Baggrund og lovstof

Hjemlighed har været en central del af højskolernes historie siden de første folkehøjskoler åbnede dørene for 175 år siden. Med udgangspunkt i en kostskoleform og ofte med forbillede i herregårdens fysiske og organisatoriske indretning blev mange skoler hurtigt præget af, at både elever, lærere og forstander boede på skolen. Herunder er samlet en kort historisk oversigt samt links til diverse undersøgelser og relevant lovmateriale.

[…] Inden for den geografiske og bygningsmæssige enhed skal skolen desuden eje to familieboliger til forstander og fastansatte lærere, jf. dog stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt forstanderen skal bo på skolen.

Bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler § 5 stk. 2 (uddrag)

Læs notatet fra efteråret 2019 og bliv klogere på forskellige væsentlige emner i forhold til bopæl, hjemlig og højskolernes historik, tradition og udvikling.

 

Notatets indholdsfortegnelse:

  1. Historisk
  2. Lovgivningsmæssig udvikling
  3. Statistik
  4. Slots- og Kulturstyrelsens undersøgelse 2018-19
  5. Indvirkende faktorer
  6. FFD’s holdning og handlingsplaner

Tidslinje

Se her en række nedslag i udviklingen af hvordan bopælstilknytningen er blevet udlagt tidligere.

*TB = Tilskudsbekendtgørelsen

I 1970-lov og TB står alene, at ”skolen skal råde over egnede lokaler”.

I 1993 loven: §10.1.4 Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige elevværelser, forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer, undervisningslokaler og udstyr samt udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. 

Bemærkningerne til 1993 loven: Der tænkes fastsat krav om mindst to familieboliger til forstander og (fastansatte) lærere. Forstanderen skal så vidt muligt skal bebo den ene. Sådanne regler er i overensstemmelse med gældende praksis.

Bemærkninger i øvrigt til 1993 loven:

For at styrke kostskoleformen er betingelsen præciseret, så det fremgår, at det drejer sig om både egnede og tilstrækkelige elevværelser, forstander- og lærerboliger, kostforplejnings- og opholdsarealer, undervisningslokaler og udstyr. Herudover er det præciseret, at skolen skal være en geografisk og bygningsmæssig enhed.

Kostskoleformen er karakteristisk ved, at skolen danner ramme om samvær mellem elever, lærere, forstander og øvrige ansatte, også uden for undervisningstiden. Skoleformen styrkes derfor, når skolen har egen kostforplejning og passende opholdsarealer, og når der bor forstander og lærere på skolen.

Det tænkes fastsat krav om elevsengepladser med tilhørende faciliteter svarende til mindst 85% af årselevtallet.

TB 2005 §5,1: 2)

Der skal være mindst 2 familieboliger til forstander, heltidslærere og deltidslærere. Forstanderen skal så vidt muligt bebo den ene. 

TB 2006 § 5, 2.

Der skal være mindst to familieboliger til forstander, viceforstander, afdelingsleder og fastansatte lærere. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt forstanderen skal bo på skolen.

Fra FFD’s høringssvar til 2006 TB:

…Foreningen finder det dog ønskeligt, med henvisning til kostskoleformens store betydning og den hidtidige tradition, at regelgrundlaget forsat fremhæver forstanderens beboelse af den ene bolig som hovedregel.

Højskoleudvalget 2005:

"Højskoleudvalget finder, at kostskoleformen skal fastholdes, vel vidende at det både giver fordele og ulemper i forhold til den faktiske samfundsudvikling. At søge at fastholde kostskoleformen som et vigtigt dannelsesrum i et stærkt individualiseret samfund kan på nogle virke særpræget. Udvalget tror imidlertid, at der også i fremtiden vil være behov for en skoleform, der er anderledes. At bo, spise og lære sammen giver muligheder for unikke erfaringer, idet man både kan trække sig tilbage og distancere sig fra en flimrende omverden og samtidig møde de andre uden den distance, der kendetegner livet i det moderne samfund. Netop det fremmedartede ved kostskoleformen kan virke tiltrækkende og attraktivt, ikke kun for unge, men også for voksne og ældre mennesker."

Formuleringerne fra 2006 er stadig gældende.