Kommentarer på Højskolebladet

RE: Skolen for den kollektive individualisme

Højskolerne Admin — Wed, 16 May 2012 04:26:29 GMT

Fordomsfuld artikel som intet har med virkeligheden at gøre. Hvor har I f.eks. fra at Hellerup Skole skulle have "pædagogiske idealer forbeholdt rige folks børn." Hvor har I fra at "Hellerup Skole har indtaget rollen som den danske folkeskoles foretrukne prügelknabe."? Tværtimod er skolen en af frontrunnerne når det drejer sig om inklusion af alle elever. Mvh Zeki Laurent Sadic (ansat på skolen siden 2002)

RE: Afsmagens sprog

Højskolerne Admin — Wed, 09 May 2012 19:50:27 GMT

Jeg er enig. Det er meget lettere, sjovere og mere givende, når vi kan fortælle hinanden, hvad vi synes om og hvad vi gerne vil. At kunne formulere og erkende sine egne ønsker og behov, kan formentlig føles både svært og mere blottende end, at give udtryk for andres utilstrækkelighed.

RE: Du er dit sprog

Højskolerne Admin — Tue, 08 May 2012 18:34:13 GMT

Jeg underviser til dagligt en gruppe unge flygtninge, og ville da elske hvis de havde muligheden for at tage et højskoleophold,og således udvikle deres mundtlige sprog. Og selvfølgelig skal de unge lære de unges sprog! Og det kan og skal sprogcentrene rumme og bruge i undervisningen. Jeg ved at der på flere sprogskoler arbejdes meget med undervisning i det mundtlige/autentiske sprog. Hvis man i sin undervisning anvender de mere taskbaserede materialer vil man da også hurtigt støde på opgaver som omhandler de "uskrevne ting", som eks. "hvad siger du når du ringer efter en pizza"...og lign. (mosaik 2 s. 33).

RE: Tal f...... ordenligt

Højskolerne Admin — Sat, 28 Apr 2012 17:35:37 GMT

Respekt for det andet menneske. Der begynder det, tror jeg. Tendensen til at ville nedgøre og andre - er ifølge mig - og tidligere erkendt en måde IKKE at få den respekt, man måske inderst inde savner. Tillid er for mig et nøgleord - og respekten for den anden. Hvis den enkelte forsøgte at føle:"Hvordan ville jeg have det, hvis dette (denne ordflom, banden, nedgøring)gik ud over mig", tror jeg, vi ville tale anderledes og opføre os anderledes over for den anden.

RE: En sundhed med mening, tak (1)

Højskolerne Admin — Sun, 25 Mar 2012 20:40:07 GMT

På temadagen ”Meningsfuldhed og fællesskaber på den sundhedspædagogiske arena” på DPU d. 16. marts fortalte Karen Wistoft om sin undersøgelse af højskolefællesskabets betydning for oplevelsen af at leve et sundere liv. I oplægget forklarede hun, hvordan mange højskoleelever får et udbytte på højskolen i kraft af fællesskabet, som styrker dem og bidrager til deres sundhed. Hvorvidt højskoleelever sover mindre og drikker mere end andre, var ikke noget undersøgelsen direkte beskæftigede sig med. Jeg er enig med Lars Sonne-Hansen i, at det er godt, hvis højskolerne har gode rammer for, at eleverne kan leve en sund livsstil i forhold til kost, rygning, alkohol og motion (KRAM), mens de er på højskolen. Jeg er dog ikke enig i, at det er udtryk for et udvandet syn på sundhed, når Wistofts undersøgelse konkluderer, at højskoleelever bliver sundere. Det er måske nærmere udtryk for et andet perspektiv på, hvad der ligger til grund for om folk er sunde eller ej. Indenfor sundhedsområdet diskuteres forskellen på forebyggelse og sundhedsfremme. Nogle mener de to ting er det samme, mens andre mener, det er noget forskelligt. Som jeg ser det, er det metoderne og menneskesynet i de to tilgange, der er adskiller sig: • Forebyggelse har fokus på sygdomme, risiko og KRAM-faktorer. Der er fokus på individuel livsstil og adfærd, og sygdom er individets egen skyld. Man taler om ’blaming the victim’ frem for at tillægge samfundets rammer og strukturer en stor del af ansvaret. • Sundhedsfremme er baseret på mulighedstænkning og det brede sundhedsbegreb. Ansvaret for sundhed er både individets, men også samfundet. Der tales om at involvere og styrke borgeren til at få kontrol over sit eget liv og ændre samfundets rammer og strukturer, så de bidrager til øget sundhed. I sidstnævnte tilgang handler det om at arbejde med dét, der ligger bag de umiddelbare årsager til dårlig sundhed; bl.a. de sociale determinanter, som skaber ulighed i sundhed som f.eks. uddannelse, job, økonomi mv. Undersøgelser viser f.eks., at folk med korte uddannelser har en mere uhensigtsmæssig adfærd i forhold til KRAM-faktorer end folk med længerevarende uddannelser. Men hvorfor? Det findes der vidst ikke noget entydigt svar på. En forklaring kan være, at den sociale og kulturelle kapital, der følger med en lang uddannelse, har betydning for, hvordan man handler og dermed for sundhed, livskvalitet og livslængde. Måske kan det intense højskolefællesskab give eleverne en koncentreret indsprøjtning af noget, som netop bidrager til social eller kulturel kapital på en måde, som bidrager til at styrke de unge på længere sigt. En slags empowerment som de får med i de lærerprocesser de går igennem i løbet af højskoleopholdet, men som de også kan tage med sig i deres videre liv – uanset hvilken livsstil de fører under selve højskoleopholdet. Nogle besad nok allerede noget af dette udefinerbare, inden de kom på højskole, men ikke alle. For at samle op, så tænker jeg, at Wistoft, jf. overstående begrebsadskillelse, arbejder mere med sundhedsfremme end med forebyggelse. Og netop derfor mener jeg ikke, at hverken hendes eller højskolernes forskellige tilgange til sundhed er udvandede, men snarere udbyggede og nuancerede. At give en overvægtig person med dårlig kondition rådet: Spis sundt og dyrk motion! kan vel i nogle tilfælde svare til at give en fattig person rådet: Tjen flere penge! I begge tilfælde kan der være en pointe i at acceptere kompleksiteten i årsagerne til, at ikke alle formår at leve efter rådet. Det har forskere på sundhedsområdet også indset, og er også begyndt at have aspekter som fællesskab og kultur med, når de undersøger årsager og muligheder i forhold til sundhed.

RE: Roskilde Højskoles første kursus til sommer (1)

Højskolerne Admin — Thu, 23 Feb 2012 10:23:38 GMT

Hvis du refererer til den gamle arbejderhøjskole i Roskilde - altså Roskilde Højskole og ikke Roskilde Festival Højskole, så har der måske været en forbindelse da højskolen eksisterede (Roskilde Højskole lukkede i 2001). Vi, Roskilde Festival Højskole, har igen forbindelse til Rebild. Mvh Jesper Øland

RE: Roskilde Højskoles første kursus til sommer

Højskolerne Admin — Wed, 22 Feb 2012 08:10:51 GMT

Jeg mener at have hørt at Roskilde Højskole havde forbindelse til den årlige Rebild fest, omkring opstarten af Roskilde Højskole, er det korrekt????

RE: En sundhed med mening, tak

Højskolerne Admin — Mon, 13 Feb 2012 14:46:10 GMT

Læs Lars Sonne-Hansens kommentar på sundhedstemaet her: http://www.hojskolerne.dk/blog/2012/2/10/lars-sonne-hansen-(forstander-suhrs-madakademiet)

RE: Seniorhøjskole flash mobber (1)

Højskolerne Admin — Tue, 24 Jan 2012 08:28:33 GMT

Godt gået. Fint indslag. Arne von Olsen burde møde til tiden og være mere med. Spændende påfund, hvem der så er far til ideen.

RE: Højskolernes nye minister (2)

Højskolerne Admin — Fri, 20 Jan 2012 10:52:52 GMT

@Rikke.. Hvad er der sket med jeres højskole? Blev den lukket eller hvordan? graviditetstest

RE: 56 højskoleforstandere i fælles protest mod finanslovsaftalen (1)

Højskolerne Admin — Mon, 16 Jan 2012 17:20:02 GMT

Godt spørgsmål, Jesper Øland, og hvor er debatten, mulighederne, løsningerne, indfald og udfald?

RE: 56 højskoleforstandere i fælles protest mod finanslovsaftalen

Højskolerne Admin — Wed, 11 Jan 2012 12:21:38 GMT

Hvor er de resterende 17 forstandere?

RE: 95 procent-målsætningen er en illusion

Højskolerne Admin — Sat, 07 Jan 2012 16:55:01 GMT

I forrige regeringsperiode tog jeg et grundforløb som vicevært, altså 6 måneder på teknisk skole. Da vi havde fået vores grundforløbsbevis, sagde vice-inspektøren til os: nu har i en ungdomsuddannelse ifølge regeringen. Vi var lidt målløse, for uddannelsen varer minimum 3 år og 3 måneder. Forløbet kvalificerede os ikke til andet end en elevplads som vicevært, og indtil videre manglede 90% af os stadigvæk en elevplads. Hvis vice-inspektøren har ret, og den nuværende regering har beholdt kriteriet for om man har en ungdomsuddannelse. Tror jeg det er realistisk med 95%.

RE: Seniorhøjskole flash mobber

Højskolerne Admin — Fri, 06 Jan 2012 11:56:59 GMT

http://www.youtube.com/watch?v=ITHa-r5lNM0

RE: Fra isolation til dialog

Højskolerne Admin — Mon, 21 Nov 2011 15:48:38 GMT

Kære gode Oure venner. Ifølge jeres egen tekst, er det vigtigt at gøre op med en selvvalgt oppositionstænkning. Det synes jeg er en rigtig god ide. Hvornår sker det?

RE: Ingen penge til højskolerne alligevel (7)

Højskolerne Admin — Tue, 08 Nov 2011 10:22:32 GMT

Det er dybt deprimerende at erfare, at det væsentlige i højskolernes selvforståelse og virke(de frie skoler!)er at jamre over, at staten ikke bevidstløst giver den støtte, som man nu engang synes, man skal have. Det illustrerer de sidste dages læserindlæg her til fulde. Hvis man ikke jamrer over tilstrækkelig støtte, så fedter man for ministeriet. "Solidaritet i bevægelsen" sept. 2010 eller det afslørende, noget ufrivillig morsomme indlæg "Stopurstyranni" apr. 2011. Thue Kjærhus blev kritiseret for (sept. 2010) at dele højskoler op i emnehøjskoler, kulturradikale, idrætshøjskoler osv., og derefter ønske at graduere tilskuddene herefter. Jeg er ikke enig med ham, men han har dog en rigtig pointe, selv om den naturligvis ikke må siges højt. Der er nogle højskoler, som slet ikke har kvalificerede personale til at drive ugekurserne. Og det er ganske tydeligt, at idrætshøjskolerne har det største problem. Og ligeledes er det ganske tydeligt, at det eneste formål med disse kurser er at tjene nogle lette penge, så man kan holde priserne nede på de lange vinterkurser. Man behøver ikke at være juridisk uddannet for at se, at adskillige ugekurser er i strid med både højskoleloven og markedsføringsloven. Og købeloven gælder øjensynlig heller ikke, idet det er håbløst at få erstatning endsige nedslag i pris. Det er derfor mit forfængelige håb,at ministeriets tilsynsmyndighed begyndte at fungere som sådan,at de underkender de ukvalificerede kurser med fratagelse at støtte til følge. Måske kunne man hente om ikke 55 millioner, så dog en del. Om ikke andet så kom det da kommende ugekursister til gavn.

RE: Ingen penge til højskolerne alligevel (6)

Højskolerne Admin — Sun, 06 Nov 2011 21:16:55 GMT

Man skal da være mere end naiv, hvis man havde forestillet sig at SF's og SD's retorik i valgkampen og før valgkampen var troværdig, med hensyn til mulighederne for: at rulle VK's regeringens økonomiske tiltag tilbage. Selvfølgelig vil de ikke det. Vi vil se en regering hvor man fører blå økonomisk politik tilsat en række ideologiske spin udkast, så man kan fastholde troen på: at den nuværende regering har sin berettigelse. Hvordan SF og SD kan støtte det radikales økonomiske politik som substantielt er adækvat med LA og VK er en gåde for de fleste. For den økonomiske fornuft kan vi imidlertid glæde os over, at de Radikale fortsætter VK regeringens økonomiske politik. Og udlændinge politikken vil tilsyneladende også blive den sammen som i VKO perioden. Så alt i alt ser det jo som før!

RE: Ingen penge til højskolerne alligevel (5)

Højskolerne Admin — Sun, 06 Nov 2011 14:03:01 GMT

Dét gør mig ondt at høre. Skal De danske Højskoler lukke? Hvordan kan vi evt ændre dette forslag? Dét må for alt i verden ikke ské! De Danske Højskoler er jo "min arv" og en STOLTHED i mit liv. Jeg håber dét nytter, og at brokke sig! Med venlig hilsen fra Carsten

RE: Ingen penge til højskolerne alligevel (4)

Højskolerne Admin — Sun, 06 Nov 2011 13:46:56 GMT

ENIG.... "Dén Røde Blok er ude".... TÆNK at glemme højskolerne i DK.... Jeg finder et andet sted at sætte mit "kryds" næste gang, til fordel for Grundtvigs.... SÅDAN ....

RE: Ingen penge til højskolerne alligevel (3)

Højskolerne Admin — Sun, 06 Nov 2011 13:41:59 GMT

Hvor ér det skuffende, at "dén røde blok" trækker endnu ét løfte tilbage!!! Højskolerne skal bestå!!!!! Jeg har dét som Connie: Stoler ikke på "deres ord"... Desværre, JEG "hopper tilbage i dén BLÅ"..