Sangen løftes i flok
Skrevet den 22. juni 2009 af thyge@herthoni.dk
Den sang, der synges af flere, lyder bedre end den sang, der synges solo. Jo flere, der er med til at synge, des bedre lyder det. Tænk blot på Idrætsparken, når den fyldes med danskere til en fodboldkamp, og de så synger »Der er et yndigt land«. Det, at der er så mange, der synger med, gør at det bliver noget af det smukkeste, ørene kan udsættes for. Og så det med symboliken: Der synges i flok, de sange, der skal være med til at løfte en given opgave, og her ved den ovennævnte sang, er opgaven en fodboldkamp. Sangen hjælper dem, der forstår sangens ordlyd bedst; dem, føler sig ramt af sangen, og for os danskere er det på dansk, det foregår.
En sang som »Skipper Clemens morgensang« er velegnet til at blive danset til, en kædedans i en danselabyrint, som den i Lejre Forsøgscenter. Det kræver, at man kan sangen udenad for at kunne både synge og danse samtidig, men når det så lykkes, så går alting op i en højere enhed. Man mærker, at man er i samme båd som alle de andre i flokken. Vi hjælper hinanden til at løfte i flok. Vi føler, vi nærmere os det guddommelige, Himmelen, uden dog at nå dertil, for sangen er dog ikke evigt, men er begrænset af sangens længde.
Hvordan kan man bekrige hinanden efter at have sunget en sang sammen?
Kommentarer: