsen understreger at udgifterne skal være stedkommet af, at skolen er pålagt at selvteste i henhold til ”bekendtgørelse om restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19”.

De omkostninger, der kan medregnes i afrapporteringen til styrelsen kan således være:

  • Udgifter til uddannelse af supervisorer
  • Løn til supervisorer
  • Transport af smittede/potentielt smittede elever
  • Omkostninger i forbindelse med opbevaring af værnemidler
  • Omkostninger i forbindelse med administration af test og testresultater
  • Nødvendige indkøb af rengøringsartikler mv. 
  • Indkøb af elektronisk udstyr, fx scannere

Listen er ikke udtømmende, men kan bruges vejledende. 

Optælling af lagerbeholdning af antigentest 

Slots- og Kulturstyrelsen oplyser, at der fra og med uge 22 skal indmeldes data om lagerbeholdning af antigentest fra folkehøjskolerne, af hensyn til forsyningssikkerheden. Dette sker ved, at regionerne står for indhentning af den aktuelle lagerbeholdning fra den enkelte folkehøjskole.

Læs brev fra Styrelsen

Spyttest må ikke anvendes til verificering af en positiv hurtigtest

Lægemiddelstyrelsen har orienteret om, at der ikke foreligger en dispensation til selvpodning under supervision til nogen spyttestprodukter. Dette betyder bl.a., at spyttest ikke må anvendes til verificering af en positiv hurtigtest, men at man her skal anvende PCR-test på podning fra næse eller svælg.

Ved konstateret smittetilfælde på højskolen

Se fanen 'Smittehåndtering og forebyggelse

 

* Historisk bekendtgørelse/nyhed

Opdateret 16. juni 2021

Om smitteudbrud, nære kontakter og forebyggelse

Håndtering af smitteudbrud

Ved smitteudbrud opfordres skolerne til at følge Styrelsen for Patientsikkerheds anvisninger og Sundhedsstyrelsens retningslinjer for smittede. Dette betyder at en kursist/elev, som tester positiv -  uanset om der er symptomer eller ej - skal gøre følgende:

  1. Straks gå i selvisolation
  2. Være særligt opmærksom på hygiejne og rengøring
  3. Skolen henvender sig til Styrelsen for Patientsikkerhed, der sørger for opsporing af nære kontakter, dvs. de personer, som den smittede risikerer at have smittet. 

Disse retningslinjer gælder også for vaccinerede, der får en positiv test, idet vaccinerne ikke er 100% effektive og en vaccineret person derfor godt kan blive smittet.

Se mere om hvad der gælder for den smittede ift. test og afbrydelse af selvisolation på Sundhedsstyrelsens side om positive tests

Nære kontakter

Krav om primærgrupper er blevet ophævet på højskolerne. Skolerne kan dog stadig vælge at organisere sine kursister/elever i grupper mhp. Effektiv smitteopsporing. Ophævelsen af primærgrupper betyder, at nære kontakter opspores som alle andre steder i samfundet med hjælp fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Af retningslinjerne for højskolerne fremgår det dog, at nære kontakter som udgangspunkt vil det være dem, den syge deler værelse med.

Læs om Sundhedsstyrelsens definition på nære kontakter og hvordan nære kontakter skal forholde sig.

Bemærk, at færdigvaccinerede (14 dage efter 2. stik) samt tidligere smittede ikke skal gå i selvisolation, hvis de har været i nær kontakt med en smittet. Som udgangspunkt bør de dog stadig lade sig teste på dag 4 og dag 6 efter sidste nære kontakt til den smittede person.

Opfølgende PCR-test

Gennem det offentlige kan et PCR-test resultat forelægge ca. 20 timer efter testen er foretaget.

Det er muligt at få et hurtigt svar på en PCR-test (podning i næse eller svælg) ved at henvendelse til en privat testudbyder som f.eks. Pentabase. Skoleindkøb har forhandlet en gunstig prisaftale på høj- og efterskolernes vegne med Pentabase. Her er det muligt at få svar på en PCR-test indenfor 2 timer efter testen er afleveret til laboratoriet. En positiv PCR-test fra privat leverandør skal altid opfølges af en PCR-test i offentligt regi med henblik på sekventering af prøven. 

Må skolen/institutionen anvende spyttest?

Nej. Skolen/institutionen må kun anvende testudstyr (testkit) udleveret af regionsrådet i den region, som skolen eller institutionen geografisk er beliggende i. Der er på nuværende tidspunkt ikke givet dispensation til brug af spytbaserede antigentest til selvpodning under supervision på skoler og uddannelsesinstitutioner. En spyttest kan heller ikke anvendes som konfirmatorisk PCR-test som opfølgning på en positiv antigentest. Alle personer, der er testet positivt med en antigentest, skal således have foretaget en PCR-test fra svælget eller næsesvælget.

 Se Sundhedsstyrelsens vejledning om håndtering af smitte (obs: senest opdateret marts 2021)

Mundbind

Kravet om mundbind er afskaffet overalt i samfundet, på nær for stående i offentlig transport. Hverken kursister eller eksterne gæster skal derfor bære mundbind på højskolen.

Værnemidler

Ved behov for indkøb af f.eks. håndsprit, værnemidler og lignende kan Skoleindkøb kontaktes – af såvel medlemsskoler såvel som ikke-medlemsskoler.

Kontakt Skoleindkøb

7. april 2021

I forbindelse med testning under fase 2 er der en række forpligtelser for højskolen vedrørende GDPR. De bliver beskrevet nedenfor.

Fortegnelse, risikovurdering og databehandleraftale

Myndighederne opfordrer til at højskolerne opdatere deres fortegnelse for persondataforhold på højskolen, samt laver en risikovurdering og indgår databehandleraftaler i forbindelse med testning for fase 2.

FFD har udarbejdet et dokument, som højskoler kan bruge som tillæg til deres fortegnelse for skolen. I dokumentet skal højskolerne blot udfylde stamdata og evt. databehandleraftaler.

Download tillæg til skolens fortegnelse i forbindelse med testning

Samtykke og informationsskrivelse

GDPR reglerne kræver, at visse informationer er opfyldt til hver enkel elev/ansat. En testet person skal afgive et informeret samtykke og skolen har en oplysningspligt til at informere omkring, hvad den testede persondata bliver brugt til m.m.

Kulturministeriet har lavet følgende dokumenter, hvor højskolerne kan få hjælp til at løfte disse forpligtelser. Informationsmaterialet kan leveres til den enkelte elev/ansat før første test. Q&A bedes højskolen læse for svar på praktiske spørgsmål der er opstået. Brevet har en række oplysninger fra Kulturministeriet af praktisk anvendelighed på højskolen.

Informationsmateriale til udlevering  (Underretning om behandlingen af personoplysninger som led i selvpodning under supervision på folkehøjskoler). English version

Q&A om GDPR i fase 2

Brev fra Kulturministeriet

 

Ansvar og forsikring ved Covid-19 tests/supervision

Skolernes nye opgave med superviseret selvpodning/test af elever og medarbejdere rejser spørgsmål om ansvar ved personskader ved test/podning.

Willis Tower Watson har været skoleforeningerne behjælpelige med et kort notat om ansvar og forsikring (PDF). Anbefalingen er, at man bør tjekke med sit forsikringsselskab, om skader i forbindelse med supervisering er dækket. 

 

Opbevaring af håndsprit

Trekantsområdets brandvæsen har udarbejdet en vejledning i opbevaring af håndsprit og placering af dispensere. I vejledningen beskrives reglerne for oplag af håndsprit for hhv. under 25 liter, op til 200 liter mv. Yderligere oplysninger kan findes på beredskabsstyrelsens hjemmeside og eventuelle spørgsmål skal rettes til det lokale beredskab.  

Skal elever fortsat testes ugentligt efter at de er blevet vaccineret?

Ifølge bekendtgørelse 1135* er personer, der kan dokumentere at de har påbegyndt eller gennemført et vaccinationsforløb fritaget fra testkravet. 

