Gang i Gellerup :: Højskolebladet :: Kulturmagasin siden 1876
 

Nyheder(weblog)

Gang i Gellerup

Skrevet den 27. april 2011 af Højskolebladet
Der har været mange op- og nedture i Gellerup Højskoles tilblivelseshistorie, men nu tegner det til, at skolen realiseres.

Alle de involverede parter har tilkendegivet, at de er opsatte på at finde en løsning. Endda så meget, at bestyrelsen med Keld Albrechtsen i spidsen vurderer, at skolen åbner til september. Det har været en forhandling mellem Socialministeriet, Aarhus Kommune, Hejredalskollegiet, Realkreditdanmark og højskolen, som er trukket i langdrag, fortæller Keld Albrechtsen:

”Vi har ikke de endelige underskrifter, men højskolens bestyrelse tror så meget på det, at vi går i gang med at forberede skolens opstart. Det har taget rigtig lang tid at få det hele på plads. Til gengæld betyder det, at alle planer ligger klar. Skolen består af tre blokke på Hejredalskollegiet, så værelserne er klar til beboelse, men vi skal lave undervisningslokaler samt en masse andre tekniske ting, som det kræves af en højskole.”

Næste skridt bliver at ansætte en forstander samt gå i gang med rekrutteringen af elever til efterårets kursus, hvor man regner med opstart to gange.

/cp

Kommentarer:

  • 16. maj 2011   Kirsten Johanne Vase
  • Det er alle tiders, at få en højskole op at stå i Gellerup.
    Jeg er tidligere efterskoleforstander, og har siddet i bestyrelsen i Livsværkstederne i Gellerup, så jeg kender lidt til begge dele.
  • For at undgå spammere er vi nødt til at bede dig indtaste resultatet fra regnestykket.

´

Til top