Nye besparelser - også i indeværende finansår

FFD-info nr. 33

Undervisningsministeriet har ved henvendelse af 14/6 meddelt FFD, at der også i indeværende finansår skal ske besparelse på hele undervisningsområdet. Som det er fremgået af dagspressen, er det en del af den såkaldte genopretningsplan for dansk økonomi.  Besparelsen er udmeldt til at være på 1% af hele driftsrammen for 2010, hvilket naturligvis er foruroligende, da næsten halvdelen af året er gået.

Det vides endnu ikke, hvordan reduktionen vil ske, men UVM har meddelt, at alle institutioner snarest vil få brev om, hvordan udmøntningen af besparelsen teknisk vil foregå- se inf. på UVM’s hjemmeside

Der er altså tale om en besparelse, der rækker ud over den besparelse på 10 % i hvert af de kommende 3 finansår, som netop er vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti. En besparelse, der blev drøftet på FFD’s generalforsamling, og hvor forsamlingen vedtog en resolution, der opfordrer FFD’s bestyrelse til at arbejde for ændringer af forslaget, der kan modvirke skolelukninger.  

http://www.ffd.dk/genopretningsaftalen-2010   kan man læse resolutionen i sin helhed. Her kan man også se FFD’s forslag til en ændret fordeling af besparelserne, der i modsætning undervisningsministerens udspil bevarer taksstrukturen og undlader en direkte omfordeling af tilskud fra korte til lange kurser. Det understreges, at den foreslåede reduktion af takst 1 og takst 2 i FFD’s forslag alene gælder elever på kurser under 12 uger.

Vi håber, at der inden for kort tid vil være svar på foreningens forslag.

Thor West, twn@ffd.dk  tlf. 3336 4033.

www.ffd.dk/genopretningsaftalen-2010

 

 
 

 
 

 
 

 
 

 
 

 
 

 
 

 
 

 

FFD's kalender over foreningens aktiviteter 



17. juni 2010, Charlotte Schrøder

www.ffd.dk

www.hojskolerne.dk