Fritagelsen kan ske hvis personen:

1) kan fremvise dokumentation for et påbegyndt vaccinationsforløb mod covid-19, hvor et vaccinationsforløb mod covid-19 anses for påbegyndt mindst 14 dage og højst 42 dage efter den første dosis, eller

2) kan fremvise dokumentation for et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19. Kræver et vaccinationsforløb mod covid-19 to eller flere doser, anses det for gennemført umiddelbart efter den afsluttende dosis. Kræver et vaccinationsforløb mod covid-19 alene én dosis, anses det for gennemført 14 dage efter denne ene dosis.

Højskolerne kan dog fortsat opfordre elever til at lade sig teste, da der er begrænset viden om hvor meget færdigvaccinerede fortsat bidrager til smittespredning. 

Kan en elev teste positiv pga. pågående vaccination?

Nej. Vaccination med de covid-19-vacciner vi har i Danmark vil ikke bevirke, at personen tester positiv på hverken PCR test eller lyntest ifølge Statens Serum Institut.

En vaccineret kan dog stadig bære smitte og kan derfor bonne positivt ud på en hurtigtest, ligesom der er en generel risiko for falsk positive svar på hurtigtest. 

Se SSI - spørgsmål og svar om vaccine

Læs Sundhedsstyrelsens Q&A om vaccination, test mv. 

 

* Historisk bekendtgørelse/nyhed

FFD har forsøgt at skabe et overblik over ansøgningsfrister, vejledninger mv. relateret til lønkompensation, tabt deltagerbetaling og faste omkostninger.

Der er stadig en række ubekendte, så arket opdateres løbende.

Seneste opdatering 16. august 2021

Se overblik over ansøgningsfrister, afrapportering mv.

Download printvenlig version af overblikket i excel

Vejledning: Til hvilken statslig myndighed skal ansøgning sendes

7. april 2021

Med Bek 545 af 29/3/2921, ’Bekendtgørelse om visse midlertidige foranstaltninger for folkehøjskoleområdet…’ er følgende vilkår for statstilskuddet if.m. nedlukning og genåbning meldt ud: 

Korte kurser: (mindre end 3 uger)

For korte kurser under nedlukningen frem til 31. december sker beregningen af statstilskuddet ud fra tilmeldte den 8. december 2020. For perioden 1. jan 2021 til 15. marts 2021 er det ud fra tilmeldinger pr. 29. december 2020.

I perioden efter 15 marts (genåbning af lange kurser) beregnes statstilskuddet for de korte kurser ud fra tilmeldte på et tilsvarende afholdt kursus i tilsvarende periode i 2019. (For skoler, der ikke havde aktivitet i 2019, er det ud fra tilmeldte på tilsvarende afholdt kursus i skoleåret 2020/2021).

Lange Kurser: (mere end 2 uger)

Indtil genåbningen af de lange kurser 15. marts 2021 sker beregningen af statstilskuddet ud fra antal tilmeldte elever pr. 29. december 2020.

For tilmeldte dagelever og udenlandske elever, der efter 15/3 fortsat ikke kan deltage, beregnes statstilskuddet ud fra antal tilmeldte pr. 29. december.

I beregningen af statstilskuddet indgår endvidere dagelever og udenlandske elever, som har tilmeldt sig et langt kursus i perioden fra den 29. december 2020 til den 15. marts 2021, ud fra antal tilmeldte elever pr. 15. marts 2021. (Ny bestemmelse).

Sker der gensalg af dagelev-pladser, eller udenlandske elevers pladser, udløser alene de nye elever statstilskud.

23. juni 2021

Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside er der nu blevet åbnet for ansøgninger om kompensation for tabt deltagerbetaling for perioden fra 8. december 2020 og frem. På linket kan man læse retningslinjerne for puljen.
Puljen blevet forlænget frem til 21. maj 2021.

Vedrørende afrapportering af tilskud fra kompensation for foråret 2020, er den officielle frist d. 30. september 2021.

Se figuren "Beregningsoversigt vedr. tilskudspulje"

Opdateret 6. maj 2020

Skal man søge om kompensation for faste omkostninger og lønkompensation hos Erhvervsstyrelsen eller hos Slots- og Kulturstyrelsen

Der søges gennem Slots- og Kulturstyrelsen for højskoler, der i 2020 har modtaget mere end 50 % i offentligt driftstilskud grundet Covid19-tilskud, og driftstilskuddet forventes vedvarende at være over 50 %.

”Ved vedvarende tilskud til drift forstås, at tilskuddet med forbehold for vedtagelsen af årlige bevillingslove mv. i staten og årlige budgetgodkendelser i kommuner og regioner forventes ydet tidsubegrænset eller i en periode på 3 på hinanden følgende regnskabsår eller mere. Et vedvarende driftstilskud er således kendetegnet ved, at det forventes ydet i en periode på mindst 3 år, at det kan anvendes til dækning af udgifter inden for institutionens ordinære daglige drift, og at anvendelsen af tilskuddet ikke er afgrænset til en tidsbegrænset periode og/eller et bestemt formål.”

Det gælder også selvom skolen i 2018 og 2019 har modtaget mindre end 50 % af deres indtægter i offentligt driftstilskud.

Alle andre skoler skal søge om kompensation for faste omkostninger og lønkompensation gennem Erhvervsstyrelsen.

Hvis en skole i 2020 søgte kompensation ved Erhvervsstyrelsen, skal der således også i 2021 søges lønkompensation og kompensation for faste omkostninger ved Erhvervsstyrelsen, såfremt der også i 2021 og fremadrettet forventes driftstilskud på mindre end 50% af de ordinære driftsudgifter.

Hvis Erhvervsstyrelsen mod forventning afviser at behandle ansøgning om kompensation, på baggrund af fortolkning af vedvarende driftstilskud, kan skolen rette henvendelse til Slots- og Kulturstyrelsen i stedet.

Besøg Erhvervsstyrelsens hjemmeside

Besøg Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside

Opdateret 6. maj 2021

Højskoler hvor statstilskuddet udgør mindre end 50 % af de samlede indtægter ansøger på virk.dk. Tilskudsadministrator er Erhvervsstyrelsen.

Der ydes midlertidig lønkompensation til virksomheder for det antal medarbejdere, virksomheden forventer at skulle hjemsende i stedet for at afskedige som følge af, at der har været forbud mod at holde skolen åben.

Der kan søges om lønkompensation for hjemsendte medarbejdere. For at kunne ansøge om lønkompensation skal skolen hjemsende minimum 30% af medarbejderstaben eller mere end 50 medarbejdere. Kravet om minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte opgøres som et gennemsnit over den periode, som der søges lønkompensation for, og tælles ud fra antal uanset beskæftigelsesgrad.

Højskoler skal søge den generelle lønkompensationsordning og finde mere info om ordningen ved Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Afrapportering

Slutafregning for lønkompensation hos Erhvervsstyrelsen, 9. marts 2020 - 29.august 2020og faste omkostninger, 9. marts 2020 til d. 8. juni eller 8. juli 2020.Erhvervsstyrelsen har udsendt retningslinjer for indberetning af oplysninger og dokumentation ifm.  kompensationsordningerne. Erhvervsstyrelsen sender information til jeres digitale postkasse, når I kan indberette oplysninger og dokumentation. Sidste frist for indberetning er 30. juni 2021. 

Læs Erhvervsstyrelsens vejledning (PDF)

Læs om slutafregning på virksomhedsguiden

Slutafregning Virk.dk selvbetjening: Selvbetjening i forbindelse med slutafregning

 

Opdateret 6. maj 2021

Højskoler hvor statstilskuddet udgør mere end 50 % af de samlede indtægter ansøger hos Slots- & Kulturstyrelsen. Tilskudsadministrator er Slots & Kulturstyrelsen

Retningslinjer for at søge om lønkompensation for over 50 % i statstilskud følger de retningslinjer, der er at finde på virk.dk.

Ansøgningsskemaet hos Slots & Kulturstyrelsen bliver tilgængeligt i løbet af maj 2021. Lønkompensationsordningen kan findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside under "kompensation til selvejende institutioner mv."

5. marts 2021 

FFD har forespurgt i Erhvervsstyrelsens afdeling for lønkompensation vedrørende timelønnede på korte kontrakter, men hvor de timelønnede kommer igen år efter år på fornyede kontrakter. 

Vedrørende spørgsmålet om ansættelser og kontrakter, så har Erhvervsstyrelsen ændret praksis ift. kontrakter, der løbende fornys. Hvis virksomheden kan dokumentere, at den ansatte har været ansat før den 7. december 2020 (med tidligere kontrakter) og uden afbrydelser i ansættelsesforholdet i løbet af kompensationsperioden, så kan man godt søge lønkompensation for den ansatte. Praksisændringen er kommet på baggrund af, at Erhvervsstyrelsen vil imødekomme virksomheder, der i praksis har ansatte tilknyttet før skæringsdatoen, men hvor der forekommer ændringer i ansættelsesperioden. 

Medarbejderstaben opgøres pr. den 6. december 2020, når der søges til den generelle lønkompensationsordning ved Erhvervsstyrelsen.

Opdateret 6. maj 2021

Generelt om kompensationsordninger

I forbindelse med den politiske aftale om hjælpepakker til højskoler, fremgår det, at der skal søges om kompensation for de faste omkostninger og lønomkostninger i relevant omfang.

"Kompensation for faste omkostninger kan søges af kulturinstitutioner mv. der oplever en omsætningsnedgang på minimum 30 pct. i restriktionsperioden i forhold til en referenceperiode (i udgangspunktet den tilsvarende periode sidste år), uagtet om omsætningsnedgangen er relateret til specifikke COVID19-relaterede restriktioner. Tvangslukkede kulturinstitutioner mv., kan få dækning for faste omkostninger efter en trappemodel ud fra størrelsen på deres omsætningstab i kompensationsperioden"

Særligt om faste omkostninger

Der er væsentlige forbedringer for kompensation for faste omkostninger ift.  modellen fra foråret 2020. Blandt andet ift. hvilken procentsats man kan få i kompensation.

FFD har fået oplyst af Erhvervsstyrelsen, at for at kunne søge om 100 % kompensationsdækning for faste udgifter skal en ansøger være omfattet af denne specifikke bekendtgørelse*,* hvilket højskoler ikke er. Højskoler med under 50 % i statsstøtte skal søge den generelle ordning for faste omkostninger ved Erhvervsstyrelsen på baggrund af en omsætningsnedgang på minimum 30 %.

Opgørelse af kommerciel omsætningsnedgang for kompensationsordningen for faste omkostninger

For at kompensationsordningen kan benyttes, skal der være en forventet kommerciel omsætningsnedgang på mindst 30% fra referenceperioden til kompensationsperioden. Dette er til forskel fra Erhvervsstyrelsen, hvor omsætningstabet måles på den samlede omsætning. Der kan kun kompenseres for den del af de faste omkostninger, der er dækket af den kommercielle omsætning.

  • Statstilskud er ikke kommerciel omsætning.
  • Deltagerbetaling fra elever er kommerciel omsætning.
  • Modtaget kompensation for tabt deltagerbetaling skal ikke opgøres som en del af omsætningen ift. opgørelse af omsætningsnedgangen.

Referenceperiode vedr. kompensationsordningen for faste omkostninger i 2021

Institutionens omsætningsnedgang i kompensationsperioden beregnes i forhold til en referenceperiode, som er fra og med d. 1. december 2019 til og med d. 29. februar 2020.

Hvilken styrelse skal højskolen søge kompensation hos?

Højskolen skal ansøge ud fra det på ansøgningstidspunktet senest godkendte regnskab. Hvis statstilskuddet går fra under 50 % til over 50 % ved senest godkendte regnskab vil Erhvervsstyrelsen henvise den ansøgende højskole til Kulturministeriets ordninger.

Særligt for højskoler, der i 2020 har modtaget mere end 50% i offentligt driftstilskud

For højskoler, der i 2020, har modtaget mere end 50 % i offentligt driftstilskud grundet Covid19-tilskud, og driftstilskuddet forventes vedvarende at være over 50 %.

”Ved vedvarende tilskud til drift forstås, at tilskuddet med forbehold for vedtagelsen af årlige bevillingslove mv. i staten og årlige budgetgodkendelser i kommuner og regioner forventes ydet tidsubegrænset eller i en periode på 3 på hinanden følgende regnskabsår eller mere. Et vedvarende driftstilskud er således kendetegnet ved, at det forventes ydet i en periode på mindst 3 år, at det kan anvendes til dækning af udgifter inden for institutionens ordinære daglige drift, og at anvendelsen af tilskuddet ikke er afgrænset til en tidsbegrænset periode og/eller et bestemt formål.”

Det gælder også selvom skolen i 2018 og 2019 har modtaget mindre end 50 % af deres indtægter i offentligt driftstilskud.

Læs mere om faste omkostninger på Virk.dk

Afrapportering

Slutafregning for lønkompensation hos Erhvervsstyrelsen, 9. marts 2020 - 29. august 2020 og faste omkostninger, 9. marts 2020 til d. 8. juni eller 8. juli 2020. Erhvervsstyrelsen har udsendt retningslinjer for indberetning af oplysninger og dokumentation ifm.  kompensationsordningerne. Erhvervsstyrelsen sender information til jeres digitale postkasse, når I kan indberette oplysninger og dokumentation. Sidste frist for indberetning er 30. juni 2021

Læs omslutafregning på virksomhedsguiden

Slutafregning Virk.dk selvbetjening: Selvbetjening i forbindelse med slutafregning 

 Fristen for afrapportering til SLKS er d. 31. maj 2021.

 

 * Historisk bekendtgørelse/nyhed

Ved lovbestemte aktiviteter – undervisning samvær, personalemøder og også højskolens generalforsamling – er det de særlige retningslinjer for højskolerne, der skal følges.

Ved ikke lovbestemte aktiviteter – herunder udlejninger, offentlige møder mv. – er det de generelle retningslinjer, der følges.

Hvis der på skolen samtidig er højskoleaktivitet og ikke lovbestemt aktivitet, så er det FFDs tolkning, at hvis de to grupper ikke er adskilte, så er det de generelle retningslinjer, der er gældende for alle. Er der derimod ingen kontakt overhovedet mellem de to grupper, så kan højskoleaktiviteten forsat ske ud fra de særlige højskoleretningslinjer, mens gruppen udefra skal følge de generelle retningslinjer.

Alle højskoler må lave rundvisninger, så længe højskolen lever op til de almindeligt gældende retningslinjer for samfundet vedrørende fx afstand og hygiejne. I kan informere om muligheden for at komme på besøg for folk, der henvender sig.

Senest opdateret 12/1 2022

D.d. gælder, at alle udlændinge kan indrejse i Danmark mhp. højskoleophold. Medmindre man er tidligere smittet (positiv PCR-test som er foretaget for mere end to uger og mindre en seks måneder siden), skal alle udlændinge inden afrejse have foretaget en test, antigen 48 timer inden indrejsetidspunktet, PCR 72 timer inden indrejsetidspunktet. Der gælder desuden isolationskrav fra visse lande. Læs om landegrupper herunder.

Det er skolernes opgave at holde sig orienteret på coronasmitte.dk

EU-Schengen

Du kan indrejse til Danmark fra EU/Schengen-lande uden test eller isolation, hvis du er tidligere smittet (positiv PCR-test som er foretaget for mere end to uger og mindre en seks måneder siden).

Alle andre rejsende udlændinge fra EU/Schengen-lande skal have foretaget en test inden indrejse. Antigen 48 timer inden, PCR 72 timer inden indrejsetidspunktet.

EU/Schengen-lande: Andorra, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Monaco, Nederlandene (Holland), Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.

COVID 19-risikolande

– samme som ovenstående

COVID-19 risikolande: Australien, Argentina, Bahrain, Canada, Chile, Colombia, Indonesien, Kuwait, New Zealand, Peru, Qatar, Rwanda, Saudi Arabien, Sydkorea og Uruguay.

COVID-19 risikoregioner og -områder: Hongkong, Macau og Taiwan.

COVID-19 højrisikolande

– samme som ovenstående, men også isolation i 10 dage. Kan afbryde isolation ved negativ PCR-test på sjettedagen.

COVID-19 højrisikolande: Alle lande, der ikke er EU/Schengen lande, COVID-19 risikolande eller lande med bekymrende virusmutationer.

