Hvorfor er dansk fotojournalistik i respirator?
Skrevet den 1. april 2010 af Søren Lerche
Grundtvigs Højskole inviterer til debat med tre af fotojournalistikkens helt store navne. Jan Grarup, Per Folkver og Lars Bech. De vil diskutere:
Vi indleder debatten med at vise billederne fra årets pressefoto og World Press Photo
Hvorfor er dansk fotojournalistik i respirator?
-Er der overhovedet brug for fotojournalistik? Hvis ja hvorfor, hvis nej hvorfor ikke?
-Hvordan skal fotojournalistikken udvikles? Er kravene i dag anderledes end for 10 år siden og hvilke konsekvenser har det for faget?
-Hvordan påvirker krisen i mediebranchen fotojournalistikken og hvad skal branchen gøre?
-Hvordan ser fotojournalistikken ud om 5 år?
Jan Grarup er en af Danmarks mest prisvidende fotografer, er uden tvivl blandt verdens bedste fotografer og fornyeligt cementerede han sin verdensklasse ved dækningen af naturkatastrofen i Haiti.
Per Folkver, den legendariske fotograf og tidligere fotochef ved Dagbladet Politiken, dommer ved Wolrd Press Photo og et forbillede og mentor for mange af Danmarks bedste fotografer. Han har et internationalt netværk og bruges ofte som underviser verden over.
Lars Bech billedjournalist og partner i Das Büro. En af repræsentanterne for den nye genration indenfor fotografiet. I sit firma arbejder han inden for et bredt spektra af den fotografiske verden: PR, identitet, reklame, mode, portrætter, livsstil, dokumentar og reportage.
Sted: Grundtvigs Højskole
Tid: 4. maj kl 19.30-21.30
Entré: 50 kr. inkl kaffe og kage
Fri Entré for vores elever og unge under 30 år.
Das Büro og Jan Grarup underviser på Grundtvigs Højskole til efteråret
Læs mere HER
Grundtvigs Højskole med fokus på journalistik, foto, politik, film, medier, kunst, musik, teater, litteratur, filosofi mm.
Kommentarer: