Aktiviteter på højskoler

Nyhederne klippet af InfoMedia (http://www.infomedia.dk/)

 

Ny voluntøruddannelse på Børkop

I denne uge begynder Børkop Højskole sin nye volontøruddannelse i begrebet Glokal Mission. Det står for missionsarbejde, der er lokalt funderet, men med en international horisont. Kursisterne kan enten tage fem måneder på bibelskole, hvor volontøruddannelsen er indeholdt, eller den rene volontøruddannelse af 15 ugers varighed. I begge moduler er afslutningen en to ugers studierejse til Etiopien. Det første hold volontører startede onsdag, og fredag klokken 19.00 åbnes højskolen for alle interesserede til missionsfest.Af Erik Andresen. Klippet af InfoMedia fraFredericia Dagblad 8.  januar  2009, 1. sektion, side 7

Rødding og Løgumklosters bånd til Georgien

Den krigeriske konflikt mellem Rusland og Georgien er stort set forsvundet fra de internationale medier. Men de blodige uoverensstemmelser er langt fra ude af verden. Folkene i Georgien forstår ikke, at vesten er så passiv. De føler sig glemt, siger økologisk husmand Andreas Åbling Petersen, Ellum.
Sammen med en række andre lokale græsrødder har han i det forløbne år knyttet venskabelige bånd til Georgien, og nu skal forbindelserne formaliseres. På lørdag er der indkaldt til stiftende generalforsamling af en forening, der efter det foreliggende forslag kan komme til at hedde »Georgiens venner i Vesten«.
Den aktuelle situation i Georgien opfordrer til en mere aktiv indsats fra Vestens side. Situationen i Georgien er fortsat meget anstrengt, der er stadig russike tropper i landet og de har kontrol over områder, der tidliger var kontrolleret af georgierne. Men Vesten ser kun passiv til, måske fordi de ikke vil genere russerne af hensyn til leveringssikkerheden af naturgas, siger Andreas Åbling Petersen.
Forbindelserne mellem lokalområdet og Georgien blev sidste år blandt andet knyttet ved at tre unge georgier gik på henholdsvis Rødding og Løgumkloster Højskole . Desuden har der været besøg af en dansegruppe og sangkor, ligesom der tre gange er sendt humanitær bistand af sted. Sidste gang skete det i samarbejde med Østeuropæisk Børnehjælp og Mellemfolkelig Samvirke.
Blandt de tre elever, der var på højskoleophold i Løgumkloster, var Irene Surmanidze, og det er også hende, der er de lokale græsrødders direkte kontakt. Det betyder, at vi er sikre på at hjælpen kommer i de rigtige hænder, og samtidig får vi troværdige informationer. Og det vi hører i øjeblikket, er alt andet end beroligende.
Til den stiftende generalforsamling på lørdag, der finder sted på Andreas Åbling Petersens Stadebjerggård i Ellum, deltager også nogle georgier, der i dag er bosat i Læk syd for grænsen. Enhver med interesse for foreningens formål kan blive medlem, understreger Andreas Åbling Petersen.Af Uwe Iwersen. Klippet af InfoMedia fra JydskeVestkysten Tønder 9.  januar  2009, 2. sektion, side 4

Fra Grundtvigs til Irak

Hvem er kurderne, hvordan er Irak opstået, hvorfor invaderede USA Irak, hvordan fungerer den kurdiske regionale regering, og hvordan kan man lokke turister til Nordirak? Underviser på Grundtvigs Højskole i Hillerød, Pola Rojan, introducerede onsdag de emner, som eleverne skal beskræftige sig med de næste par måneder, inden de kan komme med på studierejse til Nordirak.
22 elever har valgt det helt nye fag Nordirak om irakisk Kurdistan -og det er mange, for ofte er der blot 10-12 elever på hvert hold. Den brogede flok elever, som var samlet for første gang onsdag, lyttede meget koncentrere til underviserens fremlægning af programmet. Enkelte spørgsmål var der dog: " Hvorfor har I lagt fokus på kurderne? Hvor er araberne i det her," ville en pige vide. "Hvad med Saddam, hvordan var han indstillet over for selvstyret," lød et spørgsmål også, og det er alle spørgsmål, som de nok skal få svar på.

Tæt kontakt med irakere
Underviser Pola Rojan, som er uddannet i journalistik og offentlig administration fra RUC, har selv kurdisk baggrund og har netop i november været i Irak. Han har tidligere skrevet for Politiken og Jyllands-Posten og været med til at producere en dokumentarudsendelse om Nordirak for TV2. Derudover inviterer højskolen flere gæstelærere fra Udenrigsministeriet, Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet og meget mere.
Eleverne får da også selv mulighed for at få tæt kontakt med irakerne, for målet er at få så mange møder med irakerne i stand. "Vi arbejder for at få et samarbejde i gang med unge irakere. Så det bliver et kulturmøde, der måske kan skabe varige venskaber, og hvis det bliver en succes, kan det fortsætte i fremtiden på højskolen ," forklarede Søren Lerche, skolens informationsmedarbejder, eleverne.
Endnu er der dog en risiko for, at studieturen må lægges til Tyrkiet i stedet, hvis udviklingen i Irak skulle gå i den forkerte retning. ”Vi følger tingene tæt. Det ville aldrig komme på tale, at vi tager derned, hvis vi har bare snerten af en mistanke om ustabilitet," sagde Pola Rojan. Hans indtryk af hovedbyen Arbil fra sit besøg i november er, at at byen er mere sikker end København: " Der ligger en jernring rundt om byen, og alle tjekpoints er overvåget af bevæbnede vagter.
Ingen kan flyve ind uden tilladelse heller.".

Af Mette Dolmer Thygesen. Klippet af InfoMedia fraHillerød Posten Weekend 8.  januar  2009, 1. sektion, side 10

 

Porten til Danmark

Søndag den 25. januar kl. 15-19 afholder Rødding Højskole informationsmøde om sit kursus "Porten til Danmark", der også i 2009 skal afklare unge sydslesvigere omkring erhvervs- og uddannelsesvalg og gøre dem parat til at gennemføre en uddannelse i Danmark. Kurset kan følges 16 uger i foråret eller efteråret fra henholdsvis den 28. februar-19. juni eller fra den 23. august-12. december. På informationsmødet vil forstanderparret Mads og Anja Rykind-Eriksen fortælle mere indgående om projektet, der er kommet i stand i samarbejde med Grænseforeningen, ligesom tidligere elever på "Porten til Danmark" vil vise rundt på skolen.

Klippet af InfoMedia fra Flensborg Avis 6. januar 2009, side 9.

 

International Finanskrise på Europahøjskolen

Den internationale finanskrise - hvad er det egentlig for en størrelse? Det vil Europahøjskolen på Kalø gerne hjælpe med at få en skærpet forståelse af, og derfor holdes der et debatmøde med et panel af en stribe økonomiske eksperter.
»Den seneste tids internationale finanskrise har med sine alvorlige konsekvenser rundt omkring i verden bragt sig selv på de flestes læber. På Europahøjskolen på Kalø nærer vi en enorm interesse for aktuelle problemstillinger og dybdegående debat. Derfor anser vi det også for særdeles naturligt, at vi lægger hus til en diskussion af netop denne store krise,« siger forstander Erik Boel.
Blandt mødets deltagere er professor Martin Paldam, Aarhus Universitet, tidligere overvismand og professor Claus Vastrup, Aarhus Universitet, CEPOS-direktør Martin Ågerup, lektor Mogens Ove Madsen, Aalborg Universitet, tidligere formand for Velfærdskommissionen, professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet samt professor Hans Aage, Roskilde Universitet. Ordstyrer ved mødet bliver forstander, Erik Boel. Emnerne vil omfatte svar på spørgsmål som, hvad er finanskrisen, hvorfor opstår den, hvor længe varer den, hvor ofte skal vi forvente, at den slags sker, hvilke konsekvenser har den, og er der nogen umiddelbare løsninger på den.

Af Dorte Anker-Møller Klippet af InfoMedia fra Århus Stiftstidende 5. januar 2009, Østjylland, side 9 

 

Silkeborgs jul i Afrika

Julen bliver meget anderledes i år for 13 elever fra Silkeborg Højskole - 12 piger og en enkelt fyr. De tilbringer den nemlig i Addis Abeba i Etiopien, hvor de er i to måneder som et led i deres næsten otte måneder lange højskoleophold .
Efter 15 uger på højskolen blev rygsækkene pakket, og 1. december drog de til Etiopien, hvor der er volontører hos Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i landet. Og ikke nok med, at julen bliver meget anderledes, end de er vant til, de kommer også til at vente noget længere på den end vi andre. De skal nemlig være med til at fejre koptisk jul, og den er først 6. januar.Efter en uges introduktion i Etiopien er højskoleeleverne nu opdelt i mindre grupper på to-tre deltagere, der hjælper til i forskellige udviklingsprojekter. Flere af eleverne har mailet beretninger hjem, og vi har fået lov at plukke i beretningen fra Mette Marie Vestergaard Rasmussen.Rejseklip » Aratkilo, aratkilo, aratkilo « - råber manden, der har halvdelen af overkroppen hængende ud af vinduet på en minibus. Vi nikker, og han stopper, hvorefter vi alle bliver stuvet ind i den lille bus, der i øvrigt ikke er fyldt godt nok op, hvis dørene imidlertid stadig kan lukkes.
Vi kører forbi den 24 timers bevogtede amerikanske ambassade, og forbi blikskurene i slummen overfor. Vi passerer Haile Sellazis' palads, og den ortodokse kirke, hvor op til hundrede mennesker er i færd med at bede.
Vi drøner gennem mængden af ufærdige cementbyggerier, der kun støttes af nogle faldefærdige pindestilladser, og vi sidder fast i en uundgåelig trafi kprop af minibusser, taxa'er, skrotbiler, geder, æsler og okser Bussen stopper foran Folkekirkens Nødhjælps kontor hvor vi alle, mere eller mindre køresyge, bliver sat af. Her står den på undervisning i henholdsvis amharisk og oromifa. Overfor kontoret ligger et slumkvarter, hvor blikskure, komøj, rådne brædder og skrald synes at være væltet sammen i et virvar af farver og rod, der alligevel danner ramme for flere tusinde menneskers hverdag. Som sild i tønder, bor store familier i smalle hytter blandt geder, høns, rotter og andet godtfolk.
Vi lunter stille gennem stierne - et enkelt sted bliver vi budt indenfor til kaffeceremoni, og et andet sted bliver vi banket i bordfodbold. Vi har taget sæbebobler med, og der stimler hurtigt en hel børnefl ok sammen omkring os - der bliver pustet, og pustet, og ligeså hurtigt som boblerne er lavet, ligeså hurtigt bliver de kvast mellem et par begejstrede børnehænder. Vi kunne nemt have brugt flere timer blandt dem, men klokken er mange, og vi stiller os ud til et Pepsisponsoreret stoppested, hvor en titolv etiopiere sidder mast og klemt, balle mod balle og venter på en bus.
Det er sent på eftermiddagen, da vi nærmer os gæstehuset. Solen er ved at afgive de sidste varme stråler, og overalt hersker en slags afrikansk fyraftensstemning af folk, der langsomt, men glædeligt slentrer hjemad. Alligevel er han der. Jeg ved ikke hvad han hedder, og heller ikke hvor gammel han er, måske fire, måske fem år. Men han er der altid.
Altid, med sin slidte trøje, og stumpede iturevne bukser. Altid i bare tæer, og altid med lidt indtørret snot over læberne, der altid bærer et kæmpe smil. Han spørger efter 1 birr, hvilket svarer til ca. 50 øre - det er ikke meget, men man risikerer at holde dem fra skolebænken, hvis de kan tjene penge ved at gå på gaden. I stedet får han et tyggegummi, et Stimorol Spearmint, som han tydeligvis aldrig har smagt før. Nu nærmer hans søster os også, og da Jeppe fremtryller en appelsin fra sin taske, som han rækker dem, takker de høfl igt, mens de vinker henrykte til os, da vi forsvinder ind gennem lågen til gæstehuset. De er fattige, ludfattige, men de værdsætter hvad de har, og de tager ikke noget for givet - på den måde er de rigere end de aner.

