1. Dannelsespædagogik vs sundhed og samfundssind

Overordnet står højskolerne i et dilemma mellem på den ene side at være et pædagogisk sted med en dannelsesambition, der forudsætter elevens myndighed og frihed, og på den anden side at skulle overholde nogle sundhedsmæssige retningslinjer, som er pålagt dem ude fra og som i sidste instans kan lukke skolerne.

Højskolen som kostskole og dens særlige pædagogiske rammer og frihed gør højskolen til et mikrokosmos, hvor det er muligt at eksperimentere med og undersøge, hvordan man på en meningsfuld og forsvarlig måde kan efterleve restriktioner og afstandskrav. Flemming Konradsen fra Københavns Universitet mener endda, at de løsninger og tiltag, der lige nu bliver skabt og eksperimenteret med på højskolerne, kan bidrage til hele samfundets måde at håndtere afstand på.

Men hvis højskolerne skal håndtere Corona – og gøre det med et pædagogisk udgangspunkt, der medtænker elevernes frihed og holder fast i, at højskolen er en skole – indebærer det en risiko for, at det kan gå galt; at tiltagene ikke virker, og at eleverne ikke holder afstand. Og så er spørgsmålet, hvornår det på den ene side bliver uansvarligt set fra et sundhedsmæssigt perspektiv, og hvornår det på den anden side bliver uansvarligt set fra et pædagogisk perspektiv.

2. Hvordan skabes et fælles og meningsfuldt narrativ?

Det er fuldstændig afgørende, at den fortælling, der bliver skabt omkring Covid-19, er meningsfuldt for eleverne. Hvis fortællingen er ”vi er blevet underlagt de og de retningslinjer, der er intet vi kan gøre ved det”, har eleverne svært ved at tage det seriøst og ændre adfærd. Flemming Konradsen understreger, at det, der har den største effekt, er, at eleverne har lyst til at bidrage.

“Elevernes deltagelse er altafgørende. Det er vigtigt, at eleverne køber ind på fortællingen. Det er i høj grad vigtigt, at det, man gør, giver mening, når tidsperspektivet er så langt.”

Højskolelærer på Online Lærermøde den 16. september 2020.

På én skole har man haft stor succes med at sætte retningslinjerne i et globalt perspektiv. I Danmark lever vi godt sammenlignet med andre steder i verden. Covid-19 er en global pandemi, som lige nu hærger i alle dele af verden. Flere steder må man end ikke forlade sit hjem, og flere steder er der ikke ressourcer nok til at hjælpe alle der bliver syge. Skolen oplevede, at det var en meningsfuld ramme for eleverne.

“Hos os er eleverne taknemmelige for, at de kan komme på højskole.”

3. Ansvar skaber motivation - elevinddragelse og den svære balance

Mange højskoler har valgt at involvere eleverne i og give dem ansvar for at bestemme, hvilke regler der skal gælde, og hvordan de kan håndteres på en måde, der både er sundhedsmæssig forsvarlig og meningsfuld for eleverne. Og erfaringerne viser, at det på mange måder øger elevernes motivation for at holde afstand, hvis de føler et ejerskab, og at de betragtes som myndige voksne, der tildeles et ansvar og medbestemmelse frem for blot at få at vide, hvad reglerne er, og at de skal overholdes.

”Vi laver aftaler i stedet for regler og prøver så at gøre det så simpelt som muligt at overholde aftalerne. Fx indkøbsministre, der handler på vegne af de andre elever. Familiegrupperne laver indbyrdes aftaler, og de kan være forskellige.”

Højskolelærer på Online Lærermødet

Det møder langt mindre modstand hos eleverne, hvis de selv har været med til at finde løsninger og lave aftaler, men spørgsmålet er, hvor stort et ansvar og dermed også hvor meget frihed, man kan give eleverne, samtidig med at skolen står med et ansvar over for myndighederne.

Er det skolens opgave at fortælle og formidle de gældende regler og retningslinjer for så at lade det være elevernes ansvar, som myndige voksne at overholde dem, eller er det også skolens ansvar – og dermed personalets – at sørge for, at reglerne bliver overholdt og skride ind, når det ikke er tilfældet?

4. Lærerrollen mellem pædagog og politibetjent

Mange af diskussionerne på mødet handlede om lærerrollen, og i hvor høj grad det er lærernes/personalets opgave at være ”politibetjent”, når eleverne ikke overholder reglerne.

“Alle ved, at der efter det officielle program foregår aktiviteter blandt elever, der er på kanten. Vi kan ikke være politibetjent 24/7 – vi har svært ved at blande os i det.”

”Det er vanskeligt at huske, hvem der er i hvilke familiegrupper, hvor meget skal man gøre dem opmærksom på, at de ikke må kramme. Det fede ved at være højskolelærer er ikke at være politibetjent – sammenlignet med fx at være efterskolelærer.”

”Jo mere, man går i politi-mode, jo mere modstand kommer der fra eleverne. Vi skubber dem væk fra os, hvis vi er for restriktive.”

Højskolelærer på Online Lærermødet

”Vi oplever en dem mod os-mentalitet.”

Det gør altså noget ved lærer-elev relationen, når lærerne i højere grad skal kontrollere og håndhæve regler, og mange lærere er i tvivl om, hvornår de skal gribe ind, og hvornår de skal lade være. Der er dog også lærere, der tager autoriteten på sig i en erkendelse af, at eleverne ikke selv kan eller vil overholde retningslinjerne: ”Lærerne skal være de voksne, når eleverne ikke selv kan.”

Og hvad er konsekvensen så, når eleverne ikke overholder de gældende regler? Nogle skoler sender i grelle tilfælde elever hjem på tænkepause, mens andre vælger at tale med dem om det.

”Lærerne skal være de voksne, når eleverne ikke selv kan.”

Højskolelærer på Online Lærermødet

5. Selvjustits og splid - relationen mellem elever er under pres

En konsekvens af, at lærerne ikke ønsker at være politibetjente, og det forhold at eleverne har en del samvær, hvor lærerne naturligt nok ikke er til stede, er, at eleverne skal udvise selvjustits og håndtere interne uenigheder om overholdelse af regler. Nogle elever tager dem meget seriøst, mens andre ikke gør, og så kan der opstå splid grupperne imellem. Nogle insisterer på at feste, mens andre ikke har lyst og dermed ikke føler sig som en del af gruppen.

“Mange af eleverne føler, at de er i en kamp med hinanden – en gruppe kan ‘gøre oprør’ og holde fest, mens andre forsøger at efterleve retningslinjerne.”

Højskolelærer på Online Lærermødet

Omvendt kan man også sige, at det er en del af den demokratiske dannelse, at eleverne, som myndige voksne, skal øve sig i at finde ud af tingene og skal kunne håndtere disse uenigheder på en ordentlig måde i stedet for, at det er skolen og personalet, der alene tager ansvaret på sig. Det er dog igen en balance, hvor nogle elever reagerer med modstand, hvis de føler sig umyndiggjort, mens andre elever ikke orker mere og blot ønsker at få at vide, hvad de må og ikke må.

6. Fællesskab på afstand

Det er tydeligt, at Corona har udfordret fællesskaberne og dermed en af højskolens hjørnesten:

”Fællesskabet er udfordret. Det er meget svært under de krav om afstand, der er. I starten var det ikke et problem, fordi de ikke kendte hinanden så godt. Det er vanskeligt at forhindre dem i fysisk nærhed nu, hvor de er blevet venner. Det føles meget umenneskeligt.”

Et af de gennemgående temaer var presset på det store fællesskab. Flere højskoler gav udtryk for, at det lille fællesskab, i form af bo- og familiegrupper, var en styrke i starten og en tryghed for især sårbare og udfordrede unge. Der er dog en række dilemmaer ved de mindre grupper. Det kan være svært at se logikken i gruppeordningen, når eleverne alligevel færdes på kryds og tværs af grupperne i andre sammenhænge.

Så hvordan håndteres det voksende behov for at lære hinanden at kende i den store gruppe? En skole forsøger sig med at teste eleverne efter en periode for så at lave nye bo grupper. En del skoler har forsøgt sig med involvering af bo-grupperne, så de laver alternative aktiviteter og samvær for hinanden uden alkohol og fest – gerne udenfor.

7. Alkohol, line dance og samtalefester

Alkohol og fester gik igen som en fælles udfordring for de fleste skoler. Egentlig er eleverne ret gode til at overholde afstandskrav, men ikke når der kommer alkohol indenbords.

“Der går kludder i det efter et par øl. Eleverne kan ikke holde de regler de selv har lavet.“

De fleste skoler har lavet retningslinjer omkring fest og alkohol, i form af færre fester, med lærerstyrede barer uden stærk alkohol.  Et dilemma i denne sammenhæng er også, at skolerne føler, at opstiller de for strikse retningslinjer omkring alkohol og fest, tager eleverne i stedet i byen og fester, eller drikker alkohol i smug på værelset – og måske er det værre, ud fra en sundhedsmæssig betragtning. Flemming Konradsen opfordrer os til at udfordre måden at feste på og snakke med eleverne om, hvad en fest er.

“En konkret idé er, at ved at samle færre mennesker og holde musikniveauet lavt får man et mere dialogbaseret samvær til festerne, hvilket ofte betegnes som positivt.“

Højskolerlærer på Online Lærermødet

Linedance er eksempel på en sjov aktivitet, som er sundhedsmæssig forsvarlig. Tapeopdeling af gulvet til dans ved fest er også en idé, der virker. En skole beretter, at det er lykkedes for dem at skabe en kulturændring af elevernes forventninger til weekenden. Eleverne har taget ejerskab, og hvor det før Corona foregik én ting i weekenderne, er der nu mange forskellige aktivitetstilbud, der ikke indeholder alkohol.

