Vind fire fede festivaldage under den spanske sommersol - Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)


  • Højskolernes Hus
  • Nytorv 7 (find vej)
  • 1450 København K
  • Tlf: 33 36 40 40
  • Fax: 33 13 98 70
  • Email: kontor@ffd.dk
  • Åbent: man-fre 10-16
  • Telefon: man-tors
  • 10-15 | fre 10-14
  • (frokostlukket 12-13)

 

Hvis din højskole var en film(weblog)

 

Vind fire fede festivaldage under den spanske sommersol

Skrevet den 11. maj 2007 af Højskolernes Filmkonkurrence 2007
Vind fire fede festivaldage under den spanske sommersol - klik for at se billedet i stor størrelseNu har du chancen for fire fede festivaldage under den spanske sommersol i selskab med navne som Artic Monkeys. Muse, Klaxons og Rufus Wainright. Alt hvad du skal gøre, er at deltage i en af de to igangværende film-konkurrencer:

”HVIS DIN HØJSKOLE VAR EN FILM” eller ”GO AHEAD PUNK – MAKE MY VIDEO”

Så er du med i puljen, når der trækkes lod om præmien på to 4-dags billetter til sommernes musikalske NOT TO MISS begivenhed, den spanske Benicássim Festival der løber fra 19. juli – 22. juli.
Benicássim præsenterer det bedste fra den internationale indie-rock og electronica scene i perfekte omgivelser på strandbredden ved den spanske østkyst, mellem Valencia og Barcelona.

”HVIS DIN HØJSKOLE VAR EN FILM” & ”GO AHEAD PUNK – MAKE MY VIDEO” arrangeres af henholdsvis Højskolernes Hus og Lommefilm, der har indledt et netværkssamarbejde i bestræbelserne på, at skabe de bedste betingelser for landets mange kreative filmiske talenter.
For at markere samarbejdet udloddes billetterne til Benicássim helt eksklusivt til de af landets nuværende højskoleelever, der deltager i en af de 2 konkurrencer.

Sender du dit filmiske bidrag til ”HVIS DIN HØJSKOLE VAR EN FILM”, er du automatisk med i lodtrækningspuljen. Deltager du i ”GO AHEAD PUNK – MAKE MY VIDEO”, skal du på tilmeldingsskeamet, der kan downloades på Lommefilm´s hjemmeside, under feltet Andet skrive: ”Ja, jeg vil til Spanien!” – efterfulgt af navnet på den højskole du for tiden går på.
Vinderen får svar i starten af juni måned.

Læs mere om ”GO AHEAD PUNK – MAKE MY VIDEO” på www.lommefilm.dk – og læs mere om Benicássim på www.fiberfib.com



  • Præmien gælder indgang til camping og festivalplads på Benicássim for 2 personer i perioden fra 19. juli 2007 – 22.juli 2007. Vinderen skal selv sørge for transport til og fra festivalen.

  • Skulle du være så dygtig at vinde hovedpræmien i "Hvis din højskole var en film", eller en af de tre hovedpræmier i Lommefilms konkurrence, kan du ikke også vinde denne præmie.

Kommentarer:

Kommentar? Log ind her

Typiske spørgsmål og svar | Ledige stillinger på højskolerne | Om hjemmesiden | Netværk | Folkehøjskolernes Forening i Danmark (www.ffd.dk)