Informationskaravane Højskoleopholdet slutter i øvrigt ikke med hjælpearbejdet i Etiopien. Inden Afrika forlades omkring 1. februar bliver der tid til 10 dages safari i Kenya og Tanzania. Vel hjemme i Danmark igen skal oplevelserne fordøjes og gøres klar til at formidle videre gennem filmklip, fotos, oplæg og aktiviteter, for som afslutning på højskoleopholdet drager eleverne på to ugers turné rundt i hele landet med Folkekirkens Nødhjælps ”slutsult.nu-karavane”. Karavanen vil besøge efterskoler, børne- og ungdomsorganisationer (FDF og spejdere), konfirmandklasser mv. Det hele ender med Nødhjælpens landsdækkende sogneindsamling.

Klippet af InfoMedia fra Midtjyllands Avis 24. december  2008, silkeborg, side 2

 

Krogerup elever bag global t-shirt

En nyopstartet gruppe af unge, der har mødt hinanden og været elever på Krogerup Højskole , lancerede i sidste uge en ny t-shirtkollektion i København som led i et projekt om miljømæssig retfærdighed. Gruppen, der hedder Global Detox, er gået sammen om det fælles mål at få det akutte fattigdomsaspekt ind i miljødebatten. »Alt for ofte fremstilles debatten som et valg mellem at prioritere miljøet eller bekæmpelse af fattigdom. Men de to ting hænger sammen«, mener Camilla Bergstrand fra Global Detox.
Overskuddet fra salget af T-shirts går til den lokale miljøorganisation South Durban Community Environmental Alliance (SDCEA) der arbejder i millionbyen Durban i Sydafrika. Organisationen uddanner beboerne i stærkt forurenede områder om konsekvenserne af denne og om deres rettigheder. »Global Detox' tshirts er flotte i sig selv og samtidig repræsenter de et budskab - afgift verden! - og en konkret støtte til miljøaktivister i Durban, der kæmper imod forureningens skadelige virkninger og for et bedre miljø«, supplerer Ida Rohde fra Global Detox. Se mere på www.globaldetox.dkKlippet af InfoMedia fra Frederiksborg Amts Avis 23. december 2008, Hillerød, side 6

 

Danskhed på Europahøjskolen

Vi vil have Danmark tilbage! Med dette kampråb indleder Europahøjskolen på Kalø en offensiv, som giver især unge nydanskere en platform for debat af danskhed. I weekenden 29. til 30. november afholdes et stort arrangement med et par hundrede deltagere, hvor debattører med indvandrerbaggrund giver deres bud på, hvad det er for et Danmark, de gerne vil have tilbage. Lørdag aften giver en række rapmusikere deres bidrag. Mellem deltagerne er den fremtrædende musiker Zaki, som havde et tæt musisk og personligt venskab med Natasja, der først rejste ønsket " Gi' os Danmark tilbage". Europahøjskolens forstander Erik Boel henviser til Barack Obamas sejr i det amerikanske præsidentvalg, når han skal begrunde initiativet. "USA er lysår forud for os, når det gælder om at skabe et samfund, hvor der er respekt for dem, der har en anden religion, kultur eller hudfarve end flertallet " hvor der kort sagt er plads til forskellighed".
Han håber, at valget har " skabt et lys, som kan inspirere også Danmark til at gå om bord i den globaliserede og multikulturelle verden".

Rapport fra USA Weekenden er optakt til en række lignende initiativer. Asmaa Abdol- Hamid er i foråret gæstelær med blandt andet faget " Islam i Danmark". På samme kursus giver musikerne Ali Sufi og Afshin med " Rap Moves" eleverne stemme, så de gennem rap og hiphop kan få deres meninger frem.
Under det amerikanske præsidentvalg deltog en gruppe elever fra Europahøjskolen i Barack Obamas valgkamp.
Lørdag morgen fra kl. 10 aflægger de rapport. Journalist Jørgen Dragsdahl, som siden starten af 70' erne har dækket amerikansk politik, fortæller, hvorfor valget af Obama udgør en milepæl.
Efter frokost lægger et panel af markante unge kvinder op til debat om " de nye kvindebilleder".
De tager afsæt i en række spørgsmål: Hvad er en dansker? Hvad kan du lide ved Danmark? Hvad vil du forbedre? Taget på skolen løfter sig, når nogle af Danmarks bedste rapgrupper tager fat med musik og skarpe markeringer fra kl. 20. Foruden Zaki kan man blandt andet høre Rap Moves, Sui feat, Primo Products, CMC, Joel, Vakili, Lagix samt Amin og Musti.

Mænd med meninger Og hvad med fyrene? Mange nydanske kvinder har kastet sig ud i samfundsdebatten, men tilsyneladende mangler de unge mænd. Europahøjskolen har samlet nogle, som giver deres bud på, hvordan fremtidens Danmark skal være. Det sker søndag den 30. november kl. 10. I panelet deltager blandt andet Nidal Abu Arif, Jens Kristian Lütken, Imran Hussein, Zaki og Ali Sufi.Af Martin Schultz Klippet af InfoMedia fra Adresseavisen Syddjurs 25.  november  2008, 1. sektion, side 37

 

International kreativitet på Løgumkloster

De er alle kreative og talentfulde. Og så kommer de fra vidst forskellige lande taler vidt forskellige sprog. Men de har først kreativiteten tilfælles. 40 unge fra 22 europæiske lande er i disse dage på workshopophold på Løgumkloster Højskole i Danmark, hvor de undervises af 12 professionelle kunstnere fra forskellige lande.
De har alle vundet konkurrencer i deres hjemlande om at fremstille deres alter ego filmisk, musisk, computer grafisk eller billedligt. Og nu er de indlogerede på Løgumkloster Højskole , hvor Det Danske Kulturinstitut, der står for projektet, har lejet sig ind. De arbejder med kunstneriske udtryk på tværs af landegrænser, hudfarve, religion og sprog.
Det handler om, at de unge får en større forståelse af andre kulturer. Men også at unge på tværs af lande døjer med nogle af de samme problemstillinger, siger Lone Leth Larsen, direktør for Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles.
Hun er initiativtager til projektet, som hedder Alter EGO. Det er et EUs Europæiske flagskibsprojekter i året for »Interkulturel dialog«, og et af syv kulturprojekter i Europa, der har fået del i en større pose penge.
Værdien af kulturmødet kan ikke overvurderes, og vi syntes, at det var helt oplagt, at det skulle foregå på en dansk folkehøjskole , der har kulturmødet og globaliseringen som et vigtigt tema. Når de unge i dag flyver tilbage til deres hjemlande, bliver det ikke sidste gang, de er samlet. For resultatet af ugens arbejde bliver til en udstilling, som skal vises i forskellige byer i Europa, bl.a. Bruxelles, Strassbourg og Prag. Meningen er, at de unge skal virke som en art ambassadører for den multikulturelle forståelse og at vise, at netop kunsten er et vigtigt bindeled i den proces.Af Janne Bennike-Sorgenfri Klippet af InfoMedia fra JydskeVestkysten 21. november 2008, 3. sektion, side 7

 

Grundtvigs Højskole vil gøre en forskel i Nordirak

Elever på Grundtvigs Højskole i Hillerød får snart muligheden for at få ægte irakisk jord under neglene. Som led i et semesterlangt fag om Nordirak rejser klassen til det kurdiske selvstyreområde, hvor eleverne vil hjælpe lokalbefolkningen med udviklingsarbejdet. Projektet udarbejdes blandt andet i samarbejde med Udenrigsministeriet og Mellemfolkeligt Samvirke.
I generationer har Iraks kurdiske befolkning måttet døje med fattigdom, politisk forfølgelse og krigstraumer.
Men en håndfuld danske unge vil snart kunne gøre en konkret forskel, når de til næste sommer tager arbejdshandskerne på og bidrager til at løse nogle af regionens humanitære udfordringer i samarbejde med lokale ngo'er.
De elever, som ender med at vælge kurset Nordirak på Grundtvigs Højskole , vil selv være med til at udpege udviklingsprojekterne, og de vil blive klædt fagligt på i adskillige måneder op til studieturen. Fra skolebænken vil de fordybe sig i Mellemøsten og i særdeleshed i Iraks historie, international politik, diplomati og ikke mindst principperne inden for international udviklingsarbejde.
Grundtvigs Højskole lægger især vægt på at pakke semesteret med kendte og fagligt kyndige foredrags- og oplægsholdere, der enten har et praktisk, teoretisk eller personligt forhold til Nordirak og regionen generelt.
Danne venskaber Et er at hjælpe lokalbefolkningen med at opbygge landet. Men et andet og meget vigtigt aspekt er at opbygge relationer mellem unge i Danmark og i Nordirak, forklarer projektleder på Grundtvigs Højskole , Søren Lerche.

