Lær med kroppen

Foto: Christian Moesgaard Toustrup Hansen

Mennesket har en utrættelig lyst til at gribe ud og skabe forbindelse til verden – gennem sansningen, gennem kroppen. Og netop samspillet mellem hånd og ånd har altid været en del af højskolens unikke idégrundlag. Lær med kroppen er en del af bogserien Højskolens 10 bud, som undersøger højskolens DNA i fortid og fremtid.

"Det er først, når vi er kropsligt og sanseligt tilstede, at verden viser sig for os."

Helle Winther, Lektor ph.d. i dans og bevægelsespsykologi

I bogen Lær med kroppen udfolder Helle Winther kroppens pædagogik, og tre fortællinger viser, hvordan højskolen i dag arbejder med kropslig læring. Helle Winther sætter fokus på det kropslige, kreative, glædesfyldte og poetiske, der er med til at danne rammen om fællesskabet på højskolerne. Det er først, når vi er kropsligt og sanseligt tilstede, at verden viser sig for os.

Når krop, læring og dannelse smelter sammen

Begreberne krop, læring og dannelse smelter sammen i undervisningens praksis og dermed også i denne bog og samtidig bliver det belyst, hvordan Grundtvig knyttede det kropslige til udviklingen af individet. ”Grundtvig mente, at hænderne – og dermed det kropslige – er tydeligt forbundet med bevægelsen fra det ikke-bevidste til det selvbevidste i barnets udvikling. I det første udviklingsstadie mente Grundtvig, at der er 'en naturkraft', der får barnet til at gribe ud efter omverden", skriver Helle Winther.

I det første udviklingsstadie mente Grundtvig, at der er 'en naturkraft', der får barnet til at gribe ud efter omverden.

Helle Winther

Hvordan bliver man Verdensmålene?

Det deler højskolelærer Trine Sønderholm Larsen fra Gymnastikhøjskolen Ollerup sine erfaringer med, som når hun bruger læringsrummet som frisættelse og lader eleverne være en bevægelse.

I tre fortællinger fra højskoler i både Danmark og verden, giver forskellige højskolemennesker deres bud på, hvordan højskolen i dag arbejder med kropslig læring. Her besøger vi Knud Rasmussens Højskole i Grønland, hvor forstander Axel Lund Olsen og højskolelærer Ulrik H. Kreutzmannom fortæller om inddragelsen af naturen som rum for læring og, hvordan rensdyrjagt kan styrke elevernes selvværd og bevidsthed.

Læs også om Kampkunst i højskoleperspektiv og få et indblik i kampkunsten og den filosofiske vej, hvordan respekt og disciplin udfolder sig i en højskolekontekst, når højskolelærer, Christian Henriksen, fortæller om sin praksis på Idrætshøjskolen Bosei.

Højskolens 10 bud - en bogserie

Højskolens 10 bud er en serie på 11 korte bøger, hvoraf Lær med kroppen er bind 9. Hvert bind undersøger et kendetegn ved højskolen, dets relevans i fortiden og for fremtiden, for Danmark og den omgivende verden, og hvordan det bringes i spil i højskolens praksis i dag.

Læs mere om hele bogserien

Lær med kroppen

Højskolens 10 bud er en serie på 11 korte bøger, hvoraf  Lær med kroppe n er bind 9.

 

Køb bogen i webshoppen

Om Helle Winther

Lektor ph.d. i dans og bevægelsespsykologi ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Underviser og forsker i dans, leg, bevægelsespsykologi og kroppens sprog.

Tidligere højskolelærer på Gerlev Idrætshøjskole. Medforfatter og redaktør på bl.a. Fodfæste og himmelkys – undervisningsbog i bevægelse, rytmisk gymnastik og dans (2015) og Kroppens sprog i professionel praksis – om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation (2012).

Bogserie: Højskolens 10 bud

Skaf hele bogserien Højskolens 10 bud i et eksklusivt bokssæt, som indeholder alle 11 bind i jubilæumsbogserien.

 

Læs mere og køb hele bokssættet

Måske er du også interesseret i..

Bind 7 - Fortæl historier

Om historiefortælling. Af Hanne Kirk.

Køb bogen

Bind 8 - Lær sammen

Om social læring.
Af Johan Lövgren. 

Køb bogen

 

Bind 10 - Bliv et folk

Om det folkelige dannelsesprojekt.
Af Iben Benedikte Valentin.

Køb bogen

Bind 0 - Strejftog i højskolernes idéhistorie

Folkehøjskolen i 175 år. Af Ove Korsgaard.

Køb bogen