UHR mener(weblog)

Den globaliserede højskole

Skrevet den 8. november 2006 af Søren Ernst Lüdeking
De danske højskolers virkelighed har ændret sig. De gamle kulturinstitutioner skal tilpasse sig en globaliseret verden. På Ungdomshøjskolen ved Ribe er der i det lys sket markante fornyelser de seneste år.

Vi er i foredragssalen på Ungdomshøjskolen ved Ribe klokken er lidt i 9. Læreren er ved at runde sin morgensamling om Enrico Dalgas’ landindvinding af. Der bliver hvisket på en af de bageste rækker. Det bliver der ikke taget notits af - Det er tilsyneladende helt acceptabelt.
Forklaringen på denne umiddelbare ligegyldighed finder vi senere, da det viser sig at hviskeriets ophavsmand er en underviser, der gennem hele morgensamlingen har oversat indholdet til engelsk. Vi er på en dansk folkehøjskole anno 2006, hvor globaliseringen leves. Her nøjes man ikke med at undervise i og snakke om globalisering. Der opstår helt af sig selv en international stemning i mødet mellem de unge fra hele Europa. På det nuværende hold, der startede i august, er der elever fra Grønland, Island, Norge, Færøerne, Polen, Slovakiet, Ungarn, Grækenland og fra hele Danmark.

Ungdomshøjskolen ved Ribe har som flere andre højskoler de senere år fået en mere international profil. Forklaringen på denne udvikling skal findes i, at højskolerne har været hurtige til at opfange strømningen i tiden. Allerede før den nuværende regering nedsatte sit globaliseringsråd og senere udgav rapporten ”Fremgang, fornyelse og tryghed” havde højskolerne arbejdet med globalisering i flere år. Den siddende regering har dog i høj grad bidraget til at åbne muligheden for, at man på højskolerne har kunnet bringe unge europæere sammen. I forbindelse med det danske EU-formandskab i 2002, samlede man på højskolerne unge fra hele Europa. Her diskuterede de EU’s fremtid. Dette initiativ og udbyttet af det, inspirerede politikerne til at oprette Cirius-puljen, hvor unge fra de 10 nye EU-lande, kunne søge om tilskud til et ophold på en dansk højskole. Baggrunden for initiativet var, at man ønskede at de danske højskoler skulle være kulturambassadører og skabe mulighed for at unge kunne knytte tætte relationer på tværs af grænserne. Formålet var altså dobbelt og dækkede over et ønske om at udbrede kendskabet til Danmark og knytte tættere bånd mellem borgere i EU.

Den internationale satsning har betydning for hverdagen på højskolerne. På Ungdomshøjskolen ved Ribe er hovedsproget stadigvæk dansk, men den nye virkelighed betyder, at mange ting skal oversættes til engelsk. Der er 12 elever på højskolen ud af 57 som ikke forstår dansk endnu. De 12 elever får et intensivt kursus i dansk, så de i slutningen af opholdet forstår en del, men det fremgår tydeligt i hverdagen både i undervisningen og i fritiden, at det i realiteten er en tosproget skole. Det er tilsyneladende ikke noget problem, men ungdomshøjskolen har også gjort meget for at integrere de internationale elever. Det har på tidligere elevhold været et problem, at de var en gruppe i gruppen, men det er man kommet til livs ved at øge dialogen, så højskolens elever nu ser ud til at være et stærkt fællesskab, som går på tværs af sproggrænser.

”Det er min oplevelse at vores internationale elever får et indgående kendskab til Danmark gennem deres ophold og ikke mindst igennem mødet med de danske unge. De danske elever får også stort udbytte af kulturmødet. Der er naturligvis venskaberne, som er med til at åbne Europa for dem, men derudover er højskoleopholdet også en gylden mulighed for at blive bedre til engelsk, og mødet med unge med en anden baggrund er med til at åbne de danske elevers øjne, for de forhold vi selv lever under. Vores livtag med globaliseringen har, som jeg ser det, skabt et miljø, som er med til at berige alle vores elever”, siger Søren Ernst Lüdeking, der er forstander på Ungdomshøjskolen ved Ribe.

I regeringens globaliseringsrapport står der, at danske uddannelser skal have et globalt perspektiv, og der bliver på folkeskoleområdet lagt vægt på, at eleverne skal få forståelse for andre lande og kulturer.
”Det er meget godt – og rigtigt, men der er for mig at se stor forskel på, at blive undervist i globalisering, og så få den helt ind under huden ved at leve i den. På ungdomshøjskolen bliver globaliseringen nærværende. Den er ikke bare noget man reflekterer over eller forholder sig teoretisk til. Det tror jeg, klæder vores elever ekstremt godt på til fremtiden”, hævder Søren Ernst Lüdeking.

Hvis man lytter til forstanderen lyder det som om den nye internationale profil er en ubetinget succes. Det er da også et faktum, at højskolen her i efteråret har været i stand til at tiltrække væsentligt flere elever end forventet, men spørgsmålet er om ikke højskolen bevæger sig væk fra sin grundlæggende idé? Det mener forstanderen ikke: ”Højskolerne har udviklet sig meget siden Rødding Højskole åbnede i 1844, men for mig er det bærende stadigvæk den demokratiske dannelse og oplysning og oplivning af eleverne, Det er stadigvæk det, vi gør. Forskellen er bare, at vi i dag gør det i en anden virkelighed, nemlig den globaliserede”.

Kommentarer: