Grundtvigs Højskole: Hvad skal jeg brug et højskoleophold til?
Skrevet den 25. juni 2009 af Søren Lerche
Tale ved venne-familiedag på Grundtvigs Højskole 16. maj 2009
Kirsten Langkjær Fårup, maj 2009
Hvad skal du bruge dit højskoleophold til? Det spørgsmål er jeg efterhånden blevet stillet nogle gange - både før og efter jeg startede på højskolen. Og det er jeg sikkert ikke den eneste, der er. Og hvad er det så meningen man skal svare? Jeg vil gerne her for venner og familie og mine kære medhøjskoleelever fortælle, hvad jeg har tænkt mig at svare fremover
Da jeg i december måned ganske spontant besluttede at melde mig ind på Grundtvigs Højskoles forårshold så var det med en del forventninger og også en del skepsis. Jeg overvejede mange gange, om jeg mon var blevet for gammel til at gå på højskole. Om der ikke var noget mere CV-orienteret jeg burde lave her i midten af mine studier for at kunne blive en eftertragtet historiker engang om nogle år. Om der ikke var nogle større udfordringer, jeg burde opsøge. Men jeg besluttede altså til sidst, at tage på Grundtvigs Højskole fordi det var det jeg havde mest lyst til, og fordi det vel aldrig kunne skade.
Jeg havde en forventning om, at sådan et kreativt og socialt afbræk ville være sundt, og måske kunne jeg så få mere styr på mit liv.
Hvad var det så at gå på højskole? Højskolens isolerede tilværelse bliver ofte sammenlignet med en osteklokke. Jeg har forsøgt at finde et billede, der passer bedre på det vi har været udsat for de sidste par måneder. Jeg vil nærmere sammenligne det med en godt krydret gryderet. Vi har fået lov at ligge i en jævnet, grødlig inspirationsmasse uden megen kontakt med verden for gryden.
Man kan roligt kalde gryderetten eksotisk. Den har bestået nogle grundindgredienser: alt fra retorik, journalistik og politik til sølvsmykker, sammenspil og skærsommernatskomedie. Og så har den været godt krydret med Martin Krasnik, Martin Hall, Martin Herbst og Martin Lidegaard, Hans Jørgen Bonnichsen, Bies Weeners og Sandhedens time, fællessang, filmproduktion og funky buissnes. Alt sammen tilsat (måske) en knivspids alkohol i ny og næ og hulens masse dejlige mennesker.
Her har vi fået lov at sumpe på det groveste – nogle mere end andre. Sumpe rundt i ingredienserne og krydderierne i denne herlige Gryderet ala Grundtvig. Og hvad enten vi aktivt har ydet en indsats eller passivt ladet det komme til os har vi optaget en vis mængde af smagsstofferne.
Jeg synes selv, at min egen padlen rundt i gryderetten har været fantastisk! Jeg har nydt at stå op til morgensamling, nydt at bo med nogle dejlige mennesker, nydt den pensumfri undervisning, nydt de inspirerende lærere, nydt at skeje ud til den ene temafest efter den anden og nydt at gøre lige hvad jeg har haft lyst til i fem måneder med en masse skønne mennesker! Kort sagt har jeg forsøgt at dykke så langt ned på bunden af gryderetten som muligt. Alt det lyder jo meget godt. Men hvad skal jeg bruge det til? Er den grundtvigske gryderet ikke bare et fancy ord for en energi- og tidskrævende sump, som jeg sagtens kunne leve uden? Og hvis den ikke har noget mål – hvad er den så værd?
Her er det på sin plads med en lille anekdote om vores fælles ven Grundtvig. Man har mange udførlige dagbogsoptegnelser fra Grundtvig. Også fra hans unge dage. I starten af 1800-tallet læste han teologi på Københavns Universitet, og her havde han nogle af de allermest anerkendte romantiske forelæsere og blev udsat for en ene inspirerende og ophidsende forelæsning efter den anden. Man var meget interesseret i, hvad han mon havde skrevet i sin dagbog om disse store romantikere. Og hvad stod der så? ABSOLUT INGENTING!
Grundtvig har siddet nede på Regensen og tæsket i kortene og drukket nogle øl, og de store romantiske tænkere har ikke sagt ham noget som helst. Ikke en skid! Først da han nogle år senere bliver smaskforelsket i den skønne Constance, kommer lærdommen fra årene på universitetet til at give mening for ham. Romantiske digte og værker vælter ud af ham!
Pointen er altså: ved vi altid, hvad der sker med os når det sker? Grundtvig var i hvert fald ikke klar over, hvad hans universitetsstudier gjorde ved ham før meget senere. Ved vi som højskoleelever anno 2009 nødvendigvis, hvad det er der er sket med os i disse måneder på Grundtvigs – og hvad vi skal bruge det til? Nej. Jeg gør i hvert fald ikke. Jeg ved ikke hvad jeg har haft godt af at vide, lære og opleve. Derfor har jeg bare måttet lukke øjnene og springe ud i gryderetten og så sætte min lid til, at gryderetten er en ambitiøs en af slagsen. Masser af krav, massser af viden, inspiration og masser af udfordrende mennesker
DERFOR: Når der i fremtiden er nogen, der møder mig på gaden og siger: ”Hør hov, gik du ikke på Grundtvigs Højskole i foråret 2009 – hvad skulle du dog bruge det til?!”, Så har jeg tænkt mig lige at løfte hagen og sige, ”Det aner jeg ikke – og er det ikke fantastisk!” Jeg ved bare, at jeg ikke er helt det samme menneske, som da jeg startede, fordi jeg har opsuget alle de smagsstoffer fra mennesker og oplevelser, som jeg kunne. Tak til alle elever og lærere for at gøre GHF: Grundtvigs Højskoles Forårsgryde 2009 til noget helt specielt!
Grundtvigs Højskole med fokus på journalistik, foto, politik, film, medier, kunst, litteratur, filosofi mm.
Kommentarer: