Hvad er et udtrykkeligt samtykke?
Skrevet den 7. april 2010 af C S Graff
Persondataloven bruger udtrykket udtrykkeligt samtykke.
Et samtykke er enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilliger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling. At samtykket skal være udtrykkeligt betyder, at der ikke kan indhentes et stiltiende eller indirekte samtykke. Der ligger ikke heri et egentlig krav om skriftlighed, men da bevisbyrden for, at der foreligger et samtykke, der opfylder lovens krav, påhviler skolen, kan det anbefales, at et samtykke afgives skriftligt.
I kravet om, at et samtykke skal være specifikt, ligger, at samtykket skal være konkretiseret, således at det klart og utvetydigt
fremgår, hvad der meddeles samtykke til, herunder hvilke oplysninger der må behandles på baggrund af samtykket, af hvem og til hvilke formål. Herudover skal der i forbindelse med samtykke gives tilstrækkelig information om samtykkets rækkevidde, således at den, der afgiver samtykket er klar over, hvad dette indebærer.
Et samtykke kan tilbagekaldes.
Se forfatters profil