I danske medier står Mellemøsten altid i brand. Nu får vores elever mulighed for at opleve et smukt men fattigt land, som de i fællesskab med unge i Nordirak skal genopbygge. Gennem de unges fælles arbejde opstår der unikke relationer, relationer de danske højskoler er kendte for, nu skal vi blot til Irak og lave højskole og danne venskaber, siger Søren Lerche.
Nordirakklassen er langsomt ved at tage form. 20- årige Sebastian Jensen og 19- årige Ala'a Mohsen, begge nuværende elever på Grundtvigs Højskole , glæder sig til at forlænge deres ophold og starte på Nordirakkurset 4. januar. - Jeg forventer at kunne komme til at hjælpe nogle mennesker med at få et bedre liv og at gøre Nordirak til et lidt bedre sted at leve for dem, siger Sebastian Jensen, der får sin kammerat til at nikke samstemmende: - Jeg vil gerne hjælpe irakerne og måske sprede lidt glæde i deres liv. Jeg håber at kunne gøre en forskel dernede, ikke mindst fordi jeg selv har irakisk baggrund, siger Ala'a Mohsen, der flygtede til Danmark med sin familie i 1995. Foruden de idealistiske forhåbninger om at gøre en forskel, man kan se og føle på, håber de at få en lærerig oplevelse ud af studieturen til irakisk Kurdistan. - Jeg tror, det personligt giver et større udsyn og lidt perspektiv på verdenen. Jeg kan ikke forestille mig andet, når man kommer til et område, en helt anden verden, hvor folk har brug for al den hjælp, de kan få fat på, siger Sebastian Jensen.Klippet af InfoMedia fra Frederiksborg Amts Avis 15. oktober 2008, Hillerød, side 2

 

Den Globale Højskole

Løgumkloster højskole har taget navneforandring til "Den Globale Højskole ". Løgumkloster Højskoles fornemste opgave er at danne mennesker til at leve i en global verden. Kulturmødet har derfor høj prioritet i alt, hvad vi foretager os, derfor har vi nu taget skridtet fuldt ud og kalder os Den Globale Højskole, hedder det i en meddelelse fra skolen. Samtidig har skolen fået en ny hjemmeside. Den findes på adressen www.lkhojskole.dk.
Klippet af InfoMedia fra Flensborg Avis, 4. September 2008, side 18

Et sted man kan mødes

I løbet af de seneste tre uger har højskoleelever fra 14 forskellige lande bygget en ny, bæredygtig friluftsplads på Brenderup Højskole. Hovedattraktionen er et "shelter" med overdækkede sovepladser oppe under trækronerne i tre meters højde. Byggematerialerne består primært af naturmaterialer som afbarket rundtømmer og uforarbejdet tømmer.
- Vi har længe beskæftiget os med bæredygtighed her på højskolen , og det er det her projekt også en del af, fortæller skolens forstander, Ole Dedenroth.
Resten af området, der før var dækket af buskads, består af en legeplads med forskellige internationale spil samt en bålplads og en sauna.
- Det er meningen, at det skal være et sted, hvor unge mennesker fra hele verden kan mødes og snakke. Det kommer til at være åbent for alle, ikke kun højskolens elever, fortæller forstanderen.
Brenderup Højskole har tidligere vist deres evner ud i bæredygtigt byggeri. I november 2007 indviede de "Halmhuset", der også er bygget primært af bæredygtige materialer.
En af veteranerne fra det byggeri er mexicaneren Marco Rosas, der også har været blandt arbejdskræfterne på det nye byggeri. - Jeg er her, fordi jeg gerne vil lære at arbejde og bygge med naturlige materialer og lære at tage mig bedre af miljøet. Derfor er denne her højskole som et paradis for mig, fortæller han begejstret.
Det nye "shelter" har fået navnet "Fredly" og er dedikeret til stifteren af højskolen, Flemming " Fred" Pedersen. - Flemming er lige fyldt 70 år, og vi ville gerne give ham en god gave, men hvad giver man en mand der fylder 70, Spørger Ole Dedenroth. Svaret blev altså et "shelter" og en friluftsplads, drevet i hans ånd. " Jeg er her, fordi jeg gerne vil lære at arbejde og bygge med naturlige materialer og lære at tage mig bedre af miljøet. Marco Rosas, mexicansk elev på Brenderup Højskole.
Af Emil Maischnack Jensen, emil@fyens.dk Klippet af InfoMedia fra Fyens Stiftstidende, 1. september  2008, side 10

Tyske sygeplejersker på Uldum

Regionshospitalet Horsens har ansat 24 tyske sygeplejersker, der inden jobstart skal lære dansk sprog og kultur at kende som elever på Uldum Højskole. - De første to-fem begynder hos os den 6. oktober, og efter jul følger flere, fortæller forstander Kurt Willumsen og dansklærer Katrine Laumann Jørgensen. Uldum Højskole blev kontaktet af Institut Nord, der i samarbejde med Den Danske Ambassade i Berlin og EURES, den internationale arbejdsformidling, bl.a. gennemfører undervisningsprogrammer, som har til formål at forberede uddannede indenfor social- og sundhedssektoren til at leve og arbejde i Danmark.
- Institut Nord var interesseret i, at sygeplejerskerne skulle have sprogundervisning på en højskole , som lå tæt på arbejdspladsen i Horsens. Men jeg var i starten ret skeptisk over for idéen. At have en gruppe i gruppen af højskoleelever er noget, vi har gjort meget lidt i. Men vi valgte at gå med, fordi vi kunne se, at det ikke kun drejede sig om sprogundervisning, siger Kurt Willumsen.
Ud over ni-12 timers danskundervisning om ugen skal de tyske sygeplejersker lære noget om dansk kultur, og hvordan det danske samfund fungerer, så de kan navigere i forhold til kommune og skattekontor. Og så skal de deltage i livet på højskolen sammen med de andre elever.
- At give dem muligheden for at være sammen med danskere og lære dansk omgangstone er noget af det, vi kan tilbyde, som en almindelig sprogskole ikke kan. Det, som er af interesse for os, er netop, at der skal være et medborgerskab i det. Værdisættet for hele projektet med at hente tyske sygeplejersker til Horsens er, at de skal falde så godt til i Danmark, at de gider at blive boende, siger Kurt Willumsen.
Uldum Højskole har kørt danskundervisning i 10 år. Der har gennem 30 år været udenlandske elever på skolen, men danskundervisningen blev først sat i gang, da højskolen for år tilbage modtog nogle unge asylansøgere fra asylcenter Brejning. Katrine Laumann Jørgensen, der skal stå for undervisningen af de tyske sygeplejersker, glæder sig. - De besøgte os i juni, og de virker meget målrettede og engagerede, fortæller hun.
Til spørgsmålet om, hvorvidt sprogkurser for tyske sygeplejesker, der skal arbejde i Danmark, kan blive en niche for Uldum Højskole , siger Kurt Willumsen. - Århus Kommunehospital har også hyret Institut Nord til at rekruttere 70 tyske sygeplejersker. Jeg har det sådan, at nu skal vi prøve det, og så må vi se, hvordan det går. Succes-kriteriet er, at gruppen af tyske sygeplejersker og almindelige højskoleelever kan smelte sammen og få noget ud af højskoleopholdet , ellers holder vi op med det. De tyske sygeplejersker har, inden de kommer til Uldum Højskole , været på 14 ugers kursus i Berlin om den danske arbejdskultur.
Af Hanne Vammen
Klippet af InfoMedia fra Horsens Folkeblad, 27. august 2008, 2. sektion, side 9

Japanere mødte Grundtvig og Fraire på Askov

Hvad har lille Danmark mon at tilbyde, siden at unge japanske studerende år efter år finder til Askov for at høre om det danske samfund, humanisme og Grundtvig? - Jo, I har mennesket i centrum, siger Mark Kamio, dansk-talende japaner, der er med 15 unge studerende rundt i Vejen Kommune, for at se og høre om 'den danske model'.
- Japan er et hårdt samfund med voldsomme krav til borgerne. Økonomi og teknologi er i højsædet. Det er resultaterne, der tæller og mange japanere bukker under og vælger selvmordet, siger Mark Kamio om forskellen til det grundtvigianske Danmark, hvor mennesket kommer først, som samme Grundtvig prædikede. Han faldt pladask for Danmark, da han i midten af 60'erne var elev på Askov Højskole, og han har sådan set boet her siden.
Han er buddhist og knyttet til Soka Gakkai International, der er en buddhistisk organisation, der formidler blandt andet ophold på Askov Højskole for japanske unge. Opholdene er meget populære blandt japanere, der sommer og vinter har mulighed for syv til ti dage i Askov. Under opholdet prøver de at aflure os danskere vores måde at organisere os på med udgangspunkt i Grundtvigs tanker.
I går var 15 studerende med Mark Kamio, to danske buddhister og Ulla Henningsen, underviser på Askov Højskole , på besøg på rådhuset i Vejen, hvor borgmester Egon Fræhr tog imod og fortalte en meget lydhør forsamling om Vejen Kommune og sit eget arbejde. En opgave, som borgmesteren tager sig tid til hvert halve år, når et nyt hold japanere er i byen.
Ulla Henningsen har gennem en årrække været vært for de japanske studerende, og hvis man tvivler på, hvad de unge mon får ud af besøget, så vidner en oplevelse, hun og hendes mand Hans Henningsen havde under et besøg i Japan for nylig, om udbyttet. - En dag på hotellet i Tokyo blev vi inviteret ind i et mødelokale, og stor var overraskelsen, da 60-80 af vores tidligere japanske kursister i Askov tog imod. - Det var ganske rørende at genkende mange af dem og høre hver enkelt fortælle, hvad de havde haft ud af opholdet i Danmark, siger Ulla Henningsen. Hendes mand havde tirsdag formiddag fortalt japanerne om Grundtvig og ellers var dagen gået med besøg på et plejecenter og efter wienerbrød og cola i byrådssalen, så var målet Huset i Østergade.
Af Peter Kvorning, pkv@jv.dk Klippet af InfoMedia fra JydskeVestkysten Vejen, 27. august 2008, side 2

USA’s ambassadør på Gerlev

USA's ambassadør James P. Cain kørte med klatten som medievant guru, da han lørdag dukkede op på Gerlev Idrætshøjskole for at tale til 65 unge nydanske mellem 15 og 18 år, der netop har gennemført første del af et integrationsprojekt, der gerne skulle gøre dem til rollemodeller og ledere. USA-ambassadøren havde god tid til at snakke med de unge, inden den officielle del af dagen tog sin begyndelse. Han fik på nærmeste hold et indtryk af, hvad de omkring 65 unge deltagere i »Taking the Lead«- projektet mener om det hele. Når der pludselig var så god tid, så skyldes det, at manden med en check på 1,5 mio. kr. til projektet ikke var dukket op. Han kunne ikke finde Gerlev Idrætshøjskole - lå og rodede rundt i sin bil ved Skælskør. Men da Martin Orth fra United Hearts Fonden nåede frem, kunne det hele gå i gang.
Det er denne fond, der finansierer projektet, som blandt andet indeholder en uges ophold på Gerlev Idrætshøjskole for de unge. Fonden kom op at stå tidligere på året, da Don Ø (Flemming Østergaard fra FCK mm.) satte sig sammen med den amerikanske ambassadør til en gang fondraising med deltagelse af danske private og offentlige virksomheder. Fire mio. kr. lykkedes det at rejse til United Hearts Fonden. Projektleder Faisal M. Khiljee fortæller til Sjællandske, at de unge mennesker er udpeget i Københavnsområdet på gymnasier, handelsskoler, i klubber og foreninger osv. De har så opholdt sig i én uge i Gerlev, hvor de har dyrket sammenholdet ved sport - og er sat på mere sociale opgaver. Det skal følges op med et seminar senere på året, inden ti af de unge udpeges til et ophold i USA.
Forstander Finn Berggren fra Gerlev Idrætshøjskole roste de unge for deres indstilling til, hvad det vil sige at være rollemodel for deres egne og borger i Danmark. Ambassadør Cain mente, at »Taking the Lead« er en måde at bringe det bedste fra USA og Danmark sammen. Her er tale om den største private fondraising i Danmark nogensinde. - Da vi rejste pengene, var vi enige om, at nydanske er det vigtigste for Danmark her og nu. I skal være de fremtidige rollemodeller og ledere her i landet. I er modige ved at have taget denne udfordring op".
Af Bent Helslev Klippet af InfoMedia fra Sjællandske Slagelse 11. august  2008, 1. sektion, side 4

Fra Silkeborg til Zambia

Hønsene er begyndt at klukke, og solens stråler rammer lerhytten i den lille landsby i Monzeområdet i Zambia. Cirka samtidig med solen står 20- årige Tea Nielsen op. Hun bor hos en efter forholdene velhavende familie bestående af det mandlige overhoved, hans to koner og 15 børn i alderen nul til seksten, fordelt i to hytter, så konerne ikke bliver uvenner. Sådan forestiller den unge kvinde sig, at dagen vil begynde det næste halve år. Den lyshårede odenseanske pige med lidt fregner om næsen, bliver den 22. august udsendt til Afrika af Folkekirkens Nødhjælp.
- Jeg tager af sted for min egen skyld. Jeg har brug for dannelse. Vi har det så godt i Danmark, og jeg vil se, hvordan folk har det i andre dele af verden, så jeg kan forstå andre kulturer i stedet for at rende dem over ende, siger hun, og fortæller at mange af vennerne også tager ud. - Du er nærmest lidt skør, hvis du ikke tager ud at rejse, før du begynder at studere. Det er dog ikke udelukkende af egoistiske grunde, at den 20- årige rejser 8036 kilometer mod syd. - Jeg ved godt, at jeg ikke kan redde verden eller 50 mennesker med aids. Men jeg kan oplyse folk herhjemme om, hvordan de kan være med til at hjælp.
Og det er lige præcis dét, som Tea Nielsen skal lave som observatør. De første tre måneder er hun tilknyttet et missionshospital, derefter følger hun et fødevareprogram i en anden del af Monzeområdet. Hun skal hverken grave brønde eller vaccinere børn, men derimod skrive artikler til Folkekirkens Nødhjælp og lokale aviser i Danmark. Samtidig skal hun deltage i hverdagslivet hos en lokal familie, som hun endnu ikke har haft kontakt med.
Når søvnen er fjernet fra øjnene tidligt om morgenen, må hun hjælpe med at tilberede majsmelsvællingen med sorte bønner over et bål. I det tørre område skal hun nogle gange gå meget langt for at finde friskt græs til gederne. Vandet skal hentes i en brønd eller vandhul et par kilometer fra hytten. - Jeg er panisk angst for frøer, så jeg håber ikke, det er et mudret lille vandhul, siger Tea, som dog er klar til at møde både slanger og edderkopper.
Tea forebereder sig til rejsen på en højskole i Silkeborg. Her er hun blevet advaret om de mindre ting, som at man medbringer tamponer til hele perioden - og de store ting, eksempelvis at forældrene og den ældste søn i familien kan finde på at gennembanke børnene for at opdrage på dem. Hun glæder sig, men er også nervøs for sin første rejse helt alene. - Jeg er bange for at blive ensom. Nok bor jeg sammen med en familie, men måske kan kun én af dem engelsk. Så er jeg også bange for at komme hjem igen til Danmark, når jeg ved at de folk, jeg har lært at kende må blive i landsbyen, hvor mange dør af aids og andre sygdomme, siger Tea, som de næste to uger skal afslutte kurset på højskolen og kramme farvel til familie, venner og kæreste.
Af Maria Bundgaard, mabu@fyens.dk Klippet af InfoMedia fra Fyens Stiftstidende, 10. august 2008, odensefyn, side 1

Børkop vil uddanne volontører

Januar næste år tager Børkop Højskole fat på en helt ny uddannelse - af volontører. Ideen er at flytte missionen endnu højere op på skolens dagsorden, hedder det i Indre Missions Tidende.
Forstander Kurt Kristensen skriver i et nyhedsbrev, at ønsket er at tænde eleverne for mission. En række folkekirkelige missionsselskaber har rent faktisk opfordret højskolen til at kaste sig ud i projektet.
For få uger siden blev undervisningsplanerne godkendt i højskolens bestyrelse. De helt konkrete detaljer skal der dog arbejdes videre med hen over sommeren. Bibelskolelærer Erik Holmgaard bliver leder af den nye uddannelse og Lotte Birch Carlsen er ansat som ny lærer. Klippet af InfoMedia fra Vejle Amts Folkeblad, 19. juli 2008, 1. sektion, side 7

Fra Løgumkloster til Betlehem

To rejseledere, en lærer og ti elever fra Løgumkloster Højskole tog i går til Palæstina for at lære at forstå Mellemøsten bedre og gøre op med myter - også hos sig selv.
- Hvis min datterdatter skulle med, ville jeg være et bette gran nervøs.
- Det er vores forældre og bedsteforældre nok også, men det er ikke så farligt, ler de tre, som avisen i går talte med - rejselederne Rikke Jensen og Birgitte Rønnov Due og højskoleelev Christel Nisbeth. De to førstnævnte var med på Løgumkloster Højskoles første hold i Palæstina. De følgende to år blev der intet Palæstina-kursus på grund af Libanonkrisen og konflikten mellem Israel og Palæstina, men nu er det igen sikkert at sende elever derned. De, der rejser, gør det med et bevidst ønske om at afdramatisere situationen.
- Vi prøver at lave højskole dernede for både palæstinensere, jøder og andre. Vi ved, der også bliver flyttet på vores egne fordomme, og vi håber, vi kan være med til at skabe gensidig respekt mellem alle parter i Nærøsten, siger Birgitte. Forsøget på at lave en midlertidig dansk højskole foregår på Bethlehem International Center, som Løgumkloster Højskole samarbejder med. Centret sender hvert år to unge palæstinensere på Løgumkloster Højskole .
Det danske hold ledes af højskolelærer Sarah Ziethen og de to rejseledere. - Vi har lavet et rigtigt højskoleprogram med oplæg og diskussioner, men det får deltagere fra både Palæstina og Israel og måske andre lande. Vi skal ikke mindst høre fra lokale på begge sider, hvordan konflikten berører deres liv. Vi er der jo for at lære - og få et så fuldstændigt billede som muligt på tre uger. Et mere nuanceret billede end det, man ser i medierne, forklarer Birgitte Due.
- Selvfølgelig må vi tænke nyt: Der er ikke så lang tid som et dansk højskoleophold , så det bliver mere intenst, indskyder Rikke Jensen. Men den eneste måde at mindske problemerne er at møde hinanden og diskutere dem. - Samtidig vil vi vise, der også er positiv interesse for Palæstina. Vi vil prøve at afkræfte de myter, vi alle går rundt og har om de andre, konkluderer Christel Nisbeth.
Hvis rejseplanen er overholdt, er holdet kommet til Betlehem kl. 0.30 i nat.
Af Per Borgaard, pbo@jv.dk Klippet af InfoMedia fra JydskeVestkysten Tønder 12.  juli  2008, tønder, side 6

Fra Silkeborg til Indien

Fra artikel i Ikast Avis, tirsdag 03. juni 2008, Side: 5 henvises til volontørophold i Indien:
http://www.travelblog.org/Bloggers/uland2008/

Fra Rødding til Israel

Journalistholdet på Rødding Højskole er i Israel på studietur med forstander Mads Rykind-Eriksen og har rejst rundt i landet i en uge. De har blandt andet mødt TV2s korrespondent Steffen Jensen, Dagbladet Informations korrespondent Hans Henrik Fafner og Herbert Pundik. I går talte Jydske Vestkysten med den 22-årige elev Dan Joe Hansen, da han sammen med resten af holdet, var på vej ud i ørknen, for at besøge nogle beduiner. – Jeg vidste ikke ret meget om konflikten mellem israelere og palæstinensere, inden jeg tog herned. Det er spændende at være så tæt på begivenhederne og opleve det selv, siger Dan Joe Hansen i et telefoninterview fra Israel.
I onsdags besøgte eleverne en palæstinensisk familie, der bor i landsbyen Quaffin på den nordlige Vestbred, inde bag de israelske checkpoints. – En ung mand iført israelsk uniform trådte med tunge, højlydte skridt ind i minibussen. Hans drengede ansigt og lille pegefinger på aftrækkeren af det skarpladte gevær gav os gåsehud og sved på panden. Han spurgte på gebrokkent engelsk, hvor vi var fra, og hvad vi skulle, og lugten af læderstøvler og angstsved bredte sig i bussen, fortæller Dan Joe Hansen. De fortalte ham, at de var fra Sverige og var på vej til Vestbredden og efter et par minutters granskning af pas og svar gav han signal til kollegaerne, om at lade bussen køre forbi og køre videre.
Vi havde fået at vide hjemmefra, at vi for en sikkerheds skyld skulle sige at vi var fra Sverige, på grund af al den her ballade omkring Muhammed-tegningerne, fortæller Dan Joe Hansen. Selvom oplevelsen med soldaten er noget Dan Joe Hansen vil huske i lang tid fremover, er han alligevel overrasket over, hvor lidt konflikten afspejler sig i dagligdagen. Jeg troede, at vi skulle ned til en krigszone, og at vi ville føle os utrygge hele tiden, fortæller Dan Joe Hansen. Senere på dagen da eleverne igen skulle videre, fik de lov til at mærke betydningen af den 720 kilometer lange mur, som den israelske regering har bygget for at adskille Israel fra Vestbredden, på deres egen krop. – Vi fik ransaget vores bus med metaldetektorer og først efter tre timer, fik vi igen lov til at køre ud, fortæller Dan Joe Hansen
Af Mette Ragner Klippet af InfoMedia fra JydskeVestkysten Haderslev, søndag 11. maj 2008, Sektion: 3, Side: 18

