Vejledere debatterede unges svære valg

Hvorfor er det så svært for de unge at vælge uddannelse i dag? Og er det sværere i dag end før i tiden?

Vejledere dialogmøde

"Med store undrende øjne går vi…"

Sangteksten fra Halfdan Rasmussens sang blev brugt som indledning til samtaler til dialogmøde for vejledere, hvor vejledere på tværs af uddannelsessystemet var samlet for at debattere unges svære valg af uddannelse.

Hvorfor er det så svært for de unge at vælge uddannelse i dag? Og er det sværere i dag end før i tiden? Det var nogle af de centrale spørgsmål, da omkring 100 vejledere på tværs af videregående uddannelser, Studievalg, ungdomsuddannelser, UU og højskoler var inviteret til dialogmøde på Johan Borups Højskole i København til FFD's årlige, regionale dialogmøde for vejledere. Dialogmøderne er en mulighed for at dele erfaringer og skabe netværk på tværs af uddannelses - og vejlednings - institutioner. 

Det svære valg af uddannelse og arbejde

Dagen indledtes med unges egne livsfortællinger om deres vej gennem uddannelsessystemet på vej mod et arbejdsliv. Hver af de fire unge havde forskellige historier, der havde påvirket deres liv og valg af uddannelse, men også fravalg af uddannelse, pauser i uddannelsen og ikke mindst drømme om et fremtidigt arbejde.

Vejledere _unge

De unges fortællinger dannede baggrund for, at vejlederne havde samtaler og refleksion om emnet på tværs af deres uddannelses- eller vejlednings - institutioner.

 

Det andet og sidste regionale dialogmøde i år fandt sted 30. marts på Idrætshøjskolen Århus.

 

Tilmeld FFD-info

Modtag vigtig information fra FFD i din mailboks. FFD-info udsendes et par gange om måneden. Læs mere

KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven