Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Regeringens ”Forberedende Grunduddannelse” udelukker tilbud, der ellers fungerer

Publiceret 11-05-2017

Med regeringens udspil ”Tro på dig selv – det gør vi” vil man forbedre mulighederne for en stor gruppe unge, der hverken er i uddannelse eller job. Men forslaget gør det reelt umuligt for de unge at benytte et tilbud, der ellers har vist særdeles gode resultater, nemlig højskolerne.

Udsatte-unge

Højskoleophold er ikke en del af løsningen, hvis det står til regeringens forslag om en Forberedende Grunduddannelse. Stik imod Ekspertgruppens anbefalinger vil det reelt være umuligt for de unge uden job og uddannelse at vælge et højskoleophold. Og det til trods for, at netop højskolerne har vist særdeles gode resultater for dele af lige netop den gruppe.

”Fra politisk hold er vi igen og igen blevet opfordret til at spille ind og være med til at løse opgaven med at hjælpe de mange unge, der hverken er kommet i uddannelse eller arbejde. Men hvis der ikke ændres på præmisserne for højskolernes deltagelse, vil skoleformen i realiteten være udelukket fra at hjælpe med indsatsen over for de unge,”

”De ville være ærgerligt for de unge, når vi nu fra adskillige rapporter og evalueringer ved, at netop et højskoleophold kan være særdeles gavnligt for en del af den gruppe, der her er tale om.”

siger Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.

Fra højskolernes side bakker man op om, at regeringen i tråd med ekspertudvalgets anbefalinger foreslår at samle de mange tilbud under en hat, sådan at systemet bliver lettere forståeligt og mere fleksibelt for de unge.

Men gennemføres regeringens udspil som foreslået, vil en særligt to barrierer reelt gøre det umuligt for de unge at vælge et højskoleophold:

1. Ydelsen til de unge

Der foreslås en ensartet ydelse til den gruppe af unge, som skal ind på den nye Forberedende Grunduddannelse. Men ydelsen gælder ikke højskoleophold. Man vil altså som ung stå i en situation, hvor man skal vælge mellem et tilbud, hvor man kan få en ydelse, og et tilbud, hvor man ikke kan få en ydelse. Især for de unge over 18 år vil det sige sig selv, hvad valget bliver. Højskolen vil ikke være et reelt tilbud. Den enkeltes økonomi vil være argumentet og ikke den enkeltes behov.

Hvis de unge reelt skal have mulighed for at vælge et højskoleophold, foreslår Folkehøjskolernes Forening, at Skoleydelsen også skal kunne gives til unge, for hvem et højskoleophold vil være en god løsning:

2. Finansieringen af de forberedende tilbud

Regeringen foreslår en fuld kommunal finansiering. Det vil kunne medføre en ”billigst mulig” kortsigtet tankegang, idet kommunerne reelt vil kunne bruge de fra staten overførte midler til andre formål. Så et relativt dyrere højskoletilbud vil ikke komme i spil, selvom det måske vil være virksomt på den lange bane. For kommunerne vil finansieringen være det tungest vejende argument, og ikke de unges behov. Dette er stik imod ekspertgruppens anbefalinger, der netop betonede, at det er ”væsentligt, at finansieringen af et højskoleophold for denne gruppe har en sådan karakter, at tilbuddet ikke er uforholdsmæssigt dyrt at anvende for den visiterende myndighed.”

 

Dokumenteret effekt

Flere rapporter – senest evalueringen af det såkaldte STAR-projekt fra 2017 – har dokumenteret overbevisende resultater for netop den gruppe unge.

55 % af de unge fra undersøgelsen angiver, at de i høj eller meget høj grad er blevet motiveret til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Også de deltagende kommuners tal bekræfter dette. 51 % af de unge er enten i uddannelse eller afventer opstart af uddannelse efter endt højskoleophold.

Unge oplever at flytte sig markant som følge af højskoleophold. De bliver bedre fagligt klædt på til at begynde og gennemføre en uddannelse og oplever desuden at få mere livsglæde, selvtillid og tro på egne evner, viser evalueringen.

Rapporten, der er udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, viser, hvordan unge, der ikke er i uddannelse, og som modtager offentlige ydelser - en gruppe, der ellers ikke er mange succesfulde tiltag over for - har stor gavn af et højskoleophold.

NielsGlahn-500x500.jpg

Niels Glahn

Generalsekretær
Ledelsen

undefined undefined undefined

Andreas-Harbsmeier.jpg

Andreas Harbsmeier

Ansvarshavende redaktør og pressechef
Højskolebladet

undefined undefined undefined