Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historien bag FFD

Højskolernes-hus

Her kan du læse om den historiske baggrund for dannelsen af Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

Stiftelsen

Foreningen blev stiftet på et flerdagsmøde for forstandere og lærere ved højskoler og landbrugsskoler den 1. september 1891, og den 3. april 1892 blev foreningens vedtægter godkendt.

Formålet var at fremkalde samvirken mellem de danske folkehøjskoler og landbrugsskoler. Som medlemmer optog foreningen nuværende og forhenværende forstandere og lærere med ægtefæller. Folkelig oplysning og faglig udvikling i landbruget var dengang sider af samme sag.

Besøg Højskolehistorisk Forenings hjemmeside www.hojskolehistorie.dk

Navnet

Fra 1891 til 1970 var foreningens navn Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler. Da landbrugsskolerne udviklede sig til rene erhvervsskoler, trådte de ud af fællesskabet, og foreningens navn blev Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark. I 2000 fusionerede foreningen med højskolernes informationskontor, Højskolernes Sekretariat under et nyt og fælles navn Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

Forhandlingspartner

Fra kun at tage sig af skolernes indbyrdes relationer, blev foreningen efterhånden bindeled mellem skolerne og de lovgivende og administrative myndigheder. Da foreningen aldrig har været en fagforening i fagretslig forstand, har foreningen ikke haft forhandlingsret i spørgsmål om løn- og ansættelsesforhold, men har alligevel altid været en aktiv forhandlingspartner, som myndighederne har tillagt stor betydning.

Udvidet medlemskreds

Fra 1962 blev foreningens vedtægtsbestemte formål udvidet til også at omfatte skolernes medarbejdere og at varetage disses interesser. I 1970 blev der igen udvidet adgang til medlemskab, da pedeller og sekretærer, samt bestyrelsesmedlemmer også kunne blive medlemmer. Læs om medlemskabet i dag.

Kombineret skole- og medlemsforening

Foreningen har fulgt sin egen vej ved at varetage både institutionernes, medarbejdernes og skoleformens interesser. Denne organisationsenhed kom under pres i 1970'erne.

Foreningen var stærkt interesseret i, at lærere og forstandere kunne opnå arbejdsløshedsunderstøttelse uden at være medlem af eller optagelsesberettigede i en faglig organisation. En gruppe lærere var uenige i foreningens synspunkt og ønskede a-kasseunderstøttelse via en fagforening. De oprettede derfor en fagforening med tilknytning til Akademikernes Centralorganisation (AC) og Lærernes Centralorganisation (LC).

Medlemskab af en a-kasse og dermed mulighed for udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse blev imidlertid løst ved, at en stor del af forstanderne og lærerne meldte sig ind i en a-kasse uden tilknytning til en fagforening, og et mindretal i to andre a-kasser med tilknytning til fagforeningerne.

Trods denne konflikt fortsatte foreningen som en organisation, der er en kombineret skole- og medlemsforening.
Læs mere hos Højskolernes Lærerforening

Kontoret

I 1979 oprettede foreningen et kontor med en heltidsansat konsulent, der var bestyrelsens sekretær, rådgiver over for medlemmerne og deltager i forhandlinger med især Undervisningsministeriet.

Fra 1980 lå kontoret i Vartov i København dør om dør med Højskolernes Sekretariat (HS), hvis formål var at være et informationskontor for kommende elever.

Højskolernes Hus

Da både informationsarbejdet og arbejdet på foreningens kontor voksende voldsomt op gennem 1990'erne, blev der behov for større lokaler og en omorganisering af arbejdet. Det medførte i 2000 en fusion af sekretariatet og foreningen. Den nye organisation flyttede fra lokalerne i Vartov til lejede lokaler på Nytorv 7 i København, hvor der er adgang direkte fra gadeniveau til Højskolernes Hus.

Højskolesangbogen

Udgivelsen af Højskolesangbogen er en betydningsfuld aktivitet for foreningen. I 2006 udkom 18. udgave, som allerede i det første halve år solgte i over 100.000 eksemplarer. Sangbogen er en væsentlig indtægtskilde for foreningens arbejde for de danske folkehøjskoler.

Projektkulturen

Hen ved halvdelen af de ansatte i FFD aflønnes af projektmidler, som kommer fra forskellige offentlige kasser. Det betyder, at der hele tiden opstår nye initiativer og andre ophører. Også højskolerne er blevet en del af den hurtigt skiftende projektkultur. Her kan du læse om foreningens strategi og handlingsplan.

FFDs kampagner på en tidslinie