Om folkeoplysning

Folkeoplysning betegnes ofte som ikke-formel voksenundervisning. Rødderne til begrebet går helt tilbage til Grundtvig og ideen om at oplyse og oplive folket.

Folkeoplysning i Danmark

Folkeoplysning har rødder langt tilbage i den danske historie.

Sideløbende med udviklingen af det formelle demokrati har vi i Danmark udviklet et uformelt demokrati, hvor man i foreninger, organisationer og skoler gennem fælles aktiviteter og dialog har givet danskerne mulighed for at udvikle sig til bevidste, engagerede borgere, der kan og vil indgå i forpligtende fællesskaber.

Grundloven stadfæstede forsamlingsfriheden og borgernes ret til dannelse af  foreninger, og staten anerkendte disse som repræsentanter for forskellige særinteresser. I den forstand fik Danmark et dobbeltdemokrati.

Folkeoplysning fortalt på 7 minutter

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Grundtvig og det levende ord

Folkehøjskolerne og folkeoplysninger er i høj grad opstået af N.F.S. Grundtvigs ide om at oplyse folket og gøre den enkelte borger til en vidende og aktiv deltager i samfundet. Grundtvig så det levende ord som den vigtigste vej til fri folkelig oplysning.

Eksamensfri uddannelse

Folkeoplysningen bygger oftest på at deltagerne ikke bliver eksamineret.  Man sigter efter at skabe mulighed for refleksion, debat og aktivitet, der både kan bidrage til menneskers realisering af "det gode liv" og til et mere sammenhængende samfund.

Eksamensfrihedens ide er, at man i et fag også lærer andre alment dannende kompetencer, der ikke nødvendigvis hænger sammen med selve faget. Hvis man kun skal måles på faglige kompetencer, er der en fare for at den alment dannende udvikling går tabt.

Lov om folkeoplysning

I Danmark har vi en folkeoplysningslov. Loven skal med respekt for forskellige holdninger blandt andet sikre offentlige tilskud til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab.

Den første folkoplysningslov blev vedtaget i 1990, hvor den erstattede Fritidsloven af 1969. Den seneste revision blev foretaget i 2016, og den reviderede lov trådte i kraft pr. 1. januar 2017.

Tilskud gives til folkeoplysendende foreninger herunder højskoler, aftenskoler, mange typer af frivillige foreninger, Folkeuniversitetet og daghøjskoler.

National vision for folkeoplysning

Med daværende kulturminister Marianne Jelved i spidsen udgav kulturministeriet i 2014 en national vision for folkeoplysningen (pdf) i Danmark.

I den hedder det bl.a.:

Folkeoplysningens overordnede formål er at arbejde for retten til, at mennesker både individuelt og i fællesskab selv kan definere, hvilken samfundsmæssig retning de tilstræber, hvad de ønsker at kæmpe for, samt hvilke værdier der muliggør, at de kan realisere deres forståelse af det gode liv.

 National vision for folkeoplysning

Videncenter for folkeoplysning

I 2014 etableredes Vifo - Videncenter for folkeoplysning med det formål at:

følge, diskutere og stille forslag til kvalitetssikring og dokumentation af den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige børne- og ungdomsarbejdes virke.

Herunder kan du læse Vifos evalueringer af højskolernes folkeoplysende og internationale aktiviteter.

Analyse

Højskolerne samarbejder med en lang række aktører, organisationer og institutioner om folkeoplysende aktiviteter.

I efteråret 2014 er der udsendt et spørgeskema til landets højskoler om, hvilke aktiviteter de laver, og hvem de samarbejder med på det folkeoplysende område. 31 højskoler, altså knap halvdelen, har svaret på skemaet. De højskoler der har besvaret repræsenterer et bredt udsnit af højskoletyper og en stor geografisk spredning.

Læs højskolernes folkeoplysningsundersøgelse.

Søren Børsting

Udviklingskonsulent
Udvikling
40223505

Folkeoplysningspuljen, skoleudviklingspuljen, orlovsmidler - diverse kurser og efteruddannelse.

undefined