Kør din egen vej! - Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)


  • Højskolernes Hus
  • Nytorv 7 (find vej)
  • 1450 København K
  • Tlf: 33 36 40 40
  • Fax: 33 13 98 70
  • Email: kontor@ffd.dk
  • Åbent: man-fre 10-16
  • Telefon: man-tors
  • 10-15 | fre 10-14
  • (frokostlukket 12-13)

 

Højskolernes talte ord(weblog)

 

Kør din egen vej!

Skrevet den 13. august 2006 af Jesper Øland
Kør din egen vej! - klik for at se billedet i stor størrelseFredag aften/nat den 11. august ringede hr. Anders Lihn fra Testrup Højskole. Anders berettede om en vis hr. Carlsen, der angiveligt skulle ha´ talt dunder med udgangspunkt i FFD´s nye "kør din egen vej" t-shirt. Anders, der selv bar den smukke sorte hummel t-shirt ved lejligheden, hvor en rød streg er malet hen over et motorvejssymbol, fik efterfølgende henvendelser fra flere tidligere Testrupelever, der gerne ville være med til at fremføre budskabet. Men kunne Højskolernes Hus leverer varen?
Derfor opkaldet denne sene fredag aften, og jeg kunne kun svare, ja! Selvfølgelig! Hvis jeg får en bestillingsliste med køn og størrelse, en adresse med e-mail samt en måned til at bestille nye. Prisen ligger ikke helt fast endnu, men det bliver ikke over en "hund".

Jeg vil gerne i kontakt med flere højskolefolk, der kunne tænke sig at hjælpe
FFD/højskolernes hus med at distribuere komme ud med budskabet.

Til orienteringer signalerer vi, at Højskolerne kører sig egen vej. og vi anbefaler en hel ungdomsgeneration at gøre det samme. Motorvejen er den direkte og den hurtige vej. Det er en vej, der i overhængende grad er med til at skabe stereotyper og kopier. Højskolerne anbefaler i stedet sidevejene, markvejene og stierne. Det er her man finder sin egen og de andres fortælling. Her er hastigheden sænket i en grad så mennesket ikke bare får lov til at suse forbi. Her opstår mødet mellem det enkelte menneske og de andre.

...og hvis man har lyst til at overføre budskabet på tidens uddannelsestænkning, så kipper vi blot ekstra med flaget!

Kommentarer:

  • Jokke - 13. august 2006
  • Cool! Du ta'r forhåbentligt en kæmpe stak T-shirts med til Århus Festuge... Jeg er en blandt mange andre glade købere.

    I øvrigt blev t-shirten også bemærket og kommenteret af skatteministeren, da han lavede gymnastik og holdt oplæg om demokrati under Ry Uden Filter. :-)

  • Anders Lihn - 14. august 2006
  • Bestilling fra Testrup er på vej. Carlsen snakkede om det nye begreb FORUNDRINGSPARATHED og hypede i den forbindelse motorvejs-t-shirten.

  • Nanne - 15. august 2006
  • Jæs, jæs, tag rigeligt med til festugen!

  • Stine - 21. august 2006
  • Forslag:
    Landsdækkene vandrene højskolereklamesøjler!!

    Motorvejs t-shirten er vist gået hen og blevet kult. Det må vi udnytte.

    Mange Højskoler har invisteret penge i kedelige polo t-shirts, som JA, er meget billige at købe, men som ingen heller gider gå med.

    SÅ....Hvorfor ikke tilbyde alle Højskolerne at købe denne nye FEDE Hummel t-shirt for en god pris, også give dem mulighed for at få deres eget logo på ryggen.

    Det er en t-shirt folk lægger mærke til, den er fed, det er Hummel, folk har lyst til at gå med den. Højskolerne bliver SYNLIGE rundt om landet.

    Højskolerne kan sælge den til nye som gamle elever.

    Når man møder en anden med den samme t-shirt siger man....Nå, hvad for en Højskole har du gået på?? ...også kører snakken sin egen vej....

    Hvad siger I? Er det en idé der holder??

  • Casper Meinhardt - 30. august 2006
  • Jeg er den lykkelige ejer af en af de omtalte tshirts, og jeg synes Stines idé er fortræffelig! Og den kan GODT sælges for over en hund.

    GO!

  • Jesper Øland - 30. august 2006
  • Hej Casper og andre. Stine ide er nemlig ikke helt ringe, og vi arbejder på en rigtig god aftale med Hummel, men vil højskolerne købe. Ryslinge har allerede lagt billet ind på 200. Mon der er andre derude, der er interesseret?

  • Casper Meinhardt - 4. september 2006
  • Jeg skal prøve at lægge pres på Engelsholmerne.

  • - 18. november 2006
  • Hej folkens
    Jeg ved, at denne diskussion er gammel, men jeg kommer lige med et indlæg også.
    Håber, at I allerede er i gang med at distribuere t-shirten til skolerne, for den holder helt hundrede! Stines idé med at trykke eget logo bagpå tror jeg på, og mon ikke skolerne efterhånden er ved at forstå, at Ølands ide med at arbejde sammen og ikke modarbejde hinanden snart er ved at fise ind? Jeg har ikke meget føling med strømningerne herovre fra Ecuador, men jeg glæder mig til at høre mere...

Kommentar? Log ind her

Typiske spørgsmål og svar | Ledige stillinger på højskolerne | Om hjemmesiden | Netværk | Folkehøjskolernes Forening i Danmark (www.ffd.dk)