FFD medlemskab
Hvem kan blive medlem?
Som personlige medlemmer optages medarbejdere, skolebestyrelsesmedlemmer samt medlemmer af skolekredse/repræsentantskaber ved tilskudsberettigede folkehøjskoler.
Elever, der ønsker stemmeret til foreningen, kan kun optages, hvis de er støttemedlemmer til en højskole.
Andre med interesse for højskolen kan blive medlemmer uden stemmeret.
Hvorfor blive medlem?
Det bærende for et medlemskab af foreningen er, at så mange som muligt frivilligt bakker op omkring højskolen som idé. Et medlemskab er en tilkendegivelse af et tilhørsforhold og en støtte til højskolens idé om medborgerskab og læring for livet.
Men vi ved jo også godt, at det til tider kan være svært at sælge det idébårne i en travl hverdag, og vi har derfor udformet en medlemspakke til alle nye medlemmer. Den indeholder oplysninger om foreningen, e-bog om højskolens kerne, gratis usb-nøgle og info om konkrete medlemsfordele.
Et medlemskab koster kr. 200,- årligt. For det får du bl.a. 10 % på alle kurser og udgivelser, usb-nøgle, gratis guldtryk på Højskolesangbogen, medlemskort og rabataftaler i over 3000 landsdækkende butikker, medlemsbog, medlemsarrangementer, nyheder, …
Læs mere om medlemskabet her