Folkeråd om digital dannelse

Publiceret 21-11-2016

Hvordan skaber vi de bedste muligheder for digital dannelse af den danske befolkning? DANSK IT og FFD sætter fokus på dannelse anno 2016.

Hvordan sikrer vi, at borgerne i Danmark også i et digitalt samfund er kompetente, aktivt deltagende demokratiske borgere? Hvad kræver det af kompetencer for ung og gammel? Det handler nemlig om meget mere end at kunne bruge en computer og surfe rundt på en iPad. Vi skal kunne skabe digitalt og vi skal kunne reflektere og forholde os kritisk til det, vi møder i den digitale verden.

På en Folkeråd den 30. november samles en større og bredt forankret forsamling af både politikere, folk fra foreningslivet, lokale borgere og virksomheder for at drøfte dette digital dannelse.

Se programmet for Folkeråd om digital dannelse.

Brug for nye måder at tale sammen

"Når vi går ind i dette arbejde, er det fordi, vi anerkender de digitale medier som en præmis i dag. Vi kunne stille os op som puritanere henne i hjørnet, som kun vil mødes ansigt til ansigt. Eller også kan vi spørge: Hvordan kan vi overføre noget af den viden, højskolerne har opsamlet henover 100 år, til den digitale tid?" siger Lisbeth Trinskjær, formand for højskolerne til b.dk

Demokratisk potentiale

"Der er en masse demokratisk potentiale i det digitale, på den måde at det f.eks. aldrig har været nemmere at komme i kontakt med magthaverne. Alle slags stemmer kan høres i dag. Men der er brug for, at vi får fundet nogle bedre måder at kommunikere på, så vi ikke polariserer os så meget,"

Læs også artiklen på b.dk "Digital folkeoplysning skal gøre os til ansvarlige borgere".