Målgruppe- og effektundersøgelse 2008
FFD har fået gennemført en målgruppe- og effektundersøgelse. Undersøgelsen, der er afsluttet juni 2008, er foretaget af Capacent Epinion. Det har været et overordnet formål med undersøgelsen at opdatere og forbedre højskolernes viden og dokumentationsgrundlag, når det gælder målgruppen, og den effekt et højskoleophold har på elevernes videre uddannelsesforløb, efterfølgende arbejdsmarkedssituation og på den sociale kapital. I det følgende skal kort redegøres for de mest markante resultater af undersøgelsen.
Hvorfor højskole?
Undersøgelsen viser, at unge primært tager på højskole for ”at komme på højskole”. Når man tager på højskole er den klart mest anvendte begrundelse ’at møde nye mennesker’. Dette gælder meget overbevisende for både tidligere, nuværende og potentielle højskoleelever.
Et andet bemærkelsesværdigt resultat er, at de nuværende højskoleelever i noget højere grad end de tidligere elever prioriterer de faglige aspekter af et højskoleophold. Interessen for denne udvikling skal også ses i lyset af, at det har været en eksplicit strategi fra højskolernes side i stigende grad at fremhæve og slå på de ’formelt faglige’ aspekter og potentielle gevinster, som et højskoleophold kan bibringe.
Hvor mange?
Antallet af unge, der tager et langt højskoleophold er faldet betragteligt fra midten af 70’erne til begyndelsen af 80’erne. Faldet fra 11 til ca. 8 pct. af en årgang svarer til en nedgang på 27 pct. Kombineret med 80’ernes relativt små ungdomsårgange har det kunnet mærkes i højskolesektoren, som har reageret på flere måder, fx ved at skærpe den faglige profil og ved at indføre vejledning. Om nedgangen er bremset eller vendt kan denne undersøgelse ikke give svar på.
Hvem?
Hvem er det, som tager på et langt højskoleophold? Blandt de årgange (1974-1987), som indgår i denne analyse, er der betydeligt flere kvinder end mænd, som tager på højskole – omkring to ud af tre er kvinder. Desuden er der under en procent af eleverne, som har indvandrer-/efterkommerbaggrund.
Hvis vi ser på andelen blandt de unges forældre, der har gået på højskole, kan det konstateres, at personer, hvis forældre har gået på højskole, også er mere tilbøjelige til selv at vælge et højskoleophold.
Efterskoleophold ser ud til at have en positiv indflydelse på de unges tilbøjelighed til at tage på højskole.
- Kvinder har mere end dobbelt så store odds for at vælge et højskoleophold set i forhold til mænd. Sammenhængen er mere stærk for den yngre aldersgruppe end for den ældre.
- Oddsene for indvandrere og efterkommere vælger et højskoleophold er langt mindre i forhold til etniske danskere.
- Personer, som har været på efterskole, har større odds for at tage på højskole end personer, som ikke har gået efterskole.
- Oddsene for at tage på højskole er væsentligt større, hvis forældrene har været på højskole.
- Jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo større odds er der for at vælge et højskoleophold.
- Personer, som er aktive i foreninger eller udfører frivilligt arbejde, har større odds for at tage på højskole ift. personer, som ikke er aktive.
- Hvis man er bosat i Jylland eller på Fyn frem for Sjælland, er der større odds for, at man vælger at gå på højskole
Effekt
Effekten målt ved højeste fuldførte uddannelsesniveau viser, at personer som har gået på højskole, opnår et højere uddannelsesniveau.
Målt på indkomst kan det konstateres, at personer, som har gået på højskole, har en lidt lavere indkomst i forhold til personer, som ikke har gået på højskole. Forklaringen er, at personer som har gået på højskole er mere tilbøjelige til at vælge de store professionsuddannelser på mellemlangt videregående niveau, som typisk giver ansættelse i den offentlige sektor, og som gennemsnitligt ligger lavere lønmæssigt end uddannelser på tilsvarende niveau, som primært er leverandører til den private sektor.
Analyserne vedrørende social kapital viser, at potentielle, tidligere og nuværende højskoleelever udtrykker en højere grad af generel tillid end ikke-højskoleeleverne. Omvendt viser det sig også, at ikke-højskoleelever har større institutionel tillid end de øvrige grupper, om end forskellene er meget beskedne. Endelig viser det sig, at potentielle og tidligere højskoleelever har en markant højere foreningsdeltagelse end ikke-højskoleelever.
Ud fra analyserne kan det konstateres, at højskoleelever på to ud af tre parametre for social kapital scorer markant højere end ikke-højskoleelever. Netop disse to parametre er de senere år blevet fremhævet som særlig vigtige for det danske velfærdssamfund.
Download rapport
(Bilagsrapport med information om kommunikations- og informationskanaler kan rekvireres)
.