Ungdommens Folkemøde

Workshop i Højskolernes telt til Ungdommens Folkemøde 2018. Foto: Stefano Bergamo, Brenderup Højskole

Højskolerne deltager aktivt i Ungdommens Folkemøde for at møde unge til samtaler om tidens aktuelle samfundsudfordringer og give en smagsprøve på, hvad "højskole" er for en størrelse.

Tag del i den demokratiske samtale

Ungdommens Folkemøde (UFM) i København er en oplagt mulighed for at højskolerne kan udfolde og arbejde med demokratiske dannelse i praksis.

Hvis minimum seks aktivt deltagende højskoler går sammen med FFD om at deltage i Ungdommens Folkemøde, vil vi i fællesskab kunne give unge en smagsprøve på, hvad ”højskole” er for en størrelse og hvilke fælles ståsteder og formål, vi deler.

I løbet af arrangementet vil vi møde ca. 30.000 unge i øjenhøjde til samtaler og workshops om demokrati, og de drømme og visioner for samfundet, der optager dem.

Via det fælles samarbejde og den fælles synlighed, er det muligt for den enkelte højskole at bringe noget af sin særegenhed i spil for at synliggøre den diversitet, som højskolerne repræsenterer. 

Hvorfor deltage som højskole og hvordan?

  • Ved at deltage som højskole, sammen med skolens elever, er der mulighed for at engagere eleverne og skabe en ramme for at kunne deltage i den demokratiske samtale med øvrige unge uden for højskolen om aktuelle tematikker og samfundsudfordringer.
  • Deltagelsen ved Ungdommens Folkemøde er desuden en god mulighed for, at højskolen kan tage del i og præge det fælles, folkelige liv.
  • Højskolen får: eksponering, synlighed, styket netværk og adgang til ca. 30.000 unge i målgruppen.
  • Højskolen skal skabe indhold til aktiviteter og workshops i teltet under UFM (der vil være et opstartsmøde og efterfølgende dialog i facebookgruppe). Der er mulighed for at inddrage elever i planlægning og udførelse af aktiviteter i teltet.
  • Højskolen skal sørge for at have personale og gerne nuværende eller tidligere elever til rådighed på dagene under UFM. Og skolen skal være behjælpelig med praktiske opgaver i forbindelse med afholdelsen. FFD sørger for indretning, tilmelding og projektledelse.
  • Skolen skal forvente en udgift på 6.000 kr. til rammen. Dertil kommer udgifter til egen bemanding og evt. fragt af elever og forplejning
  • Der skal minimum være seks aktivt deltagende højskoler før FFD medvirker til dette arrangement.

Tilmelding & frister 2020

20. februar: Tilsagn om at medvirke til UFM

2. april: Inspirationskonference og obligatorisk opstartsmøde i København

15. maj: Deadline på workshop- og stadeholderbeskrivelse

7. august: Frist for eventbeskrivelser til teltets arrangementer

2.-3. september: Afvikling af Ungdommens Folkemøde i Valbyparken

Tilmelding: Kontakt Jakob Bonde Rasmussen.

Jakob Bonde Rasmussen

Kommunikationschef
Kommunikation

Strategi, kampagner, markedsføring, netværk, ambassadører, events og folkemøder.

undefined undefined undefined