UBAK inspirationshæfte - Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)

 

UBAK inspirationshæfte

FFD har udgivet et inspirationshæfte om Undervisning af bred almen karakter (UBAK). Der er tale om et oplæg, der forhåbentlig kan inspirere i det daglige arbejde som underviser. Bogen giver ingen færdige løsninger og endelige svar på, hvordan UBAK bedst udfoldes. Den er tænkt som et muligt oplæg til drøftelser og debat i lærergruppen på højskolen, men kan også have mere almen pædagogisk interesse. 

Udgivelsen sker som led i de løbende drøftelser om, hvori skoleformens kerne består, men når UBAK er på dagsordenen lige netop nu, hænger det ikke mindst sammen med, at Undervisningsministeriet hen over sommeren 2010 førte tilsyn med, hvorvidt højskolers dansekurser levede op til de lovmæssige bestemmelser vedrørende UBAK på højskoler. Et tilsyn, der er blevet gentaget i sommeren 2011 på andre kurser.  

FFD afholdt i foråret 2011 et medlemsmøde om UBAK, og dette møde har været med til at give inspiration til udarbejdelsen af inspirationshæftet. Udover en gennemgang af kravene i forbindelse med UBAK har vi i bogen samlet en række eksempler og tommelfingerregler, der kan understøtte det gode arbejde, som i forvejen foregår på højskolerne.


Typiske spørgsmål og svar | Ledige stillinger på højskolerne | Om hjemmesiden | Netværk | Folkehøjskolernes Forening i Danmark (www.ffd.dk)