Højskolernes Topmøde 2020

Er du tidligere højskoleelev? Vil du være med til at skabe højskolestemning i nye sammenhænge?
Og har du lyst til at tilbringe en weekend på bedste højskolemanér? Så er Højskolernes Topmøde måske noget for dig!

Hvad sker der på Højskolernes Topmøde?

På Højskolernes Topmøde skal vi udover at have en weekend fyldt med højskolesang, fællesspisning, teambuilding og fest, sammen finde nye måder at skabe højskolestemning i resten af samfundet. På weekenden skal du deltage i et spor, hvor du sammen med andre tidligere højskoleelever skal planlægge og senere på året afvikle en aktivitet, som på den ene eller anden måde har med højskoler at gøre. Vi vil i løbet af weekenden ruste dig til at udvikle projekter og afholde events. Vigtigst af alt er, at du har lyst til at møde andre tidligere højskoleelever og i fællesskab planlægge jeres event/aktivitet – så vi får spredt højskolens værdier til resten af samfundet. Som deltager bliver du en del af Højskolernes ambassadørnetværk, som er et netværk af tidligere højskoleelever, der ønsker at sikre, at højskolestemningen også når resten Danmarks befolkning gennem forskellige events og aktiviteter.

Hvilke spor kan jeg vælge?

DEBAT PÅ FOLKEMØDET

Vær med til at sætte fokus på unges demokratiske deltagelse ved at arrangere en debat på folkemødet, og ved at få styrket din egen deltagelse i debatter. Dette spor kræver, at du kan deltage på Folkemødet d. 11-14 juni 2020.

PRIDE

Vil du kæmpe for mangfoldighed i København og/eller Århus ved at arrangere pride parade og arrangementer i pride week. Dette spor kræver, at du enten kan deltage i priden i Aarhus (6. juni) eller København(18.-23. august).

UNGDOMSØEN

Bliv højskolernes kontakt til Ungdomsøen, og vær med til at indrette højskolernes rum på Ungdomsøen, som skal kulminere i et arrangement under overskriften ”Det gode ungdomsliv”. Dette spor kræver, at du har mulighed for at tage til Ungdomsøen 2-3 gange i løbet af 2020.

Læs mere om, hvad ungdomsøen er, her

FÆLLESSANG 

Vær med til at arrangere fællessangsarrangementer f.eks. på festivaler, folkemøder, i kulturhuse etc.

KOMMUNIKATION

Vil du være med til at gøre Højskolernes og især de unges stemmer gældende før, under og efter Folkemødet på Bornholm? Vær med til at udtænke et kommunikationskoncept for Højskolerne på Folkemødet, og vær med til at lave interviews, fotografere og producere videoindhold til vores sociale medier.

KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

Vær med til at sætte fokus på klima og bæredygtighed ved at reflektere og diskutere klima og bæredygtighed. Sammen udvikler vi ideer til en aktivitet/event/happening som vi udfører sammen i 2020

 

Praktisk information

Tid og sted

28/2 -1/3 2020 på Brandbjerg Højskole.

Pris

Gratis deltagelse, dog betaler du selv for transport. No show fee på 500 kr., hvis du ikke dukker op eller melder fra efter d. 16/2

Hvem kan deltage og tilmelding

Alle tidligere højskoleelever kan deltage. Som udgangspunkt max 5. pr. højskole.

Tilmelding skal ske senest d. 14/2 ved at trykke her. Tilmeld gerne i god tid.

Spørgsmål

Kontakt Matthew på md@ffd.dk eller 22256821

 

Program

Fredag

16.30-17.30 Ankomst og check-in

17.30 Aftensmad

18.30 Velkomst og introduktion til Topmødet og Ambassadørnetværket

19.15 Opstart af spor: Velkomst, formål og program for sporet

21.15 Teambuilding og hygge

Lørdag

7.30 Morgenmad

8.15 Morgensamling

9.15 Sporarbejde

12.00 Frokost

13.00 Workshops

15.00 Kaffepause

15.30 Sporarbejde

18.00 Pause – og gør dig klar til fest!

19.00 Festmiddag efterfulgt af højskolefest.

 

Søndag

8.30 Morgenmad

9.00 Fælles oprydning

9.30 Morgensamling og evaluering

10.00 Sporarbejde afsluttes

11.30 Farvel og tak m. sandwich