8. Tør vi tage på studieture?

Et stort emne var studieturen. De fleste højskoler vælger i disse dage at aflyse udlandsrejsen og lader i stedet studieturen gå til eksotiske Danmark. Lærerne oplevede det som problematisk, hvordan de skulle navigere i de helt åbenlyse dilemmaer, der er forbundet med at rykke eleverne uden for højskolens matrikel. En overvejelse i denne sammenhæng er, hvilket signal man sender ved at rejse rundt som en stor gruppe unge mennesker og potentielt udsætte andre for smitte.

“Vi har fået nogle gode hjælpepakker. Hvordan passer det ind at rejse rundt med en stor gruppe i Danmark, når resten af Danmark passer på hinanden?”

Højskolelærer på Online Lærermødet

Der var flere, der havde gode erfaringer med at tage på studietur på en anden højskole, et andet sted i landet. Fordelen er, at højskolerne allerede er gearet til Corona-højskole med buffeter osv., og at det er et godt signal at sende til resten af samfundet, at vi bliver i højskoleboblen. Flere skoler fortalte om, at de delte eleverne op i nye grupper forud for studieturen mhp. at styrke fællesskabet og lod dem teste på ny.

I det hele taget har Corona tvunget skolerne til at gentænke og redefinere deres studieture. Det kræver ekstra arbejde – også mentalt.

“Jeg tror også, at det, der er sket for os, er en indstilling om, at vi skruer helt ned i foråret, og så kan vi bygge ovenpå, hvis det bliver muligt, for ikke hele tiden at trække fra.”

9. Ind og ud af højskolen

”Når nogen tager hjem, mens andre dropper at tage til fest for at undgå smitte, skaber det en modsætning, men også en form for selvjustits eleverne imellem.”

Højskolelærer på Online Lærermødet

Sætningen er rammende for udfordringen mellem det interne liv og behovet for et liv uden for højskolen.

Der var mange spørgsmål til, hvordan man håndterer elevernes liv uden for skolen, og hvordan man håndterer udefrakommende besøg på skolen.

Ved elevernes deltagelse i fester hjemme var der en del skoler, der benyttede test og en kort isolationsperiode.

”Hvis de har været til en fest uden for højskolen, bliver de hjemme og venter på svar.”

Mange skoler beder eleverne give besked til ledelsen ved hjemrejse. De fleste elever er ansvarlige ved hjemrejse.

”Deres største frygt er at være dem, der bringer smitten ind på skolen.”

Besøg på skolen er også en udfordring. En del skoler har begrænset eller forbudt besøg af kærester ol.i en periode for at kunne justere i forhold til den aktuelle smittefare. Andre kræver test, og fælles er det, at man ønsker så lidt kontakt med den omkringliggende verden som muligt.

En del skoler har eksterne, der benytter skolens faciliteter eller laver offentlige arrangementer, og det gør det svært for eleverne at forstå reglerne for dem. Her anbefales det at adskille udefrakommende med egen indgang, toiletforhold, afstand ved opdeling af rum ol., så de kommer så lidt i kontakt med eleverne som muligt.

10. Et presset arbejdsliv

Lærerne beskriver, at personalets arbejdsforhold er udfordret i denne Corona-tid. Flere fortæller, at det er svært at få enderne til at mødes, når man er nødsaget til at blive hjemme ved milde symptomer, hos en selv eller ens børn. Der er mange vanskelige dilemmaer, man stilles i ift., hvad man kan tillade sig at deltage i i ens private tid, uden at udsætte sig selv og dermed højskolen for smittefare. Der kan være flere vagter, fordi der er behov for flere lærerkræfter til at gennemføre de forskellige Covid-19 foranstaltninger. Og så er det ikke befordrende for arbejdsglæden og motivationen, at man hele tiden må aflyse ting, f.eks. studierejsen.

“Lunten bliver kortere blandt os, fordi vi er pressede. Det kan også være udfordrende kollegialt og gå udover arbejdsglæden.”

En læring fra Silkeborg højskole, som har erfaret et smitteudbrud på egen krop, var, at der var utrolig stor forskel på medarbejdergruppens forhold til Corona. Nogle er decideret bange, har familiemedlemmer i risikogruppen eller er selv bange for at blive smittet. Andre er lidt mere afslappede. Silkeborg Højskoles råd var:

“Tal med hinanden, og I vil opdage, at jeres tilgang og frygt er meget forskellig. Den skal der gives plads til og være mulighed for at tale om. Og træk dem, der er mest ‘cool’, ind i første række.”

Højskolelærer fra Silkeborg Højskole