Surfkulturen kan lære højskolen noget om fællesskaber

Publiceret 20-12-2017
Højskolenyt

Han interviewede en af surfkulturens pionere på Hawaii, hang ud på stranden i Klitmøller og studerede nyskabende læringsprincipper på et instruktørkursus på Rhodos.
Kim Jensen tog 3 måneders orlov for at undersøge, hvordan surf/streetkulturen kan bidrage til eller udfordre hans undervisning på Aalborg Sportshøjskole.

Et portræt af Kim Jensen - historien om et orlov

Han er barn af det etablerede idrætssystem. Han er uddannet kloakmester og tidligere professionel håndboldspiller. Han har trådt sine barnesko i en håndboldhal, og senere blev han assistenttræner for kvindelandsholdet i håndbold.

Men først og fremmest er han højskolelærer på Aalborg Sportshøjskole, hvor han underviser i outdoor/friluftsliv. Kim Jensen har iført sig mange faglige kasketter gennem tiden, men arbejdet på højskolen har han holdt fast i, og derfor kan han også fejre 25-års jubilæum i år.

Drevet af et opgør med indusitrikulturens idrætsopfattelse

Når man arbejder på en idrætshøjskole, hvor eleverne ofte kommer med et meget specifikt mål om at opnå nogle bestemte kompetencer, kan det være en udfordring at få dem til at interessere sig for fællesskabet og alt det andet, højskolen kan tilbyde ud over talentudvikling.

Fra mange år i surfmiljøet har Kim erfaret, at kulturen blandt surfere skiller sig ud fra den kultur, der præger den klassiske eliteidræt:

Jeg blev meget interesseret i det opgør, som man har forsøgt at lave med industrikulturens idrætsopfattelse: Hurtigere, højere, stærkere. Historisk repræsenterer vintersport (fx snowboard), gadeidræt (fx skateboard) og hele surfingkulturen et ønske om at udvikle en anden tilgang til idrætten end den, som lå i de olympiske idealer.

 

Det var blandt andet denne erkendelse, der inspirerede ham til at søge orlov for at fordybe sig i de miljøer, som surf, skate- og snowboard er en del af. Han var nysgerrig efter at undersøge, hvorvidt højskolen og den etablerede eliteidrætsverden kan hente noget fra de læringsprincipper og fællesskaber, der karakteriserer de ellers meget individorienterede sportsaktiviteter.

 

Fra Hawaii til Klitmøller

De tre måneders orlov fra højskolen blev brugt på at læse, rejse og interviewe centrale profiler fra det internationale surfmiljø. I Maui på Hawaii, surfkulturens fødested, interviewede han Dave Kalama, pioneren bag den moderne udgave af Stand Up Paddling (SUP).

Næste stop blev Klitmøller, som efterhånden er bedre kendt under titlen 'Cold Hawaii'. Her hang han ud med surferne på stranden og besøgte HF-klassen HF-Cold Hawaii, som har surf på skemaet og kan aflyse undervisningen, hvis bølgerne er gode.

Sidste rejse gik til Rhodos, hvor han fulgte et windsurf-instruktørkursus med en instrukør, der arbejder med mere coachende læringsoprincipper, end dem man traditionalt har brugt inden for windsurfing.

undefined

"Jeg kunne godt tænke mig, at deres indre drivkraft kom til at minde om den nede på skaterampen"

I forlængelse af sit studie af surf/streetkulturen, har Kim haft lyst til at arbejde med højskoleelevernes individuelle passion og tilgang til deres sport:

Jeg har tit været frustreret over, at eleverne lader til at komme lidt for min skyld og ikke så meget for deres egen. "Okay, jeg placerer min krop her. Måske også lidt min hjerne. Giv mig noget!" Jeg kunne godt tænke mig, at deres motivation kom til at minde om den nede på skaterampen, hvor det er deres indre drivkraft, der sikrer, at de udvikler sig og lærer nogle nye tricks – af sig selv og af hinanden.

 

Ifølge Kim er det et spørgsmål om at tage udgangspunkt i, og fodre dét, de hver især brænder for og så brede det ud efterfølgende. På den måde bliver undervisningsrammen mindre fastlåst fra start, og eleverne bliver udfordret til at engagere sig i indholdet på et mere jævnbyrdigt plan:

Børnene på skaterampen kommer ikke, fordi klubben eller deres forældre gerne vil have det. De kommer, fordi de har en indre drivkraft. Den læring, der sker, er ikke betinget af trænere, der siger de skal. Der hersker et mesterlæreprincip. Det ligger også i surfkulturen, at man lærer, inspirerer og hjælper hinanden. Det skaber en anden indre motivation.

 

Hjemmeside med inspiration og undervisningsmaterialer

I forbindelse med sin orlovsperiode valgte Kim at lave hjemmesiden surfkultur.com som supplement til den obligatoriske rapport.

Her kan elever, instruktører og andre højskoler få adgang til og glæde af de erfaringer, undervisningsmaterialer og videoer, han udviklede i forløbet.
På hjemmesiden finder du alt fra Dronning Margrethe, der beskriver følelsen af at blive grebet af en bølge, til videoer fra Maui med børn, der lærer at surfe.

"Det er de tre bedste måneder, jeg har haft"

Rejserne og erfaringerne har givet Kim blod på tanden i forhold til at tænke læring, kreativitet og passion på en ny måde. Selvom han gerne vil blive endnu bedre til at bringe sin nye viden i spil i undervisningen og i dialogen med eleverne, er han ikke et øjeblik i tvivl om, at orloven har udviklet ham som højskolelærer:

Det er de bedste tre måneder, jeg har haft, i forhold til min motivation for at fortsætte og ændre min måde at undervise på. Det har givet mig et kæmpe boost til at nytænke mig selv og min placering i højskoleverdenen de næste år. Jeg kan give mine kolleger noget andet og udfordre dem på nye områder.

 

Sådan søger du FFD's orlovsmidler

Tre måneders orlov kan give dig nye perspektiver, tid til fordybelse og refleksion over dit fag og arbejde på højskolen. 

Højskoleloven giver mulighed for, at der kan ydes tilskud til skolens merudgifter til forstandere, viceforstandere og lærere, der er under tjenestefrihed. Det kaldes orlov med fri vikar.

Ansøgningsfristen er én gang om året og falder 1. marts.

Gå til retningslinjer og ansøgningsskema

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies