Evaluering af højskolernes Kommunepuljeprojekt

Download rapporten: Evaluering af højskolernes kommunepulje

Evaluering af kommunepuljen

Højskolernes kommunepulje er nu evalueret. Kommunepuljen har siden 2006 gjort det muligt for alle landets kommuner at tilbyde unge flygtninge, indvandrere eller efterkommere heraf et højskoleophold uden omkostninger med henblik på at ruste dem til at kunne gennemføre en uddannelse.

Den eksterne evaluering, som er foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), kan konkludere at kommunepuljen er en succes. Det viser sig, at højskoleophold under kommunepuljen samlet set har en ganske positiv indvirkning på de unges videre udvikling i retning af uddannelse og samfundsdeltagelse.

Rapporten leverer en beskrivelse af både elever, læreres og kommunale aktørers vurdering af højskoleopholdene set i forhold til kommunepuljens første 1½ års levetid. Rapporten kan konkludere, at a) højskoleophold under kommunepuljen samlet set har en positiv indvirkning på de unges videre udvikling i retning af uddannelse, og b) er en oplagt mulighed for at markedsføre højskoleideen blandt de deltagende unges netværk, c) at de kommuner, som benytter sig af ordningen, kan konstatere et positivt udbytte på elevernes personlige såvel som uddannelsesmæssige plan.

Uanset om der er tale om en konkret tilmelding til uddannelse efter opholdet eller en personlig oprustning til bedre at kunne gennemføre en uddannelse senere, er der mange positive erfaringer at hente fra kommunepuljeordningen. I løbet af det første 1½ år kan rapporten ganske vist konkludere, at det var svært at rekruttere elever under ordningen. Dette forhold har imidlertid ændret sig. I 2008 er der efter, at i alt 161 elever har været af sted meldt foreløbigt stop for pladser. Det tyder på, at den manglende succes i starten har hængt sammen med, at det tager tid at udbrede kendskabet til ordningen.

Kommunepuljeprojektet er oprettet som et delprojekt under indsatsområdet "Etniske Minoriteter på Højskole", og selvom det i rapporten fremgår, at målgruppen er unge med anden etnisk baggrund end dansk, skal det påpeges, at ordningen i praksis udelukkende har haft til formål at støtte unge flygtninge, indvandrere eller efterkommere heraf med baggrund i et tredjeland. Når rapporten alligevel anvender den brede formulering, skal det ses i lyset af, at indsatsområdet er søsat for at udvikle mangfoldighed i Højskolen i bred forstand.

 

Rapporten kort præsenteret 

Kommunepuljens målsætninger har været:

1. At fremme uddannelse og forebygge uddannelsesfrafald blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk (flygtninge, indvandrere og efterkommere fra tredjelande).
2. At udbrede kendskabet til folkehøjskolerne og den positive og uddannelsesfremmende effekt, som et højskoleophold kan have på den unge.
3. At efterprøve og dokumentere over for kommunerne, at et højskoleophold er en samfundsmæssig god investering, der udover at bringe den unge skridtet nærmere en uddannelse også er med til at skabe aktive samfundsborgere.
4. At medvirke til, at højskolerne får mere erfaring med unge med anden etnisk baggrund og med kulturmøder

Konklusioner 

1. Unge som inden opholdet var afklaret mht. uddannelsesvalg, bliver styrket i valget gennem faglig opkvalificering og personlig udvikling. Unge som var usikre på uddannelsesvalg inden opholdet bliver mere afklarede. De begynder i vid udstrækning på en uddannelse efter opholdet. De unge som er sent ankomne til Danmark får mere viden om det danske udannelsessystem og arbejdsmarked, bliver sprogligt opkvalificerede og får kendskab til dansk ungdomskultur til gavn for senere at skulle indgå i en ordinær uddannelsessmmenhæng. Generelt har mange af eleverne imidlertid ikke oplevet, at de har modtaget uddannelsesvejledning.
2. De unges positive oplevelser, har givet de unge lyst til at anbefale et højskoleophold til andre. I det hele taget vurderes det, at kommunepuljen er en oplagt mulighed for at styrke højskolernes status i samfundet. Forhåndskendskabet til selve puljen er imidlertid mangelfuldt i kommunerne, der i mange tilfælde først overvejer den som mulighed, når en ung selv henvender sig.
3. Både de unge, kommunerne og højskolerne vurderer at opholdet har en positiv indflydelse på både uddannelsesfremme og personlig udvikling.
4. Der er ikke noget entydigt billede af, hvad højskolerne har fået ud af ordningen. Efter 1½ år har puljen tilsyneladende ikke haft særlig betydning for højskolernes interne arbejde med kulturmøder, på trods af at rapporten på nogle områder argumenterer for, at det er nødvendigt.

Barrierer

Det har for flere kommuner været problematisk, at skulle administrere og lægge penge ud i forbindelse med opholdene. Specielt for unge, der ikke tidligere har haft kontakt til kommunen, har det været svært at komme af sted, fordi kommunen ikke følte sig forpligtet til at tage økonomisk og administrativt ansvar. Kommunepuljen har altså været båret oppe af enkelte UU vejlederes og sagsbehandleres gode vilje og arrangement. På den baggrund vurderer rapporten, at den nye ordning, hvor højskolerne selv kan lægge ud, kan være en fordel for de unge, men den pointerer, at det kan blive problematisk i forhold til målsætningen om, at udbrede kendskabet til højskoleformen blandt kommunerne. 

Anbefalinger

1. Folkehøjskolernes Forening i Danmark(FFD) bør overveje at genåbne ordningen for sent ankomne unge, og at man sikrer sig, at der bliver fulgt op på de unges vejledningsbehov.
2. FFD bør overveje deres kommunikationsstrategi med henblik på at placere ordningen som et tilbud på linje med andre tilbud ude i kommunerne. Samtidig anbefaler rapporten at FFD udbygger kontakten til unge, som ikke allerede har kontakt til kommunen.
3. FFD bør så vidt muligt fastholde, at det er kommunerne, som administrerer forløbene, så kommunepuljen ikke mister sin synlighed her.
4. Rapporten anbefaler, at FFD fastholder et intensivt fokus på arbejdet med pædagogisk udvikling inden for kulturmødeområdet og at der ydes en koordinerende indsats for højskoler, der ønsker at arbejde hermed