Tredages seminar om radikalisering, polarisering og marginalisering - Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)


  • Højskolernes Hus
  • Nytorv 7 (find vej)
  • 1450 København K
  • Tlf: 33 36 40 40
  • Fax: 33 13 98 70
  • Email: kontor@ffd.dk
  • Åbent: man-fre 10-16
  • Telefon: man-tors
  • 10-15 | fre 10-14
  • (frokostlukket 12-13)

 

Grundtvigs Højskole(weblog)

 

Tredages seminar om radikalisering, polarisering og marginalisering

Skrevet den 21. juli 2008 af Søren Lerche
Grundtvigs Højskole, Muslimernes Fællesråd og Politiets Efterretningstjeneste inviterer til et seminar med titlen "Radikalisering, polarisering og marginalisering – hvornår og hvordan kan man gribe ind?"

Seminaret finder sted den 15. – 17. september 2008 på Grundtvigs Højskole i Hillerød.

Se program på www.grundtvigs.dk

Radikalisering, polarisering og marginalisering er emner, som løbende dukker op i den offentlige debat, og noget som socialpædagoger, lærere, undervisere og integrationskonsulenter af og til må tage stilling til, når de arbejder med unge.

Derfor inviterer vi til et tredages seminar med spændende oplæg, gruppediskussioner, workshops, konflikthåndtering og networking. Vi slutter seminaret af med en politisk debat, hvor panelet består af Karen Elleman (V) (ikke bekræftet), Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) og Manu Sareen (R).

Seminaret henvender sig primært til landets uddannelsesinstitutioner, socialpædagoger, integrationskonsulen­ter, ungdomsvejledere, SSP-medarbejdere, boligforeninger, embedsmænd og politikere.
Man får mulighed for at stille fremad­rettede og kritiske spørgsmål om problemstillinger, som har direkte betydning for ens arbejde, og efter tre dage med oplæg, diskussioner og udveksling af professionel erfaring vil deltagerne være bedre klædt på til at arbejde med problemstillingen.

Seminaret er blevet til i samarbejde mellem Grundtvigs Højskole, Muslimernes Fællesråd og Politiets Efterretnings­tjeneste. Læs mere på www.grundtvigs.dk, www.mfr.nu og www.pet.dk.

Læs mere om seminaret og oplægsholdere www.grundtvigs.dk
Deltagelse i seminaret koster 2.900 kr. / 3.900 kr. inkl. overnatning.

Tilmelding kan ske på info@grundtvigs.dk eller tlf. 48268700 eller på Grundtvigs Højskoles hjemmeside.

Nærmere oplysninger: sorenlerche@gmail.com eller 50488192.
Vi glæder os til at se dig.

Kommentarer:

Kommentar? Log ind her

Typiske spørgsmål og svar | Ledige stillinger på højskolerne | Om hjemmesiden | Netværk | Folkehøjskolernes Forening i Danmark (www.ffd.dk)