Kommentatorpanel - Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)


  • Højskolernes Hus
  • Nytorv 7 (find vej)
  • 1450 København K
  • Tlf: 33 36 40 40
  • Fax: 33 13 98 70
  • Email: kontor@ffd.dk
  • Åbent: man-fre 10-16
  • Telefon: man-tors
  • 10-15 | fre 10-14
  • (frokostlukket 12-13)

 

Kommentatorpanel

Højskolernes kommentatorkorps byder ind på aktuelle problemstillinger inden for hvert deres fagområde - og i generelle samfundsspørgsmål.

Kontakt Højskolernes Hus for at få en kommentar fra en af korpsets fagpersoner: 3336 4047


Kommentatorer:

Jørgen Carlsen

Områder: Etik, idehistorie, uddannelse.

Født: 1949. Nuværende stilling: Forstander på Testrup Højskole siden 1986 og fast kommentator på Kristeligt Dagblad. Tidligere stilling: Ansat ved Århus Universitet, Institut for Idéhistorie og ved Danmarks Lærerhøjskole. Uddannelse: Mag.art. i idéhistorie. Udgivelser: Er medforfatter til en stribe faglitterære bøger om bl.a. folkeoplysning og filosofi. Andet: Medredaktør på den nye højskolesangbog.

 

Anne-Marie Donslund

Områder: Litteratur, kultur, uddannelse.

Født: 1966. Nuværende stilling: Leder af forfatterlinjen på Vallekilde Højskole. Underviser desuden i filosofi, storytelling og retorik. Uddannelse: Cand.mag. i Idéhistorie og Æstetik og Kultur fra Århus Universitet. Har også gået på forfatterskolen for børnelitteratur. Udgivelser: Bl.a. Ungdomsbøgerne Saras stil, 2003 og Sara og rideskolens musical, 2005.

 

Søren Høy

Område: Film, medier og ungdom.

Årgang 1972. Nuværende stilling: Rektor for European Film College siden 2007. Tidligere stilling: Vært på programmet Filmland på DR1 2003-2004. Udgivelser: Filmland, 2003 og 2004. Filmstjerner – Den danske filmsucces fortalt gennem 11 danske stjerner, 2005, en samling af personlige interviews med dansk films store navne. Andet: Filmanmelder og blogger.

 

Torleif Jonasson

Områder: EU, International Udvikling, FN, klima.

Nuværende stilling: Generalsekretær i FN-Forbundet. Tidligere stilling: International konsulent i Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Uddannelse: BA Scient. Pol., faglært elektriker. Tidligere arbejdspladser: Mellemfolkeligt Samvirke, WWF Verdensnaturfonden, FN-forbundet. Næstformand for FN-forbundet, Medlem af bestyrelsen for Peoples Climate Action, Medlem af bestyrelsen for Fondet for fred og internationalt samarbejde, FN-forbundets repræsentant i 92-gruppen. Repræsenterer FN-forbundet i Verdensføderationen af FN-forbund.

  

Ove Korsgaard

Områder: Dannelse, uddannelseshistorie, oplysning, idræt.

Født: 1942. Nuværende stilling: Professor på Danmarks Pædagogiske Universitet siden 2007. Tidligere stillinger: Forstander på Gerlev Idrætshøjskole i årene 1974-1991 og på Den frie lærehøjskole, Ollerup i 1991-1993. Uddannelse: Ph.d. og Dr.pæd. fra Danmarks Pædagogiske Universitet i 2004 med disputatsen Kampen om Folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år. Udgivelser bl.a.: Kampen om Kroppen. Dansk idrætshistorie gennem 200 år, 1982, om den særlige danske udviklingshistorie inden for idrætten, herunder hvordan forskellige idrætsgrene har kæmpet indbyrdes om magten. Kampen om lyset. Dansk voksenoplysning gennem 500 år, fra 1997, om den indbyrdes kamp mellem forskellige dannelses- og oplysningsbegreber i Danmark. Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år, Korsgaards doktordisputats fra 2004 om hvordan begrebet ”folket” har forandret sig parallelt med – og samtidigt påvirket - samfundsudviklingen.

 

Else Mathiassen

Område: Ligestilling, teater, dans, kulturmøde.

Nuværende stilling: Forstander på Vestjyllands Højskole siden 2002, foredragsholder, danser og skuespiller. Tidligere stillinger: Underviser i drama og dans ved danske og udenlandske universiteter og skoler. Uddannelser: Dramapædagog og folkeskolelærer. Udgivelser: Med dansen på rejse,(red.) 2009, samler en række personlige fortællinger om at bygge bro til andre kulturer via dansen. Andet: Modtager af Ringkøbing Kommunes kulturpris 2005.

 

Jasper Mortensen

Områder: Ungdomskultur, politik, idræt.

Født: 1971. Nuværende stilling: Daglig leder på Oure Højskole. Oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men holdt ikke lang tid i det forum. Har arbejdet i efterskolesammenhæng og været særdeles aktiv uddannelsesdebattør i landets aviser. Har arbejdet 5 år i den daglige leadelse på Oure Efterskole, virket som Skolerne i Oures PR-chef i 3 år. Fra sommeren 2009 medlem af Oure Højskoles daglige ledelse, hvor hans primære opgave er udvikling – pt. omhandlende de globale og internationale opgaver.

 

Jes Fabricius Møller

Områder: Historie, Tvind, kongehuset, politik, Grundtvig.

Født: 1966. Nuværende stilling: Adjunkt og lektor i historie, Saxo-instituttet, Københavns Universitet siden 2005. Tidligere stillinger: Lærer ved Ryslinge Højskole 1995-96 og ved Grundtvigs Højskole 1996-99. Uddannelse: Ph.d. med afhandlingen Biologismer – naturvidenskab og politik 1850-1930 fra Københavns Universitet i 2003. Udgivelser bl.a.: På Sejrens Vej – historien om skolesamvirket Tvind og dets skaber Mogens Amdi Petersen, 1999. Grundtvigianisme i det 20. århundrede, 2005. Hal Koch – en biografi, 2009. Desuden anmelder ved Politiken.

 

Aydin Soei

Områder: Integration, presse, medborgerskab.

Født: 1982. Nuværende stilling: Underviser på Krogerup Højskole siden 2008. Tidligere stillinger: Har arbejdet for Dagbladet Information og P3-nyhederne. Uddannelse: Journalist fra Syddansk Universitet. Udgivelser: Skyld – historien bag mordet på Antonio Curra, 2007, opridser baggrunden for drabet på en italiensk rygsækturist på Nørrebro i København. Andet: Næstformand og medstifter af foreningen Journalister med Minoritetsbaggrund.

 


Typiske spørgsmål og svar | Ledige stillinger på højskolerne | Om hjemmesiden | Netværk | Folkehøjskolernes Forening i Danmark (www.ffd.dk)