Hvad er højskolepædagogik?
Højskolepædagogik handler ikke om at nå frem til en bestemt metode, et særligt indhold eller at fastlægge én rigtig måde at være højskole på. Der gives ikke en endegyldig opskrift på, hvordan man løser den opgave, det er at være højskole. Men da en højskole heller ikke kan være hvad som helst, bliver højskolepædagogik et begreb, der har til formål at indramme, undersøge og udvikle den mangfoldige og forskelligartede pædagogiske praksis, der har fundet og finder sted på højskolerne - og kaste lys over de vilkår og betingelser denne praksis er indlejret i.
At ville noget med nogen
Højskolepædagogik handler dybest set om at forholde sig til og være bevidst om, hvad man som højskole vil med sin henvendelse til eleverne, og hvordan man realiserer denne henvendelse i praksis. FFD ser højskolepædagogikken som et afgørende udgangs- og et omdrejningspunkt for foreningens mange indsatsområder i et forsøg på at forankre dette arbejde i skolernes virkelighed, så det tager afsæt i og får betydning for det arbejde og den virkelighed, der finder sted blandt de ansatte på landets højskoler. Ved siden af dette interne udviklingsarbejde, er det med beskrivelsen og udviklingen af en højskolepædagogik tillige en ambition at synliggøre og sætte ord på højskolens pædagogik på en måde, så den kan blive diskuteret og sat i spil i en bredere pædagogisk offentlighed.
Højskolepædagogisk projekt (HUP)
HUP blev igangsat i begyndelsen af 2013 med et ønske om at tage livtag med højskolepædagogikken: Ikke for at skille sig af med højskolens særkende, men derimod for at styrke den. Knap 40 af landets højskoler har fra begyndelsen været en del af projektet og bidraget til at udforme og sætte ord på den højskolepædagogiske praksis.
Projektets udgangspunkt er, at højskolepædagogikken må begribes i spændingsfeltet mellem den livsoplysende og en almen pædagogisk tradition. Højskolepædagogik kommer ikke til udtryk gennem et særligt sæt af metoder. Den kommer til udtryk i en praksis, der på en gang reflekterer den særlige tradition og en almen pædagogisk udfordring. Det vil sige at man i praksis løser de alment pædagogiske udfordringer på særlige måder.
Mellem livsoplysning og almen pædagogik
For at indfange dobbeltheden mellem den livsoplysende tradition og den almene pædagogik er det intentionen, at vi på den ene side skal forholde os til egen pædagogisk praksis og på den anden side skal markere berettigelsen af denne praksis bredt. Det skal vi med en forståelse af den inspiration, vi kan og skal hente i en bredere pædagogisk diskussion, samt ved offensivt at indgå i en dialog - både med os selv og omverdenen.