Fra Congo til Skærgården

I dag har Sifa Omari og hendes 11 børn, svigerdatter og to børnebørn været i Danmark i næsten tre måneder. De lever på Familiehøjskolen Skærgården ved Herning, hvor Randers Kommune har sendt dem til for at lære at begå sig i de nye omgivelser.Der er meget at lære. Hvad der for os er triste dagligdagsapparater, virker for de 14 congolesere som et lille under. De har for eksempel aldrig før set en støvsuger, for hytterne de boede i havde ingen strøm, og en støvsuger ville i øvrigt hurtigt give op overfor et gulv lavet af jord. Men hvad er den største forskel fra flygtningelejren og familiens nye liv? »Alt,« udbryder 20-årige Olengo Msabaha og griner hjerteligt sammen med sin lillebror, 18-årige Mbilizi Msabaha, sin lillesøster Machozi Msabaha på 16 år og deres mor Sifa Omari, som af alle sine mange børn kærligt bliver kaldt »Mamma«. Deres glæde og taknemmelighed er smittende og de mørke afrikanere spreder lys, hvorend de går
I løbet af dagen går de fire mindste børn i børnehave blandt danske børn. Imens går resten af familien til danskundervisning, som de blevet forbløffende gode til allerede efter nogle få måneder. Goddag, velkommen og mange tak sidder på rygraden, mens små dagligdags ord som stol, bord, dør og kommode bliver lært udenad ved at se på billeder af de forskellige ting. De store drenge og piger tager selv cyklen de seks kilometer til Herning, hvor de handler i Føtex og Irma. Første gang gav det dog anledning til nogen undren.»Det er underligt, at man har en fast pris på alting og ikke skal prutte om prisen,« mener Mbilizi Msabaha.
På højskolen er både elever og lærere vilde med familien. Til forskel fra en lejlighed med tilhørende støtteperson er de her omgivet af højskolens lærere og andre elever døgnet rundt. Der er med andre ord altid hjælp ved hånden i store spørgsmål som små. »Det er utroligt berigende for skolen at have dem, og de er meget populære. Man kan sige, at det, vi giver dem, er en grundlæggende introduktion til Danmark. Lige fra hvordan en elektrisk ovn fungerer, til hvordan den danske kultur er,« forklarer Peter Christensen, en af højskolens lærere. Men man aner, at det også kan blive for fremmedartet, som da familien var på udflugt til Legoland. »Det var da sjovt,« forklarer de, hvorefter deres ellers energiske talestrøm brat ophører. Man fornemmer, at indtrykkene her har været for rige og efterladt Congoleserne forvirrede. De ved ikke helt, hvordan de skal forholde sig til en dansk forlystelsespark. Konceptet er så fjernt for dem, at de har svært ved at forstå, hvad formålet er med et sted som Legoland og det gør sig i det hele taget gældende for mange af de nye ting, de dagligt bombarderes med. Men de lærer. Og har lyst til at lære. I bakspejlet kan de se tilbage på ti år i den tanzanianske flygtningelejr, hvor flere af børnene er født og opvokset. Man kunne tro, at de på en eller anden måde må savne det sted, der gennem de sidste ti år trods alt har været deres hjem. Svaret er en stille, men bestemt hovedrysten.
Af Jesper Bech Pedersen Klippet af InfoMedia fra Randers Amtsavis, onsdag 07. maj 2008, Sektion: 1, Side: 6

Højskole-elever giver en hånd til verdens fattige

Silkeborgensere kan købe en højskoleelever til at udføre et stykke arbejde. Pengene går til en god sag: Traditionen tro tilbyder Silkeborg Højskoles elever også dette forår at give byens borgere end hånd med i haven, eller hvor der nu skulle være brug for ekstra hjælp under forårssolen. Gennem mange år har højskolen haft fornøjelse af at besøge fattige samfund i den tredje verden - og mange kontakter er skabt på tværs af store kulturelle forskelle.
- Vi vil gerne vise, at vi ikke bare tager ud som turister på må og få og bruger fattigdom som en idyllisk kulisse. Vi vil rent faktisk også prøve at kæmpe imod verdens uretfærdighed. Blandt andet ved at give vores arbejdskraft gratis væk en gang om året, siger lærer på ulands-faget, Maren Gadegård.
Fredag den 2. maj står Silkeborg Højskoles elever parat til at udføre al slags arbejde f. eks. havearbejde, rengøring, malerarbejde m.v. Prisen er 75 kr. i timen. (Dog minimum to elever i tre timer, dvs. 450 kr.) Pengene støtter Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt verdens fattigste. Man kan ring til Silkeborg Højskole på tlf: 86 82 29 33 fra kl. 9.00-15.00 eller tlf. 40 21 82 45 fra kl. 18.00 - 19.00, hvis man er interesseret i en hjælper.
Fredagen sluttes - også i følge traditionen med, at musikholdet spiller på Torvet kl. 15, hvor man vil kunne komme forbi og høre om Silkeborg Højskoles mange ulandsprojekter over en kop kaffe.
Af kj
Klippet af InfoMedia fra Midtjyllands Avis 25.  april 2008, Silkeborg, side 3

Japansk ambassadør indvier nybyggeri i Ollerup

Gymnastikhøjskolen i Ollerup er efter måneders byggerod endelig klar til at indvie nybyggeriet, der omfatter køkken, fitnesscenter samt møde- og konferencelokaler. Det sker ved en højtidelighed på Gymnastikhøjskolen 22. april, hvor den japanske ambassadør i Danmark har lovet at stå i spidsen.
- Vi har jo årelang tradition for et samarbejde med Japan, og langt over 100 elever fra Japan har været elever på Gymnastikhøjskolen i tidens løb, siger Uffe Strandby, forstander på Gymnastikhøjskolen i Ollerup.
Gæsterne vil få mulighed for at se de nye faciliteter, lige som eleverne står for forskellige underholdende indslag. Dagen afsluttes med eliteholdets opvisning i Idrætshallen. Også ikke-indbudte interesserede er velkomne til at møde op, betoner Uffe Strandby.
Af Henrik bjerg Jensen heb@fyens.dk
Klippet af InfoMedia fra Fyens Stiftstidende 20.  april  2008, odensefyn, side 12

På tankespind i Europa

Unge fra hele Europa mødtes i weekenden til en udveksling om værdier og holdninger - og hvordan man gør de politiske beslutningstagere opmærksom på dem. Ca. 70 unge fra højskolerne i Jaruplund syd for grænsen og Rødding og Aabenraa nord for grænsen samt enkelte delagere fra Flensborg og Sønderborg var i weekenden på europæisk "spin-kursus" på Jaruplund Højskole. Arrangementet "Spin in Europe" havde fokus på kulturmøde og europæisk identitet. Ordet "spin" leder tankerne hen på politik, som da også var en betydelige del af programmet, men weekenden handlede lige så meget om en anden form for spin.
- Spinnet ligger i tanken, om vi kan være med til at kanalisere eller formidle de holdninger og værdier, som unge europæere har, til politikerne, sagde lærer Eberhard von Oettingen, der sammen med sin kollega Gerd Diercksen var tovholder på weekendens arrangement.
- Og vi har fundet ny form for spin. Blandt andet har vi diskuteret, hvad en god europæer er, og hvordan man bliver det. Hvordan opfatter vi det at være europæisk. For nogle er det territorielt, for andre handler det om værdier, fortalte russiske Maria "Mascha" Kruglova, som stod i spidsen for arrangementet.

Foredrag og workshops
Hun har tilrettelagt weekenden sammen med de 20 andre unge fra hele Europa, der i januar begyndte på Jaruplund Højskoles "Europæisk dialolog-linje", hvor kursisterne ifølge Eberhard von Oettingen i fem måneder har fokus på kultur, politik, kulturformidling, mindretal, arbejder med retorik og kommunikation. Kort sagt alt, man kan få brug for inden for politikfaget. Weekenden bød blandt andet på foredrag af Sydslesvigsk Vælgerforenings pressetalsmand, Lars Bethge, og historiker og rektor på A.P. Møller Skolen, Jørgen Kühl. Lørdag blev deltagerne selv sat i sving med forskellige workshops, hvor de blev undervist af Jaruplunds egne elever. Konfliktløsning, beslutningstagning og lederskab var blot nogle af emnerne, og ikke udelukkende med fokus på det politiske:
- Det er ikke kun noget, man kan bruge i politik, men noget, der kan hjælpe en selv i livet, sagde Mascha.

Fester og god mad
Blandt de ca. 70 deltagere fra knap 20 nationer, hvoraf flertallet er først i 20erne, var de to tyske gymnasieelever, Victoria Reichardt og Sina Schwensen fra Flensborg. De havde ingen anelse om, hvad de gik ind til, da de meldte sig til arrangementet, men de blev positivt overrasket. Og her - uden kendskab til, hvad en højskole overhovedet er - var det ikke så meget indholdet, som omgivelserne, de bed mærke i.
- Vi vidste ikke, hvad der ventede os. Det kunne være både rigtig godt, og det kunne være noget rigtigt møj. Men det er rigtig godt, sagde Victoria.
- Vi troede, det mest var som et vandrehjem, hvor vi skulle sove i store, fælles sovesale, og det ikke ville være så smart at tage værdigenstande med, sagde de to storsmilende og roste i øvrigt maden.
De to fik dog også lejlighed til at opleve noget af det ypperste, en højskole har at byde på, nemlig det sociale miljø. Kommer samtalerne med de andre kursister ikke af sig selv, kan man altid ty til en garant for kommunikation, nemlig festerne. Fredag aften var der lær-hinanden-at-kende-fest, og lørdag var der europæisk fest inklusive to live-bands.

Politikere tæt på Efter ikke megen søvn stod søndagen til gengæld helt i politikkens tegn, da der var besøg af tre unge politikere, nemlig de to socialdemokratiske folketingsmedlemmer, Julie Rademacher og Benny Engelbrecht, og medlem af byrådet i Sønderborg Kommune for det tyske mindretals parti, Slesvigsk Parti, Stephan Kleinschmidt.
- De unge var delt i grupper og diskuterede med politikerne, og de havde en fornemmelse af at være på bølgelængde med de tre politikere. De kunne snakke om alt og fik en fornemmelse af, at den politiske verden ikke er så langt væk, og at det kan betale at engagere sig. Og især for de udenlandske elever var det spændende at se, at man kan komme så tæt på politikerne, fortalte Eberhard von Oettingen, efter arrangementet sluttede i går eftermiddag.
Snakken med politikerne endte ud i det, der var formålet til at begynde med: En agenda med fælles værdier for unge europæere. 17 punkter fra venskab over frihed, information til uddannelse og fleksibilitet blev det til.
- Det er ikke specielt europæiske værdier, men det er de unges værdier. Men det er også processen, der er det vigtigste. De har haft tre intense dage med dialog og undervisning af hinanden. De har mødt bredden i Europa, og de er enig om, at kerneværdien i alt det her er "forståelse for forskelligheden og vilje til denne forståelse, sagde Eberhard von Oettingen.
Af Trine Flamming
Klippet af InfoMedia fra Flensborg Avis 14.  april  2008, side 6

Et fantastisk tilbud

Lederen af asylcentret i Jelling, Solveig Vestergaard, blev for et par måneder siden kontaktet af fire studerende fra Engelsholm Højskole. De tilbød at arrangere en aktivitetsdag for asylcentrets børn. Og Solveig Vestergaard var ikke længe om at sige ja tak .- Jeg synes det er et fantastisk tilbud. Også at vi kan tage aktiv del i det. Vi får forskellige tilbud udefra om aktiviteter af og til, men jeg har ikke oplevet noget af denne størrelse før. Det er rigtigt dejligt, fortæller Solveig Vestergaard.

Personalet skal også med
På asylcentret bor omkring 70 børn og unge i alderen 0 til 18 år, og Solveig Vestergaard håber, at de alle kan drage nytte af en aktivitetsdag. - Jeg går ud fra at de får en masse gode oplevelser, som de også kan bruge fremadrettet, så det ikke bare bliver en søndagsudflugt. Noget de kan bygge videre på i deres liv, fortæller hun. Indtil videre ved beboerne ikke noget om planerne, og selve organiseringen er heller ikke på plads. - Vi skal mødes med de fire på tirsdag. Her skal vi snakke om hvordan vi kan bidrage til dagen, og hvilke muligheder man har i løbet af sådan en dag. Det er noget vi også har valgt at bakke op om personalemæssigt, fortæller Solveig Vestergaard. Og det er vigtigt at netop personalet også er med til dagen, understreger hun. - Når vi som personale bakker op er det motiverende for beboerne. De tør være med, mens det ofte er med blandet succes, når vi sender dem alene afsted, fortæller hun. Selv om Solveig Vestergaard kalder tilbuddet om en aktivitetsdag for fantastisk understreger hun, at børnene på centret bestemt ikke nødvendigvis har en kedelig hverdag. - Det billede man får i medierne af børn, der nærmest sidder indespærret i asylcentre og ikke får grønt græs at se, passer ikke med virkeligheden her. De børn, der bor her, deltager i en bred vifte af aktiviteter, og får de samme tilbud, som alle andre danske børn i Jellings Fritidsklub. De dyrker sport, og nogle går til boksning i Give, fortæller hun.

Pædagog om søndagen Også på selve asylcentret er der tilbud til de unge. - Vi har en pædagog om søndagen, så der kan laves pædagogiske aktiviteter, ligesom vi har udflugter, så der er bestemt noget for dem at tage sig til. Men denne her aktivitetsdag er noget helt andet end de daglige aktiviteter. Det foregår i et andet regi, og det omfatter alle de unge, fortæller Solveig Vestergaard.
Af Roar Rude Trangbæk
Klippet af InfoMedia fra Vejle Amts Folkeblad 11.  april  2008

Lampesalg giver oplysning i Gambia

Lykken er at støtte et godt formål og samtidig selv få noget ud af det.
Derfor var det en win-win situation, da elever fra Vestjyllands Højskole i Velling onsdag eftermiddag sendte en striber hjemmelavede lamper under hammeren på Torvet.
Pengene fra auktionen går til at støtte et skoleprojekt i Gambia. Efter at have lagt de oplysende støttekroner hos kasserer og højskolelærer Hanne Mette Jensen, kunne køberen kunne tage lampen med hjem.
Og der var masser af vælge imellem. Den el-beparende børdristerlampe, hvis timer sørger for at lampen kun er tændt et par minutter af gangen - eller den grønne arkitektlampe, der var blevet sat i en urtepotte og hvis skærm blev klædt ud som en solsikke.
Lene Skytte, der er elev på højskolen, bød ivrigt på en lampe med glasmosaik-fod og sejlgarnsskærm.
»Jeg er vild med mosaik,« forklarer hun efter at have sikret sig lampen for 175 kroner.
Af Anne-Mette Skaanning, skaa@bergske.dk
Klippet af InfoMedia fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern 22.  marts  2008, 1. sektion, side 10

ATTAC og Askov laver højskoleuge med indhold - 29. juni til 5. juli 2008.

De sidste tre somre har ATTAC arrangeret et højskoleophold i samarbejde med Askov Højskole .
Til denne sommers højskoleuge vil indholdet dreje sig om forskellige vinkler vedrørende klimaforandringerne, alternative energiformer og bæredygtigt miljø.
Kirsten Halsnæs kommer og fortæller om » den globale opvarmning « . Frede Hvelplund stiller skarpt på » vedvarende energi og politikkens nødvendighed « , og Anna von Sperling stiller spørgsmålet » biobrændstof - skal bilen have den første portion? « Lars Borking beretter historien om Heathrow lufthavn og spørger » frihed til at flyve? - kan flyvning gøres bæredygtig? « Bente Hessellund Andersen, NOAH, trækker linier til dansk trafikpolitik med » trafik på gale veje « , Niels I. Meyer stiller spørgsmålet » kræver bæredygtig udvikling CO2- rationeringskort? « og Dan Jørgensen taler om » grøn globalisering - miljøpolitik i forandring «.
Mette Vibe Utzon runder ugen af med emnet » kan man forandre verden - gennem medierne? « Det er kraftig kost, denne uge byder på. Heldigvis er der også masser af tid til hyggestunder med udveksling af meninger og tanker. Der er også en heldagsudflugt til den vestjyske natur, hvor vi dels skal besøge en vindmølleforsøgsstation og dels til Rømø, hvorfra vi skal på sælsafari.
En aften kommer » The Middle East Peace Orchestra « med blandt andre Henrik Goldschmidt og tre andre musikere for dels at fortælle om det vigtige fredsarbejde, de laver i orkestret, dels at spille en hel unik musik, som er baseret på traditionen i jødisk klezmer, synagogemusik, den fælles mellemøstlige makam samt den klassisk arabiske musik. Musikken formelig bobler af spilleglæde.
Sommerferieugen er åben for alle. Der er ingen krav om medlemskab af ATTAC- Danmark.
Se program: www.attac.dk Tilmelding og betaling: Askov Højskole http://www.askovhojskole.dk/. Klippet af InfoMedia fra Arbejderen 19.  marts  2008, side 8

  

Fra Israel til Ry

Det virker som den rene idyl. Fra skolens have, der går helt ned til Gudensøs bred, er der en skøn udsigt over søen og skovene i området. Man kan svagt høre noget rockmusik, der strømmer ud af et åbent vindue på første sal, men ellers er der bemærkelsesværdigt stille på Ry Højskole denne onsdag formiddag.
Og det er netop de ting – roen, stilheden og den afslappede atmosfære – som dansk/israelske Nimrod Balchasan lagde mærke til som noget af det første, da han for lidt mere end en måned siden ankom til Ry. Han har boet i Israel i alle sine 18 år, men har flere gange før været i Danmark i kortere perioder, bl.a. i Esbjerg, hvor den danske del af hans familie bor. Ifølge Nimrod er den afslappede og rolige stemning ikke kun et fænomen på Ry Højskole . Sådan oplever han hele Danmark.
»Jeg har set en masse, der går og fodrer ænder og rådyr. Jeg forstår ikke, hvorfor mennesker bare går ud og gør det. I Israel ville ingen tage sig tid til at fodre dyrene. Især ikke på en lørdag,« fortæller Nimrod Balchasan. Og hvorfor gider danske fodgængere tage sig tid til at stoppe for rødt?
»At komme til Danmark er lige som at komme til en helt anden verden,« siger han.

Alle er rastløse
Nimrod er født og opvokset i et land, hvor mentaliteten ifølge ham er anderledes. Israelerne er rastløse, de har hele tiden travlt med et eller andet.
Det er en undtagelse, hvis bilisterne overholder hastighedsgrænserne på vejene, og fodgængere kunne ikke drømme om at bekymre sig om et rødt lys.
»I Israel er man hele tiden på vej videre. Go-go-go,« siger Nimrod med opskruet tempo i stemmen. »Man kan ikke rigtigt nyde nogle ting. Hele tiden er man optaget af et eller andet. Der bliver hele tiden dræbt nogle i trafikken, og der er hele tiden en bombe et eller andet sted,« fortsætter han i et bemærkelsesværdigt udramatisk tonefald. Den ro, som Nimrod Balchasan mangler i Israel, har han fundet i Danmark. Her kan han slappe helt af. Han er langt fra de daglige – ofte blodigt alvorlige – problemer i et land, hvor terror er blevet en del af hverdagen.
»I Danmark er det en meget stor sag, hvis man har anholdt nogle terrorister. Det er overalt i medierne. I Israel ville man finde den slags et sted inde midt i avisen. Hver eneste dag bliver der anholdt mange mennesker, der planlægger terrorbombninger. Men det er vi vant til,« fortæller Nimrod Balchasan, der også kan berette om et antiterrorkorps, der altid er i yderste alarmberedskab:
»For et par år siden fik min mor et rengøringsredskab med posten, men glemte at hente pakken på posthuset. Hun ville hente den en uge senere, men da havde et antiterrorkorps været inde med en robot og havde skudt pakken i stumper og stykker. Man tager ikke chancer i Israel.«

Tæt på terror
Selv har Nimrod Balchasan også haft terroraktionerne inde på livet.
»Jeg har haft to eksplosioner i min by på samme dag. En ved min brors børnehave, hvor der heldigvis ikke var nogen den dag. Den anden blæste min bedstefar af sin rickshaw. Heldigvis skete der ikke noget. Man frygter altid det værste og håber bare, at der ikke sker noget virkeligt slemt,« forklarer Nimrod.
Der går ikke en eneste dag, uden at den israelske befolkning på en eller anden måde beskæftiger sig med Israel/Palæstina-konflikten. Den optager naturligvis israelerne enormt, og man bliver mindet om den, blot man skal et lille smut med bussen.
»I busserne er der skilte, hvor der står, at man skal holde øje med mistænkelig bagage. Vi ved præcist, hvordan vi skal spotte en terrorist, der er på selvmordsmission. De sveder, fordi de bliver bedøvet med stoffer. Hvis man ser en, der sveder og virker bange og nervøs, så skal man se at komme af bussen,« siger Nimrod og fortsætter:
»Vi er så trætte af hele tiden at være på vagt, når vi går ombord på en bus. Vi er trætte af hele tiden at leve i frygt.«
Nimrod Balchasan mener, at oplevelserne i Israel har gjort ham ældre rent mentalt. Men de har også gjort ham mere patriotisk. Han er stolt af at være israeler.

Politisk til højre
Politisk placerer Nimrod Balchasan sig selv på højrefløjen, og hans holdninger til Palæstina-konflikten er markante og klare. Når han fortæller om dem, fornemmer man et glødende engagement, der er så stort, at han en enkelt gang helt ubevidst kommer til at slå over i israelsk.
»Det eneste, Israel gør nu, er at gøre gengæld, når vi selv er blevet angrebet. Jeg mener, at hæren skal tage initiativer, hvis det er nødvendigt. Jeg vil ikke have, at flere civile israelere og palæstinensere bliver dræbt. Jeg vil have terroristerne taget til fange,« siger Nimrod bestemt.
På Ry Højskole bor eleverne i små huse. I Nimrods hus bor der to muslimer, som Nimrod flittigt diskuterer verdenspolitik med. Trods deres forskellige baggrunde, er de faktisk enige om det meste.
»Vi taler ikke så meget om jøder og muslimer, men mere om, hvordan verden er ledet. Det er meget interessant. Vi er på samme side – de støtter ikke terror, og de støtter ikke personerne bag 11. september. Jeg blev egentlig ret forvirret. Jeg troede, at vi ville have et meget forskelligt syn på politik, når vi har henholdsvis jødisk og muslimsk baggrund. Men det havde vi ikke. Det var jeg meget overrasket over,« siger Nimrod Belchasan.
Når Nimrod er færdig med sit ophold på Ry Højskole , skal han direkte hjem og aftjene sin værnepligt i det israelske militær. I Israel er der tre års obligatorisk værnpligtstjeneste for alle mænd – og to år for alle kvinder.
Militærtjeneste i Israel er alvor. Soldaterne kommer direkte ud i vireligheden og skal forsvare Israel i den igangværende konflikt. Risikoen for at komme alvorligt til skade er åbenlys. Men Nimrod glæder sig. Han er meget fascineret af militæret. Han går rundt på Ry Højskole med militærbukser på, og om halsen bærer han et kadaverskilt med navn og nummer på en ven, der er i det israelske militær i øjeblikket.

Vil betale tilbage
»En masse soldater har gjort deres arbejde og holdt mig i live i mine 18 år. Jeg føler, at det er min opgave at betale tilbage i tre år, så de kan komme hjem,« siger Nimrod.
Hans ambition er at avancere i det militære hierarki, men hans danske mor er ikke begejstret for planerne.
»Jeg tror ikke, at hun havde planlagt, at hendes søn skulle i den israelske hær, da hun mødte min far,« smiler Nimrod.
Men han ligner ikke én, der har tænkt sig at ændre sine planer af den grund.
Men inden det bliver alvor hjemme i Israel, tager Nimrod forskud på det primitive liv i felten, når han sammen med resten af Ry Højskoles friluftshold tager på fysisk og psykisk udfordrende ture i det fri. Han er meget begejstret for højskolen i almindelighed og for hele Danmark i særdeleshed.
Trods sin israelske patriotisme, er Nimrod så glad for Danmark, at han meget seriøst overvejer at flytte hertil permanent og studere på et dansk universitet.
I første omgang er han dog blot glad for, at han fik mulighed for at tage nordpå og opleve Danmark, inden sin værnepligtstjeneste i det israelske militær begynder. For som han konstaterer, uden så meget som at blinke:
»Man ved jo aldrig, om man kommer ud igen.«
Af Anders Elleby Nielsen anders.elleby@jp.dk
Klippet af InfoMedia fra JP Århus 10.  september  2007, jp Århus, side 14

Idrætshøjskolen Århus i Sydafrika

Folkene bag Globetown spænder bredt – lige fra ParadIS til Poul Krebs, Train og Idrætshøjskolen . Alle sammen med det mål for øje at skabe netværk med projekter i bl.a. Sydafrika, hvor danskere kan komme tættere på udviklingsarbejde ved selv at komme med ideer og deltage i projekter.
»Det er godt, at initiativet er bredt funderet og har rødder i Århus, for vi er en rig by og en international by. Vi har et medansvar, som går længere end til Ringgaden,« sagde Nicolai Wammen (S), da projektet blev lanceret i Studenterhuset i går.
Poul Krebs er ambassadør og en af initiativtagerne til projektet, da han mener at musikere kan bruges som døråbnere. For ham kommer Globetown også til at handle om udveksling med afrikanske musikere. »Jeg ærgrer mig over, at Paul Simon har lavet Graceland-pladen, men det må jeg jo komme mig over,« sagde han med et grin.
Globetown har som en begyndelse valgt at fokusere på Sydafrika som samarbejdsland, særlig provinsen omkring Afrikas største havneby, Durban. I løbet af foråret 2008 bredes ideen ud til udviklingslande over hele verden.
For Idrætshøjskolen ligger samarbejdet lige til højrebenet, da skolen i forvejen har international bredde og afrikanske elever på fodboldakademiet. »Vi er parate til at inviterere nogle unge op, når vi kan se, at de kan få glæde af det, evt. med private sponsorer i ryggen, som vil være med til at betale for deres ophold,« forklarede Henrik Løvschall, forstander for Idrætshøjskolen Århus.
Af  Kirstine Lefevre Sckerl
Klippet af InfoMedia fra Urban Århus 6. september  2007, 1. sektion, side 19

Med Uldum i Afrika

Sammen med Uldum Højskole var Nanna Simonsen halvanden måned i Afrika, hvor hun vandrede på Kilimanjaro, fik besøg af åndemanere og blev snydt i Nairobi
Turen startede i den lille landsby Rundugai i Tanzania. Her har højskolens etnograf, Kim Lund Nielsen, sit andet hjem, og her tager han hvert år et nyt hold højskoleelever med til. I byen ligger en handicapskole, og i nærheden bor masaierne. Hvert år inden afrejsen samles der ind på højskolen , og i år var der samlet 20.000 kr. ind.
Under opholdet skal de unge holde øjne og ører åbne for, hvad der er behov for, og besluttede, at pengene i år bl.a. skulle gå til toiletter på både handicapskolen og hos masaierne. Skolen kunne kun holde åbent ca. to timer dagligt, fordi der ikke var et handicaptoilet. Men den største del gik til lønninger til handicapskolens lærere.
Eleverne arbejdede også med en del mindre projekter som f.eks. at lave gynger, dukkehuse eller biler til børnene, ligesom de købte cykler med vogne, så de handicappede børn kunne blive kørt til skolen.

Til husbehov
Nanna Simonsen havde inden rejsen forberedt sig ved bl.a. at lære lidt swahili på højskolen , dog mest høflighedsfraser og enkle spørgsmål. - Det var rigtig sjovt at kunne. Jeg kunne følge lidt med i samtalen, men skulle alligevel bruge tolk, når vi f.eks. havde samtaler med medicinmanden, fortæller den blonde pige. Ud over en medicinmand, havde gruppen også besøg af nogle åndemaner-dansere, der dansede for danskerne en aften.
Det meste af tiden gik dog med at besøge ganske almindelige familier. - Vi var delt op i grupper, når vi besøgte familier, så der ikke sad 18 mennesker i familiens lille hjem. Så talte vi med dem om, hvad de lavede, fremtidsdrømme, og håb for deres børn, fortæller Nanna Simonsen.
Efter landsbyopholdet var den officielle del af rejsen forbi, men mange af eleverne rejste videre rundt for at opleve mere af det enorme kontinent.
Nanna Simonsen ville bestige Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg på 5895 m. Turen opad var fantastisk. - Vi gik inde i skyerne, og det var vildt fugtigt, men næste morgen vågnede vi op, oppe over skyerne, og det var som om, vi kunne løbe lige ud og lege på dem, fortæller Nanna Simonsen med lysende øjne.
Hun nåede dog ikke helt op på toppen, men mener at selve gåturen op ad bjerget, var en stor del af oplevelsen. De vandrede gennem flere klimalag, og gik meget langsomt, for at kroppen gradvist skulle vænne sig til højden.
Sidste del af rejsen var mere charter-præget. - Vi tog til Kenya og var turister, smiler Nanna Simonsen. Hun og hendes rejsekammerater, tre piger fra højskolen , lå på stranden, købte souvenirs og tog på sightseeing i hovedstaden Nairobi.

Leverpostej
- Vi blev snydt de første par gange på markederne, fordi vi var hvide, men efterhånden havde vi været der for længe til, at de kunne narre os, siger Nanna Simonsen. Selv om rejsen var en kæmpe oplevelse, var det også godt at komme hjem igen. - Det første jeg gjorde, var at tage en rugbrødsmad med leverpostej og et stort glas mælk. 
Af Anne K. Kiil
Klippet af InfoMedia fra Horsens Folkeblad 5. september  2007, side 9

Japanere på Askov

I Danmark har de unge en masse valgmuligheder i uddannelsessystemet. I Japan gennemføres uddannelsen efter et på forhånd fastlagt skema, der ikke kan ændres. Sådan ridsede fire unge japanere forskelligheden op, da de i går havde gruppearbejde under deres udvekslingsophold på Askov Højskole .
I dag giver japanerne opvisning i dans og sang fra deres hjemland. Det sker ved den sjette Ikeda Dam Festival, der gennemføres dels på højskolen , dels ved dammen i byen. Alle fire japanere - med kaldenavnene Pigret, Shin Chan, Satoko og Kana - vil være lærere, og de blev i går blandt andet bedt om at beskrive deres drømmeskole.
- Det hele er fastlagt på forhånd i Japan. Der er stort set igen valgmuligheder, og man gennemfører uddannelsen i fire niveauer, forklarede de unge japanere under en kort pause i gruppearbejdet.
- Det må være dejligt at have de valgmuligheder, som man har i Danmark. I Japan spørger man ikke så meget til, hvad man gerne vil, sagde Pigret, der dagligt går i skole fra klokken 9-18. Satoko, der gerne vil læse engelsk, har et skoleprogram, der strækker sig fra klokken 9.30-21.
- I Danmark er det meget mere afslappet og individuelt, sagde Satoko.
Flere af de fire japanere kommer fra Tokyo, der i perioder har været verdens største by. For dem er Askov et meget lille sted, men de er alle imponerede over, hvor grønt der er i Danmark.
Af  Hans Jørgen Ehrhardt Tlf. 7211 4263, hje@jv.dk
Klippet af Infomedia fra JydskeVestkysten Vejen 18.  august  2007, side 4

