Når man selv oplever USA
Skrevet den 13. november 2008 af Søren Lerche
Den 23. maj 2009 har eleverne igen mulighed for at rejse til USA med USA-ekspert Mads Fuglede. www.grundtvigs.dk
Af Asem Elghiouane, elev på Grundtvigs Højskole.
I løbet af den forrige uge har jeg oplevet den amerikanske hovedstad Washington D.C samt verdens økonomiske centrum New York City. Det har været en rejse, der på et eller andet tidspunkt ville blive nødvendig for at jeg skulle forstå den måde, USA er skruet sammen på.
USA er nutidens Romerrige, og derfor har alle en mening om landet med de 50 stater. Men langt de færreste kender nok til USA, til at de kan udtale sig om landet. For der eksisterer utallige fordomme om USA. Mediernes tit benyttede USA-ekspert Mads Fuglede, som jeg har som lærer i fagene ”Amerikansk Politik”, ”Amerikansk kultur og identitet” og ”International Politik” på Grundtvigs Højskole har diskuteret en lille håndfuld af fordommene i disse fag.
Fordommene går blandt andre ud på, at amerikanerne er dumme, overreligiøse samt at USA blot handler om valuta. Man kan sikkert sagtens finde belæg for nogle af disse fordomme. Men man må sige, at medierne også har været med til at skabe nogle forskellige billeder af stereotype amerikanere og et stereotypt USA. Mads Fuglede; der står op hver morgen klokken 4 for at være opdateret mht. amerikanske anliggender, fortæller, at de dage hvor, der er dårlige nyheder i USA som eksempelvis skud på et amerikansk gymnasium, så ved han, at hans telefon vil være rødglødende resten af dagen pga. journalistiske henvendelser.
Jeg forsøger ikke at bevise, at USA er et lykkeligt samfund, der bygger på fred og harmoni. Jeg prøver blot at understrege, at vi i medierne konstant bliver bombarderet med oplysninger om USA, der får os alle til at skabe et bestemt billede af USA inde i hovedet – nøjagtigt som med Mellemøsten i øvrigt. Man kender af denne grund ikke amerikaneren, før man har snakket med ham, eller før man kender til hans historie – både hans personlige og hans nations.
Washington D.C er ét kæmpemonument. Man kan nærmest ikke sætte foden noget sted i Washingtons centrum uden at man inden for kort afstand kan se et historisk monument. Der er både monumenter af historisk afgørende præsidenter som George Washington og Abraham Lincoln. Derudover er der monumenter over diverse krige som Korea-krigen, Vietnam-krigen og Anden Verdenskrig. Ydermere byder Washington D.C også på diverse museer og internationale bygninger; og naturligvis Det Hvide Hus Og selvom virkeligheden i Washington D.C kan synes langt væk for mange amerikanere, der bor i South Dakota, Nevada og Louisiana, så danner Washington D.C som hele nationens hovedstad alligevel rammen om den amerikanske historie og selvforståelse som helt sikkert er værd at studere.
I New York City møder man folket. Selvom denne enorme bys befolkningssammensætning langtfra afspejler resten af USA’s, så lærer man meget af at komme tæt under huden på newyorkerne.
I modsætning til hvordan folk sætter sig i de danske tog-kupéer, så sætter amerikanerne sig ved siden af hinanden, og snakker til hinanden. Jeg har fået et indtryk af, at den gennemsnitlige amerikaner er snakkesaglig og meget åben ift. at fortælle sin meget personlige historie.
Det baserer jeg på dybere samtaler med eksempelvis Vigil Concepcion, der er en spansk immigrant, der siden 1980 har haft hjemme på gaden i et lille telt lige over for Det Hvide Hus for at vise sin modstand mod atomvåben.
Også Khalid Latif, imam (chaplain) ved New York University og New York Police Department, der har oplevet at kirker og synagoger efter den 11. september tilbød hans kristne og jødiske kollegienaboer at overnatte der af frygt for muslimer, har heller ikke helt forpasset mine tanker. Han har været med til at opbygge islams renommé i New York City efter den 11. september ved at etablere et islamisk center i både universitetet og hos politiet.
Sidst, men ikke mindst vil jeg nævne min sidemand i flyet på vej tilbage fra New York City til Københavns Lufthavn. Marty Hoffert har jødiske rødder, og har en stor familie i Tel Aviv i det nuværende Israel. Han er professor i fysik ved New York University, og mener, at George W. Bush burde have konverteret til islam efter, at man havde fanget Saddam Hussein. Det ville signalere en større respekt for alle de muslimer, der også delte amerikanernes foragt imod den tidligere irakiske diktator – og så kunne Saddam Hussein have fået en dødsdom af en islamisk shari’a-domstol. Saddam Hussein har tidligere været tæt på at dræbe hans tante, der er bosiddende i Tel Aviv, og derfor nærer Hoffert altså Saddam Hussein et stort had. Alligevel har Hoffert haft en måske utopisk – men alligevel gennemtænkt idé, der prøvede at gavne alle parter i konflikten om Saddam Hussein.
Disse tre vidt forskellige mennesker med vidt forskellige baggrunde og udgangspunkt har alligevel én ting tilfælles. De er amerikanere. Og sammen afspejler de mangfoldigheden i USA. Man bør som dansk nyhedsmodtager derhjemme stille sig lidt kritisk ift. hvad, man får leveret af de TV-indslag og nyhedsartikler, man ser og læser. Ellers ender man med at drage forhastede konklusioner, når man læser om USA, Mellemøsten eller andre folkeslag, der lever udenfor de danske grænser. Derudover: Man lærer ikke om en person ved at læse få linjer om vedkommende eller se ham i et TV-indslag over et halvt minut. Man kender først vedkommende, når man kender den kontekst, personen lever i, samt kender hans personlige historie, og hvad, der driver ham.
Kommentarer: