Skovlandbrug — for godt til at være sandt? - Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)


  • Højskolernes Hus
  • Nytorv 7 (find vej)
  • 1450 København K
  • Tlf: 33 36 40 40
  • Fax: 33 13 98 70
  • Email: kontor@ffd.dk
  • Åbent: man-fre 10-16
  • Telefon: man-tors
  • 10-15 | fre 10-14
  • (frokostlukket 12-13)

 

Miljø & Udvikling(weblog)

 

Skovlandbrug — for godt til at være sandt?

Skrevet den 21. november 2010 af Steffen Michael Thomsen
Skovlandbrug — for godt til at være sandt? - klik for at se billedet i stor størrelseDet er langt fra breaking news, at regnskoven er truet. Biodiversiteten er truet i troperne, fordi man fælder skovene for at dyrke ensformigt landbrug.

50% af verdens planter og dyr lever i regnskoven. Hvordan kan vi beholde dem, og samtidig skaffe mad til verdens sultende befolkning?

Skovlandbrug kan blive svaret. Som navnet antyder, er det både landbrug og skovbrug, og det har en lang række fordele både for den fattige bonde i Mellemamerika – men også for hele den globale klimabalance!

Den helt store styrke ved skovlandbrug er den store udnyttelse pr. hektar, da man lagdeler skovlandbrugsjorden.
Ved jordoverfladen kan fx have grønsager og medicinplanter. Højere oppe er der frugttræer som fx Papaja og Yuca, hvor de højeste træer så kan benyttes til tømmer.

I kraft af de mange forskellige planter i skovlandbrug undgår man, at næringsstofferne i landbrugsjorden udvaskes, så den enkelte bonde, familie eller lokalsamfund ikke skal købe gødning for at maksimere udbyttet.

Ved dyrkning af mere kommercielle produkter som kaffe, kakao og kokos kan den enkelte bonde, på et meget lille areal og på bæredygtig vis, få en hæderlig indtægt.

Alt er dog ikke lutter fryd og gammen. Ved investeringer i fx kaffe og kakao vil der ofte gå 3-4 år inden produktionen begynder at give overskud. Desuden kræver det også startkapital at starte skovlandbruget, hvilket i sig selv er ret svært i ulande.
Potentialet i skovlandbrug er dog så stort, at miljøorganisationer som danske Nepenthes gør meget for at udbrede skovlandbrugt, bl.a. igennem en række projekter omkring etablering af skovlandbrug i Mellemamerika.

Skovlandbruget er en oplagt mulighed for at lave en række ulandsprojekter, der både gavner verdens fattigste, samt det skrattende globale miljø – det er vidst det man kalder for en rigtig win win situation. Læs mere på http://bananarepublic.nepenthesprojekter.dk/index.php?id=1691

Skrevet af efterårsholdet - Miljø & Udvikling

(Foto: Grøn ara af Jørgen Peter Kjeldsen, Nepenthes)

Kommentarer:

Kommentar? Log ind her

Typiske spørgsmål og svar | Ledige stillinger på højskolerne | Om hjemmesiden | Netværk | Folkehøjskolernes Forening i Danmark (www.ffd.dk)