Ungdomshøjen - et sted at mødes

Ungdomshøjen fortsætter succesen som scene og hænge-ud-sted til og for unge på Folkemødet 2019. Fire organisationer står bag i samarbejde med Folkemødeforeningen.

Ungdomshøjen fortsætter succesen som scene og hænge-ud-sted til og for unge på Folkemødet 2019.

Se programmet

EfterskolerneFriskolerneDansk Ungdoms Fællesråd og Højskolerne står bag UNGDOMSHØJEN i samarbejde med Folkemødeforeningen.

Vi ønsker at den ungdompolitiske dagsorden skal være mere fremtrædende på Folkemødet. Folkemødeforeningen og arrangørerne ønsker med Ungdomshøjen, at skabe et rum for unges udfoldelse og stemme. Tanken er at skabe et frit og eksperimenterende rum for unges udfoldelse til inspiration for alle andre på Folkemødet.

Formål med Ungdomshøjen

  • Ungdomshøjen giver unge et hjem på Folkemødet
  • Ungdomshøjen skaber et mødested med indhold, et sted hvor unge kan møde unge
  • Ungdomshøjen giver en platform til de unge, der ikke selv har en stærk stemme
  • Ungdomshøjen styrker unges demokratiske selvtillid
  • Ungdomshøjen tilbyder refleksion over de mange input, man får på Folkemødet
  • Ungdomshøjen har en stærk synergi til ungecampen
  • På Ungdomshøjen er det de unge, der definerer dagsordenen, og giver mikrofonen videre til andre unge og til voksne
  • Ungdomshøjen er for og til unge, og alle andre som har en interesse i det, der fylder hos unge
  • På Ungdomshøjen ser man fremad, på unges egne præmisser

MÅLGRUPPE

14-25-årige. Med den nedre grænse ønsker vi, at have broen fra barn til ung med i målgruppen.


Ungdomshøjens koncept

 

UNGDOMSHØJEN  – et sted at mødes

KONCEPT FOR UNGDOMSHØJEN

ARRANGØRER

Højskolerne, Efterskolerne, Friskolerne og DUF i samarbejde med Folkemødeforeningen. Som paraplyorganistationer repræsenterer arrangørerne børn og unge i forhold til uddannelse og interessevaretagelse.

TOVHOLDER

Jakob Clausager Jensen jcj@efterskoleforeningen.dk - M: +45 22361153

PLACERING

Danchells Anlæg, Strandvejen 1, Allinge (højen ved siden af Højskolernes Folkekøkken) 

BAGGRUND

Den ungdompolitiske dagsorden er ikke særlig fremtrædende på Folkemødet. Folkemødeforeningen og arrangørerne ønsker med Ungdomshøjen, at skabe et rum for unges udfoldelse og stemme.

Tanken er ikke at lave et isoleret sted, som kun er til og for unge, men at skabe et frit og eksperimenterende rum for unges udfoldelse til inspiration for alle andre på Folkemødet. 

Formål med Ungdomshøjen

Ungdomshøjen giver unge et hjem på Folkemødet

  • Ungdomshøjen skaber et mødested med indhold, et sted hvor unge kan møde unge
  • Ungdomshøjen giver en platform til de unge, der ikke selv har en stærk stemme
  • Ungdomshøjen styrker unges demokratiske selvtillid
  • Ungdomshøjen tilbyder refleksion over de mange input, man får på Folkemødet
  • Ungdomshøjen har en stærk synergi til ungecampen
  • På Ungdomshøjen er det de unge, der definerer dagsordenen, og giver mikrofonen videre til andre unge og til voksne
  • Ungdomshøjen er for og til unge, og alle andre som har en interesse i det, der fylder hos unge
  • På Ungdomshøjen ser man fremad, på unges egne præmisser

Målgruppe

14-25-årige. Med den nedre grænse ønsker vi, at have broen fra barn til ung med i målgruppen.

Dogmer

  1. Tal ikke direkte om din egen organisation eller skoleform og alle dens fortræffeligheder – praktiser det i stedet.
  2. Ingen markedsføring eller uddeling af markedsføringsmateriale.
  3. Event skal primært afvikles af unge
  4. Indhold skal relatere sig til følgende:
  •  Verdensmålene
  •  Ungdomsliv
  •  Mangfoldighed
  •  Drømme
  1. Format skal være eksperimenterende og legene:
  • Inddrag tilskuerne mest muligt
  • Løst format kræver mere styring
  • Brug forskellige medier og koncepter
  • Tænk i output, som kan have et liv også efter folkemødet
  1. Overvej dit budskab og hvad folk går derfra med? Fører debatten til noget nyt?
  2. Arrangerer du en debat, bør den rumme mindst ét af følgende elementer:
    1. Et højaktuelt tema, der relaterer sig til unge, og som folk bredt kan identificere sig med
    2. En populær debattør/deltager
    3. Bred samfundsrelevans eller politisk konflikt
  3. Invitér publikum til debatten, som du gerne vil have i tale (meningsdannere, politikere, fagpersoner, organisationer)
  4. Tænk balance hvad angår køn, etnicitet, bred repræsentation af interessegrupper, etc.
  5. Refleksion: Tænk tid og metoder til refleksion ind i event, enten undervejs eller efterfølgende
  6. Har debatten en fængende overskrift? (Der er 3.000 debatter at konkurrere med) – formulér titel som et dilemma eller et spørgsmål.
  7. Overvej ”kvaliteten” af tilhørere: Fyld fx IKKE området op med egne medlemmer/elever – men lad dem invitere andre, og lad dem stå i baggrunden