Skriv så du bliver fundet i højskolesøgningen

Højskolesøgningen er primært baseret på det indhold der er på skolesiden. Hvis I skal findes i en søgning, skal ord, der søges på, findes på jeres skoleside.

 

Prøv højskolesøgningen

 

Vi har tre søgninger på www.hojskolerne.dk

  • en der søger i Skolesider og viser skolerne i resultatet
  • en der søger i kursussiderne og viser kurser i resultatet
  • en der søger i resten af hjemmesiden informationer og kun viser sider fra resten af hojskolerne.dk i resultatet

Kursussøgningen og højskolesøgningen, minder rigtig meget om hinanden. 

Den primære forskel er at visning af søgeresultet er langt mere enkelt på skolesøgningen end på kursussøgningen. En anden forskel er at at boost af emneord kun er på kurserne, mens boost af kernefag både er på skolerne og de lange kurser. 

Her er vejledningen til skolesøgningen

Vi har en række værktøjer til at vurdere ords relevans i søgningen, som er specielt designet til vores system. Men husk det vigtigste er altid at skrive en god tekst rettet mod brugeren.

Når man har søgt på "teater" forventer man også, at der står noget om teater i skolebeskrivelsen.

Kernefag vigtige 

Aller vigtigst er at kursusbeskrivelserne er søgeoptimeret. Disse parametre betyder noget for søgningen - rangeret efter hvor meget vægt de har:

Søgevægte

  • Kernefag 
  • Ord i beskrivelsen af skolen

Det giver altså ekstra meget vægt, at et ord er valgt som kernefag. Jo flere gange et ord står i brødteksten, jo mere relevant. Man booster altså et ord ved at skrive det flere gange i brødteksten. Hvis det optræder overdrevent mange gange, trækker det fra. Det er vigtigere at lave en titel som er let at læse og giver et godt indtryk af hvad kurset handler om.

Hvordan fungerer vægtene

Vægtene ligger på søgeordet. Hvis jeg fx søger på "Journalistik", så får en skole, der har 'Journalistik' som kernefag og 'Journalistik' i beskrivelsen meget vægt. Sørg også for at jeres kernefag, liniefag og vigtige begreber står i brødteksten på skolebeskrivelsen og link meget gerne til uddybende beskrivelser på egen hjemmeside.

Sammensatte ord

Ord får kun vægt, når det står alene. "Radioproduktion" får fx ikke vægt i en søgning på "Radio". Vi kan oprette synonymer så søgning på 'Radio' også tager Radioproduktion med i vægtningen. Vi opretter løbende. 

Vi viser den del af teksten, som indeholder søgeordet

Ligesom Google henter vi den del af teksten, hvor brugerens søgeord står og præsenterer det i søgeresultatet som i billedet i toppen. Har jeg fx søgt på teater klippes den del af teksten, hvor der står "teater". Teksten er renset for koder, så lister, link og andre formateringer ikke forstyrrer søgeresultatet. Søgeordet er fremhævet med blå skrift og fed.

Højskolebasen opdateres med det samme - søgningen hver 6. time

Søgemaskinen løber alt indhold igennem hver 6. time og tjekker for forandringer. Når du retter noget i Højskolebasen, slår det igennem med det samme, men der kan altså gå op til 6 timer før det kommer med i søgeindekset.

1 gang i døgnet genindekseres alt indhold. Det betyder at nye kurser kommer på efter et døgn. Hvorfor sker det ikke med det, spørger du måske? Den primære årsag er at søgningen vil blive langsom, hvis den skal opdateres hele tiden. Sekundært vil løsningen bliver væsentlig dyrere. Vi har vurderet, at opdatering hver 6. time er passende for den type data vi har.

Hvad er algoritmen bag?

Hvis du virkelig vil nørde er den algoritme der ligger til grund for søgningen beskrevet på Wikipidea. Du kan også læse om Cludos søgemaskine, som er den, der ligger til grund for søgningen. Vi bruger ikke mashine learning og intelligent ranking, fordi det vil stille de skoler, der får mange klik bedre end andre. Søgning skal stille alle højskoler lige.

undefined