Bekymrende virusmutationer

Der gælder yderligere restriktioner for udlændinge der indrejser fra lande med bekymrende virusmutationer.

Der er d.d. ingen lande med bekymrende virusmutationer.

Afholdelse af generalforsamling

6. maj 2021

Pr. d. 6. maj 2021 suppleres forsamlingsloftet på 25 personer indendørs af særlige regler for siddende forsamlinger, som det også var tilfældet fra juni 2020 til 6. januar 2021. Reglerne for siddende forsamlinger betyder, at der kan være samlet op til 1.000 personer i sektioner af 500. Derfor vil det igen være muligt for højskoler at afholde fysisk generalforsamling. Der gælder særlige regler for store forsamlinger, herunder coronapas, afstandskrav, brug af mundbind mv. Desuden gælder særlige krav om sundhedsplan for forsamlinger på over 500 personer. For yderligere detaljer, læs aftaleteksten om genåbningen 6. maj 2021.

Læs aftaleteksten


FFD har tidligere været i kontakt med Slots- og Kulturstyrelsen vedrørende de nærmere forhold om afholdelse af højskolens generalforsamling, og har modtaget følgende:

Under hensyn til de særlige krav og restriktioner der vedrører coronavirus, vurderer Slots- og Kulturstyrelsen, at folkehøjskolens bestyrelse kan udskyde generalforsamlingen, hvis denne ikke kan afvikles p.g.a. gældende restriktioner. Bestyrelsen må herefter indkalde til generalforsamling med det vedtægtsbestemte varsel, når det igen kan anbefales at være forsamlede i store fora.

Den nuværende bestyrelse vil så være fungerende, frem til en ny bestyrelse er konstitueret.

Der kan være helt særlige tilfælde, hvor generalforsamlingen ikke umiddelbart kan udsættes, for eksempel hvis generalforsamlingen ifølge vedtægterne skal godkende skolens årsrapport. I sådanne tilfælde kan det være en mulighed at afholde generalforsamling digitalt, anvende fuldmagt eller brevstemme. Videomødetjenesten Zoom har en afstemningsfunktion (poll), som gør det ganske enkelt at afholde anonyme afstemninger på den digitale generalforsamling.

Hvis generalforsamlingen ikke kan afholdes, og denne ifølge vedtægterne skal godkende skolens årsrapport, kan bestyrelsen i stedet godkende årsrapporten.

 

Folkehøjskolerne er undtaget fra lokale nedlukninger

Som led i genåbningen af samfundet har Folketinget vedtaget en model for automatiske nedlukninger, der træder i kraft når smitten stiger. Modellen er baseret på de danske sogne, der løbende overvåges for smitte. 

Af aftalen fremgår det, at "Efterskoler, kosttilbud mv. og folkehøjskoler undtages nedlukning, men der opfordres kraftigt til, at eleverne bliver på skolen under den lokale nedlukning af sognet."

Læs mere om automatiske nedlukninger 

Læs om nye grænser for nedlukning pr. 28. maj

Senest opdateret d. 14. juni 2021

FFD har henvendt sig til Ministeriet angående afholdelse af elevmøder i sommeren 2021. Ministeriet svarer, at højskolerne kan afholde elevstævner for op til 500 personer mod fremvisning af coronapas frem til d. 1. september.

Herefter vil det, med mindre der forekommer ændringer, være muligt at holde elevstævner for mere end 500 personer, stadig med krav om coronapas.

Coronapasset udfases pr. d. 1. oktober i følge den gældende plan for genåbning af samfundet. 

Skolerne kan vælge at inddele gæsterne til elevmødet i grupper. Organisering i grupper eller hold kan ske af hensyn til begrænsning af nære kontakter i forbindelse med smitteopsporing ved eventuelle smitteudbrud. 

Se nærmere retningslinjer for afholdelse af stævner og sommeraktiviteter

Kontakt FFD’s rådgivningsteam

Hjælpepakker

Thor West Nielsen
Chefkonsulent
Rådgivning

Rådgivning om love, regler og økonomi.

Puljer og stipendier.