Den Skandinaviske Designhøjskole: Hvad kan design, arkitektur og innovation

Kan udbredelsen af kendskab til design, arkitektur og kreativitet, være med til at forbedre livsbetingelserne for mennesker og miljø?

Formål:

Vi ønsker at udbrede forståelsen af det kreative værktøj som forandrings redskab. Vi tror på at oplysning af offentligheden, og måske særligt de kommende generationer, er vigtig for at fastholde, og måske sågar udvikle, den danske position på det kreative område set med globale briller. Det handler om den almindelige brede forståelse af faget, ligesom det handler om at give de kommende generationer de bedste forudsætninger for at løfte og bruge fagets redskaber. Det vil vi være med til at fremme i Danmark - fordi det kan forandre betingelser for mennesker og miljø.

Projektbeskrivelse.

1: Inspiration og oplysning:
Foredrag af anerkendte kreative fagfolk der ud fra det fælles tema beskriver og reflekterer over, hvad de selv og deres fag kan forandre for mennesker og miljø. Der vil altså være konkrete eksempler (cases). 

2: Dialog og debat:
Debat igennem facilitator Adrian Hughes der kan formidle spørgsmål fra publikum. 

3. Dialog og reflektion.
Efterfølgende netværk og debat sekvens.

Med konkrete eksempler, og mulighed for debat, ønsker vi at inspirere til forandring (til det bedre) for mennesker og miljø. Publikum skal gå opløftede fra arrangementet med en tror på at de selv kan bidrage til en positiv forandring.

Dernæst skal publikum tage budskabet med hjem og derved være en ambassadør for de kreative fag, og for at der er muligheder for en bedre fremtid, såfremt man kombinerer de rigtige værktøjer. 

Formidling:

Vi ønsker at formidle resultatet igennem video, hjemmeside og rapport (power point). Dette udleveres og kan anvendes som eksempel og formidling i andre sammenhænge.

Bevilliget beløb: 30.000 kr

Kontakt: Jakob Nørregaard  jakob@designhojskolen.dk