Spillere fra Uganda på Idrætshøjskolen i Århus

Århus ser ud til at gemme godt på et par store afrikanske fodboldtalenter. Spillerne fra Uganda er elever på Idrætshøjskolen i Århus. Forleden fejrede de store triumfer på AGFs ynglingehold.
De to må ikke spille ordinære turneringskampe i Danmark. Efter det internationale fodboldforbund FIFAs regler må afrikanerne først spille for en klub i udlandet, når de er fyldt 18 år. Begge er 17. I weekenden måtte de to dog godt spille for AGF i Lyngbys årlige stærkt besatte turnering, fordi den er privat. Så AGF benyttede lejligheden til at prøve dem af.
Resultatet: Århus-holdet vandt turneringen. Målmanden Benjamin Ochan slap kun et mål ind i fire kampe og blev kåret til finalens bedste spiller. Og hans afrikanske landsmand Daniel Serunkuma scorede begge mål i finalesejren på 2-1 over Trelleborg og blev turneringens topscorer.
De to er sendt hertil af Uganda Football Academy, som er startet af danskeren Claus Brockdorff.
De får undervisning og træner på idrætshøjskolen og har været med ved træningen i forskellige klubber ud over AGF. Benjamin Ochan har blandt andet trænet med Viborgs SAS-Ligahold.
AGFs vej til finalen gik over KB (4-0), Færøernes U19-landshold (1-0) og Landskrona (3-0). Turneringen havde deltagelse af blandt andre Heerenveen, West Bromwich Albion, OB og Lyngby Boldklub. Det var første gang, at AGF løb med førstepladsen i Lyngbys stævne. Sejren gav 12.000 kr.
Klippet af InfoMedia fra Urban Århus 7. august 2007, 1. sektion, side 12

Europa-palet set fra Krogerup

Krogerup Højskole fyldte sidste år 60 år og det er for nyligt blevet markeret med antologien "Europa i alle palettens farver - 11 essays om europæiske værdier", som Krogerup udgiver i samarbejde med Informations Forlag.
"Det er med stor glæde vi kan præsentere et meget spændende debatskabende bidrag til debatten om EU og institutionens fremtid", siger forstander Erik Boel, der sammen med den nyvalgte formand for bestyrelsen Simon Emil Ammitzbøll har stået for redaktionen af bogen.
Spørgsmålet om europæisk identitet og europæiske værdier er med den forliste EU-forfatningstraktat og den stadige diskussion om Tyrkiets optagelse i EU mere relevant end nogensinde. Antologiens arbejdstitel var 'Europæiske værdier', og bogen dækker et stort spektrum af emner som mindretalsrettigheder, kvindehandel, kristendom, islam, højskolen og forholdet mellem danske og europæiske værdier behandlet af politikere, erhvervsfolk og samfundsdebattører, nemlig Uffe Elle-mann-Jensen, Simon Emil Ammitzbøll, Marlene Wind, Uffe Østergård, Christopher Arzrouni, Hjalte Rasmussen, Ellen Nørby Trane, Jacob Michael Lund, Erik Boel og Christian Fich.
Boges afsluttes med forstander Erik Boels syn på Højskolen og de europæiske værdier, hvor han mener at de kommende års hovedopgave er at placere højskolen i den globaliserede verden og arbejde på at integrere nydanskerne og give plads til elever fra østlandene.
Da der også er tale om en slags fødselsdagsbog fortæller tidligere højskolelærer nu adjunkt i historie på Sa-xoinstituttet Jes Fabricius Møller, om skolens grundlægger Hal Koch under overskriften "en borgerlig luthersk socialdemokrat" og hans betydning i sin samtid.
Europa i alle palettens farver er på 190 sider og koster 198 kr.
Klippet af InfoMedia fra Uge-Nyt Fredensborg 1. august 2007, 1. sektion, side 12

Ta’ en frivillig tørn i den store verden -- bl.a. via Rønde og Isterød

De fleste organisationer sender helst yngre kræfter ud som frivillige. Men enkelte steder værdsætter de også din arbejdskraft, selvom du har passeret de 30 Mellemfolkeligt Samvirke tilbyder voksenprogram For personer mellem 30 og 75 år. Arbejde: Børnehave, børnehjem, undervisning på skoler samt håndværksmæssigt arbejde, forretningsudvikling for små erhvervsdrivende og computer undervisning. Lande: Indien, Kenya, Syd Afrika og El Salvador Varighed: 1-2 måneder for voksne. 2-3 måneder for unge. Pris: 21.700-24.700 kr. Inkluderer fl ybillet, forsikring, formidling, kost og logi samt en uges obligatorisk forberedelseskursus på højskole . »Mange har brug for et afbræk fra det daglige ræs. Nogle sparrer ferie sammen eller tager et par måneders orlov. Andre er på efterløn og enkelte er arbejdsløse, som bare gerne vil have åndehul inden de søger ud på arbejdsmarkedet igen,« fortæller programkoordinator hos Mellem Folkeligt Samvirke, Rikke Friis Mikkelsen. Du bliver sendt ud som en samlet gruppe fra Danmark. Du kan tage ud selv, som par og hvis det passer med gruppen i nogle tilfælde også med børn. Læs mere på: www.ms.dk
Volunteer Aid tilbyder frivilligt arbejde for enlige, par og familier Organisationen har kun et år på bagen og har sin først familie ude nu. Det er muligt for alle egnede frivillige, gerne over 21 år, at komme ud, også par med børn. Her indgår børnene fx i den lokale børnehave. Arbejde: Børnhjem, kostskoler, handicap-projekter, rehabilitering for misbrugere, hospitaler, samt socialt arbejde ved lokale NGO’ere fx oplysningsarbejde omkring HIV/ AIDS, rehabilitering af ofre for traffi cking og kvindeudviklingsprojekter. Lande: Indien, Thailand og Burma. Varighed: 4-6 måneder
Pris: 1900-2900 kr. Inkluderer formidling, personlig samtale, afhentning i lufthavn samt udtalelse ved hjemkomst. Kost og logi er de fl este steder også inklusiv. Enkelte steder koster det dog 200-300 kroner i måneden for en bolig. »De fl este vi sender ud er i tyverne, men vi sender også ældre personer af sted - det giver nogle helt andre kompetencer. Lige nu har vi en familie i Thailand, hvor faren underviser i engelsk og moren arbejder i en børnehave, hvor datteren også går,« fortæller Katrine Ingemann, der er koordinator ved Volunteer Aid. www.volunteeraid.dk
Find mere info Organisationer der også formidler ophold for frivillige. Bemærk at der for mange af opholdene er en aldersgrænse omkring 30 år. Folkekirkens Nødhjælp: www.noedhjaelp. dk Ungdommens Røde Kors: www. urk.dk Red Barnet: www.redbarnet.dk Ibis: www.ibis.dk ICYE www.icye.dk Volunteers for Peace: www.vfp.dk Rønde Højskole : www.rhe.dk Isterød Højskole : www.i-h.dk I-to-I: www.i-to-i.com Exis: www.exis.dk Naturetours: www.naturetours.dk Danmission: www.danmission.dk kars
Klippet af InfoMedia fra B.T. 29.  juli  2007, 1. sektion, side 10

Europa på Løgumkloster Højskole

Lørdag den 11. august fyldes Løgumkloster Højskole af et sammensurium af blandt andet rumænske, tjekkiske, ukrainske og danske unge - og en enkelt fra USA.
De kommer langvejs fra for på EU-konferencen Crossroad Connection at tilbringe en uge sammen på en dansk folkehøjskole , hvor de - på engelsk - vil diskutere og blive klogere på den europæiske ungdom, de selv er en del af. De overordnede temaer er multikulturalitet og minoriteter i Europa, og derfor arbejder højskolen også på at få deltagere fra det tyske mindretal i Sønderjylland og det danske i Sydslesvig. På programmet er der foredrag med blandt andre TV2-journalisten Mads Brandstrup, rektor for det ny danske gymnasium i Slesvig, A. P. Møllerskolen, Jørgen Kühl, samt Lone Dybkjær, og der bliver også tid til en masse andre obligatoriske højskoleevents , som morgensang, musik-, dans- og sportworkshops og en badetur til Rømø.
Løgumkloster Højskole har stor succes med at skabe netværk og kulturmøde mellem mennesker ved at sende unge danskere ud i verden, men skolen vil også gerne hente verden ind - både i form af Worldclass-eleverne fra eksempelvis Kina, Sydafrika og Peru på højskolens lange forårskurser og altså også i form af især østeuropæiske unge på den EU-konference, der afholdes hvert andet år - i år for tredje gang. (FlA)
Klippet af InfoMedia fra Flensborg Avis 25.  juli  2007, side 8

Aalborg Sportshøjskole samler udstyr ind til børn fra Uganda

Fem elever fra Aalborg Sportshøjskole er gået ind i projektet ”Ind over Uganda”. Her prøver de at samle brugt og nyt sportsudstyr ind til børn i et af verdens fattigste lande. For børn i Uganda er hverdagen forbundet med fattigdom, forældreløshed og AIDS, men som alle andre børn i verden, så kan legen med en bold eller anden sport bringe glæde og håb ind i deres liv. Det er grunden til, at fem elever fra Aalborg Sportshøjskole nu forsøger at samle sportsudstyr ind til en række børnehaver og grundskoler i det nordlige Uganda. Gennem deres frivillige arbejde og aktive idrætsliv landet over ved de tre elever, at mange foreninger har depoterne fyldt med sportsudstyr, som de ikke længere bruger. Det for foreningerne ubrugte udstyr vil være helt unikt for børnene i Uganda, som dårligt nok kan skaffe en bold. Ikke kun foreninger, men også skoler virksomheder og privatpersoner opfordres til at tømme gemmerne for børnenes aflagte tøj og udstyr, uanset kvalitet. Det kan være både bolde, ketsjere, kegler, trøjer, shorts og benskinner. Udstyret kan afleveres i containeren ved Aalborg Sportshøjskoles indgang på Annebergvej 55. Hvis I ikke selv kan aflevere tingene, så ring på 31616351. Indsamlingen afsluttes onsdag 25. april.
Klippet af Infomedia fra Nordjyske Stiftstidende Aalborg 24. april 2007, Aalborg, side 37