Højskole fremmer forståelsen!
Skrevet den 30. januar 2009 af Søren Lerche
Asem Elghiouane skriver i sin kronik, at dialogen er det centrale element på højskolen.
Grundtvigs Højskole med fokus på journalistik, foto, politik, film, medier, kunst, litteratur, filosofi mm.
Foto: Amin Safari
Af Asem Elghiouane
Træd ind på Grundtvigs Højskole. Her vil Grundtvig himself byde dig velkommen ved hovedindgangen. Tag en lille gåtur omkring på højskolen, og du vil blive forbløffet over, hvor mange forskellige mennesker, der går her. Går du nedad den nye fløj, vil du se skilte hængende ved de forskellige døre. Nogle af dem indeholder nationale flag. Andre gør ikke. Men her bor folk med rødder i Danmark, Georgien, Canada, Iran, Færøerne, Pakistan, England, Tyrkiet, Egypten, Ungarn, Palæstina, Uganda, USA og jeg selv i Marokko. Med andre ord er hele verden samlet her på Grundtvigs Højskole. Så hvis du lige pludselig undrer dig over den tyrkiske musik, der lyder på gangen, så er det nok bare Olgun, der er godt i gang med at øve den tyrkiske folkedans.
Alle disse mennesker er blevet en del af min nye familie, som jeg er blevet tæt knyttet til. Vi har spist sammen, rejst sammen, spillet bordfodbold sammen, set film sammen, snakket sammen og fulgt undervisning sammen. Og det var der, at dialogen i overensstemmelse med højskolens værdigrundlag kom i centrum, og blev det bærende element i forhold til relationerne med de andre højskoleelever og lærere. Og med hensyn til amerikanerne, har jeg udover at have forbedret mit engelske også indset, at de har været et stort kulturelt pust til højskolen.
Højskolens multikulturalisme er blot ét af mange aspekter ved at gå på højskole. Undervisningen har også spillet en stor rolle. Hvor man i gymnasiet måtte bøje sig under for et kedeligt pensum og stile, der skulle afleveres til tiden, kan man på højskolen have et mere frit forhold til undervisningen, som man i allerhøjeste grad får meget ud af. Faget ”Medier og samfund” tjener som et perfekt eksempel. Umiddelbart skulle man tro, at faget ville handle om forskellige kedelige medieteorier, men i stedet var det faktisk et praktisk fag, der betød, at vi kom ud i den virkelige verden, og selv skulle arrangere debatter i Odense, København og Århus med relation til emnet medier og samfund. Dialogen fik igen en afgørende placering i forhold til at debattere med borgere i de tre største danske byer og i forhold til kommunikationen mellem os elever, der arrangerede debatterne. Det kom også til udtryk ved den blog, jeg var med til at udforme. Bloggen er netop en platform på internettet, som borgerne benytter til at diskutere og debattere.
Dialogen på højskolen var præget af både det sociale og det faglige, netop fordi man her på højskolen selv vælger de fag, man ønsker – og ikke får alle mulige uønskede fag proppet i hovedet. Man kan rent faktisk komme til at diskutere og snakke om de ting, man modtager undervisning i. Sådan hænger det faglige og sociale sammen, og sådan går begge aspekter hånd i hånd, og i midten finder man igen dialogen. For når man snakker om undervisningens indhold, i stedet for at skrive stile om det, bliver man mere social og afslappet, da man ikke lider af eksamensstress, eksamensangst, og hvad der ellers hører eksamenernes verden til.
Kendetegnet for højskolen har i høj grad været det sociale. Men det har i ligeså høj grad været oplevelserne og indlæringen. Rejsen til USA indebar alle tre elementer. Det var første gang, jeg var i Washington D.C og i New York City. Imens jeg oplevede de snakkesalige amerikanere, Det Hvide Hus, Washington-monumenterne, Frihedsgudinden, Manhattan Skyline og frisøren i Harlem fik jeg også lært noget om dem – hvis ikke på egen hånd, så ved hjælp af det omvandrende Amerikaleksikon Mads Fuglede. Så rejsen var en fantastisk oplevelse, hvor vi havde mulighed for sammen at opleve USA og amerikanerne, og gå i dialog med dem. I Harlem var jeg eksempelvis taget på jagt efter Malcolm X’s fodspor. Jeg fandt det forsamlingshus, hvor han plejede at holde sine taler, og bagefter landede jeg hos en frisør og fik mig en usædvanlig klipning, ligesom Babu Jan og Zainab i øvrigt.
Fra Harlems stræder og Manhattans høje skyline tilbage til det flade Ullerød i det nordsjællandske. Hvad har jeg fået ud af mit højskoleophold? Egentligt tog jeg på højskole, fordi jeg gerne ville forberedes på optagelsesprøven på Journalisthøjskolen i Århus. Det kan til tider være svært at koncentrere sig om, når man lever side om side med så mange spændende mennesker. I det brev, vi skrev til os selv i starten af opholdet, som vi først må lukke op, når vi går ud herfra, har jeg skrevet, at jeg gerne ville udvikle mig selv på ”flere livsaspekter, såsom det kompetencemæssige, psykiske og religiøse”. Og det må jeg sige, at jeg har. Jeg er blevet bedre til at skrive, og takket være journalistlærer Louise Krage kan jeg nu hurtigt skrive en avisartikel, reportage eller et portræt. Efter tre hårde år på gymnasiet har jeg også haft behov for et tiltrængt pusterum. Det har jeg fået med al den sociale samvær. Og ellers gik jeg ind på mit værelse, når jeg lige skulle puste ud. På det religiøse plan er jeg også blevet mere bevidst om, at der er Én, jeg skal takke for alt, hvad jeg har fået. Så dér har jeg også udviklet mig, som jeg ville.
Jeg har udvekslet tanker og idéer med en masse, og har lært en masse mennesker at kende. Det er alt fra Poul Erik Skammelsen til Muhammad Hee, Karsten fra køkkenet til Hans Jørgen Bonnichsen og Babu Jan ”Mansur Hussain” til Mads Fuglede. Ved at have flyttet hjemmefra til højskolen er jeg blevet udfordret på mange forskellige aspekter. Ét af dem er det hjemlige familiære værdigrundlag, og jeg har lært at dialog skaber forståelse. Så jeg er blevet mere dialogorienteret, og det tror jeg, at mange er blevet ved at komme på højskole.
Nu er jeg en af de få, der fortsætter opholdet på Grundtvigs Højskole efter nytår. Det bliver spændende at være her i to måneder til, og jeg glæder mig til flere ”kompetencemæssige, psykiske og religiøse” udfordringer.
Til sidst vil jeg takke alle de lærere og elever, der har været med til at give mig og hinanden et rigtig godt ophold. Til alle jer, der stopper: I må have det godt, og passe godt på jer selv. Og husk nu at sige farvel til Grundtvig, inden I smutter ud af hovedindgangen.
Kommentarer: