Fortæl historier

Foto: Niels Sigurd Kruse

Vi forstår os selv og hinanden gennem de små fortællinger. Og vi får en forståelsesramme for vores tilværelse gennem de store. Derfor har den mundtlige fortælling altid været en uomgængelig del af højskolen – og er det stadig. Fortæl historier er en del af bogserien Højskolens 10 bud, som undersøger højskolens DNA i fortid og fremtid.

"Skaber vi rum til den mundtlige fortælling overalt i den pædagogiske verden, står vi som kultur bedre rustet til at værne om de menneskelige værdier, der bliver udfordret på mange fronter i dag."

Hanne Kirk, cand.mag. i dramaturgi og historie samt fortæller.

I bogen Fortæl historier udfolder Hanne Kirk fortællingens væsen og muligheder, og fire fortællinger viser forskellige måder, hvorpå den kan bringes i spil i en pædagogisk sammenhæng.

Så længe vi husker at fortælle

"Fortællingen har altid været en del af højskolen, fordi fortællingen kan noget særligt. Fortællingen kan række bagud og forbinde os både som personer og kultur med vores fælles historie." Kristian Kirk er lærer på Hadsten Højskole, hvor han har oplevet fortællinger i funktion. I historien Så længe vi husker at fortælle, deler han sine oplevelser fra et fortælleprojekt, hvor seks unge flygtninge eller efterkommere af flygtninge blev samlet for at sætte stemme og ansigt på nogle af alle de statistikker, der fik spalteplads i aviserne.

På Den Rytmiske Højskole har de sat en anden lyd til fortællingerne, som vi besøger i bogens anden fortælling. Mads Brendes har spillet musik hele sit liv og været højskolelærer siden 2012. På Den Rytmiske Højskole oplever han at musikken bliver dyrket som en livsstil, hvor eleverne udlever drømmen om et liv med musik. De er motiverede for at lære det musikalske håndværk, og de er optaget af at spille og komponere musik sammen med hinanden.

"Men samtidig handler højskole om at flytte deres blik væk fra realiseringen af egne projekter og rette deres nysgerrighed mod skolens fællesskaber og ud mod verden. En vending, der kræver lige dele pædagogisk forstyrrelse og forførelse," tilføjer Mads.

"Fortællingen har altid været en del af højskolen, fordi fortællingen kan noget særligt. Fortællingen kan række bagud og forbinde os både som personer og kultur med vores fælles historie."

Kristian Kirk, højskolelærer på Hadsten Højskole

Det levende ord - nu i billeder

"Forestil dig en klassisk foredragssal. Højt til loftet. Store vinduer i begge sider, hvor lyset vælter ind om morgenen, hvor gardinerne blafrer i sommerbrisen. De mange stolerækker. Og forrest. En gammel talerstol. Min historie starter lige her. I foredragssalen på Grundtvigs Højskole Frederiksborg. Og den starter med ordet."

Sådan indleder højskolelærer Joachim Adrian, der er uddannet fotojournalist, og desuden har vundet en lang række danske og internationale priser, sin fortælling om Det levende ord – nu i billeder. En fortælling, der på den ene side handler om opdagelsen af Det Levende Ord og på den anden side genopdagelsen af Det Levende Ord. Nu med fotografi. Joachims vindue ud i verden.

Podcast: Hvad er en god fortælling?

Mød Hanne Kirk, cand.mag. i dramaturgi og historie og underviser på Den Frie Lærerskole, i samtale med fotograf og højskolelærer, Joachim Adrian, om den gode fortælling.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Højskolens 10 bud - en bogserie

Højskolens 10 bud  er en serie på 11 korte bøger, hvoraf  Fortæl historier  er bind 7. Hvert bind undersøger et kendetegn ved højskolen, dets relevans i fortiden og for fremtiden, for Danmark og den omgivende verden, og hvordan det bringes i spil i højskolens praksis i dag.

Læs mere om hele bogserien

Fortæl historier

Højskolens 10 bud er en serie på 11 korte bøger, hvoraf Fortæl historier  er bind 7.

Køb bogen i webshoppen

Om Hanne Kirk

Født 1966. Uddannet cand.mag. i dramaturgi og historie 1993. Tillægsuddannelse ved Danmarks Journalisthøjskole 1991. Højskolelærer 1993-2000.

Underviser i dag i Fortælling, Drama og Teater ved Den Frie Lærerskole i Ollerup, samt på Pædagogisk diplomuddannelse i Anvendt scenekunst og Fortælling. Har undervist i fortælling på en lang række kurser, bl.a. højskolepædagogisk grunduddannelse og er selv fortæller.

Forfatter til Fagdidaktik i Teater og Drama (2018).

Bogserie: Højskolens 10 bud

Skaf hele bogserien Højskolens 10 bud i et eksklusivt bokssæt, som indeholder alle 11 bind i jubilæumsbogserien.

 

Læs mere og køb hele bokssættet

Måske er du også interesseret i..

Bind 8 - Lær sammen

Om social læring.
Af Johan Lövgren. 

Køb bogen

 

Bind 9 - Lær med kroppen

Om den kropslige læring.
Af Helle Winther.

Køb bogen

Bind 10 - Bliv et folk

Om det folkelige dannelsesprojekt.
Af Iben Benedikte Valentin.

Køb bogen

Bind 0 - Strejftog i højskolernes idéhistorie

Folkehøjskolen i 175 år. Af Ove Korsgaard.

Køb bogen