Grundtvigs Højskole: Regional og social diversitet på højskolen – Fase 2

Grundtvigs Højskole ønsker med projektet at arbejde med tre problematikker: 1) en stigende tendens til ensartethed i elevgruppen, 2) et generelt samfundsproblem med unge uden ungdomsuddannelse og job, 3) selvforstærkende regionale forskelle, der kan aflæses af antallet af unge uden ungdomsuddannelse.

  • Projektbeskrivelse: Højskolen ønsker at udbrede kendskabet til højskolerne i en målgruppe, der ikke er en fast del af højskolernes typiske elevgruppe, samt samarbejde med UU-vejledere om at løfte det store og vigtige arbejde med at få unge uden ungdomsuddannelse på rette vej. Konkret arbejdes der på at få 5-10 elever uden ungdomsuddannelse på højskole fra foråret 2020 og fremadrettet vil det blive et mål at tiltrække flere elever fra denne målgruppe. Fokus vil med Fase 2 være på mødeaktiviteter, at opsøge og udvikle et samarbejde med UU-vejledere, samt udvikling og tryk af nye materialer.
  • Målgruppe: Målgruppen er unge under 25år uden ungdomsuddannelse og job, samt frafaldstruede unge, som vejledere vurderer ville have gavn af et højskoleophold. Indsatsen forsøges målrettet mod unge på Lolland, Falster og Odsherred, fordi disse kommuner har ekstra store udfordringer med at fastholde de unge i uddannelse.
  • Bevilliget beløb: 93.417kr
  • Vil du vide mere? Kontakt Ditte Thomassen på  dittethomassen@grundtvigs.dk