Kampagne: Hvilket råd ville du give til dig selv som ung?

Publiceret 15-12-2017
Kommunikation

I december og januar kører FFD og flere højskoler en fælles kampagne for at tage på højskole. Det handler om at tage sig tid til at udforske, hvem man er, når man er ung, og hvad man vil - så man kan gøre det gode liv bedre.

Hvilket råd ville du give til dig selv som ung?

Tag på højskole og gør det gode liv bedre

I kampagnen får tre seniorer spørgsmålet: Hvilket råd vil du give dig selv som ung?

De medvirkende har ikke været på højskole og har alle hver deres fortælling om noget, de har savnet i deres liv. I filmene giver de alle et godt råd til dem selv som unge - som også fungerer som råd til ungdommen generelt.

Budskabet er, at det er vigtigt at tage sig tid til at udforske, hvem man er, og hvad man vil, når man er ung, så man kan gøre det gode liv bedre.    

Alle højskoler er blevet tilbudt at få deres egen markedsføring som afrunding på én af de otte film.

Målgruppe

FFD målretter primært kampagnen mod forældre og bedsteforældre. De enkelte højskoler, som medvirker, bestemmer selv, hvilken målgruppe de henvender sig til.

Kampagnen kører primært på Facebook, men du kan se alle film på Højskolernes YouTube-kanal.

Herunder ser du den længste version, hvor man præsenteres for kampagnens tre profiler.