Stiftelsen
Foreningen blev stiftet på et flerdagsmøde for forstandere og lærere ved højskoler og landbrugsskoler den 1. september 1891, og den 3. april 1892 blev foreningens vedtægter godkendt.
Formålet var at fremkalde samvirken mellem de danske folkehøjskoler og landbrugsskoler. Som medlemmer optog foreningen nuværende og forhenværende forstandere og lærere med ægtefæller. Folkelig oplysning og faglig udvikling i landbruget var dengang to sider af samme sag.
Besøg Højskolehistorisk Forenings hjemmeside på www.hojskolehistorie.dk
Navnet
Fra 1891 til 1970 var foreningens navn Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler. Da landbrugsskolerne udviklede sig til rene erhvervsskoler, trådte de ud af fællesskabet, og foreningens navn blev Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark (FFD). I år 2000 fusionerede foreningen med højskolernes informationskontor, Højskolernes Sekretariat, under et nyt og fælles navn Folkehøjskolernes Forening i Danmark - med samme forkortelse: FFD.
Forhandlingspartner
Fra kun at tage sig af skolernes indbyrdes relationer, blev foreningen efterhånden bindeled mellem skolerne og de lovgivende og administrative myndigheder. Da foreningen aldrig har været en fagforening i fagretslig forstand, har foreningen ikke haft forhandlingsret i spørgsmål om løn- og ansættelsesforhold, men har alligevel altid været en aktiv forhandlingspartner, som myndighederne har tillagt stor betydning.
Udvidet medlemskreds
Fra 1962 blev foreningens vedtægtsbestemte formål udvidet til også at omfatte skolernes medarbejdere og at varetage disses interesser. I 1970 blev der igen udvidet adgang til medlemskab, da pedeller, sekretærer og bestyrelsesmedlemmer også kunne blive medlemmer. Læs om medlemskabet i dag.
Kombineret skole- og medlemsforening
Foreningen har fulgt sin egen vej ved at varetage både institutionernes, medarbejdernes og skoleformens interesser. Denne organisationsenhed kom under pres i 1970'erne.
Foreningen var stærkt interesseret i, at lærere og forstandere kunne opnå arbejdsløshedsunderstøttelse uden at være medlem af eller optagelsesberettigede i en faglig organisation. En gruppe lærere var uenige i foreningens synspunkt og ønskede a-kasseunderstøttelse via en fagforening. De oprettede derfor en fagforening med tilknytning til Akademikernes Centralorganisation (AC) og Lærernes Centralorganisation (LC).
Medlemskab af en a-kasse og dermed mulighed for udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse blev imidlertid løst ved, at en stor del af forstanderne og lærerne meldte sig ind i en a-kasse uden tilknytning til en fagforening, og et mindretal i to andre a-kasser med tilknytning til fagforeningerne.
Trods denne konflikt fortsatte foreningen som en organisation, der er en kombineret skole- og medlemsforening.
Læs om højskolelærere i Frie Skolers Lærerforening
Find information om løn for højskolelærere og -forstandere på DM's hjemmeside
Kontorfællesskab mellem FFD og HS
I 1979 oprettede FFD et kontor med en heltidsansat konsulent, der var bestyrelsens sekretær, rådgiver over for medlemmerne og deltager i forhandlinger med især Undervisningsministeriet.
Fra 1980 lå FFD's kontor i Vartov i København - dør om dør med Højskolernes Sekretariat (HS), der blev oprettet i 1950. Indtil år 2000 var FFD en medlemsforening, der varetog skoleformens interesse. Samtidig var HS en skoleforening, der informerede om folkehøjskoler for kommende elever og kursister.
Højskolernes Hus
Da både informationsarbejdet og arbejdet på foreningens kontor voksende voldsomt op gennem 1990'erne, blev der behov for større lokaler og en omorganisering af arbejdet. Det medførte i 2000 en fusion af sekretariatet (HS) og foreningen (FFD). Den nye organisation flyttede fra lokalerne i Vartov til lejede lokaler på Nytorv 7 i København, hvor der er adgang direkte fra gadeniveau til Højskolernes Hus.
I samme periode fik foreningen en ny grafisk identitet og profil med Højskolerne som afsender på foreningens eksterne kommunikation for højskolebevægelsen, kursisterne og samfundet.
Højskolernes Hus på Nytorv 7 huser i dag - udover foreningens sekretariat - også Frirummet, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Skoleindkøb.
Download logo: Højskolerne, kampagne og "En del af Højskolerne"
Højskolesangbogen
Udgivelsen af Højskolesangbogen er en betydningsfuld aktivitet for foreningen. I 2006 udkom 18. udgave, som allerede i det første halve år solgte i over 100.000 eksemplarer. 19. udgave udkom 12. november 2020 og allerede i løbet af nogle måneder solgte den 120.000 eksemplarer. Sangbogen er en væsentlig indtægtskilde for foreningens arbejde for de danske folkehøjskoler. Forlaget Højskolerne arbejder med udgivelsen og diverse sideprodukter.
Projektkulturen
Hen ved halvdelen af de ansatte i Folkehøjskolernes forening aflønnes af projektmidler, som kommer fra forskellige fonde eller offentlige kasser. Det betyder, at der hele tiden opstår nye initiativer mens andre ophører.
Her kan du læse om foreningens strategi og handlingsplan
Højskolefilm
Foreningens historie hænger i høj grad sammen med alle højskolernes historie.
Her kan du se historiske film om højskolerne i Danmark og højskolebevægelsen