Højskolerne deltager i dannelsesdebatten

Publiceret 24-02-2017

I denne uge har både digital dannelse og naturvidenskabelig dannelse været til debat, og folkehøjskolerne spiller aktiv med i dannelsesdebatten.

Digital dannelse

Spørgsmål om, hvilken indflydelse digitalisering har på vores demokrati og på vores relationer, var til debat på Christiansborg. Dansk IT stod bag høringen om digital dannelse. Højskolerne arrangerede i november sammen Danske IT et folkeråd om digital dannelse , og konklusioner fra folkerådet dannede optakten til høringen. 

Højskolernes formand: Det handler om at deltage

Højskolernes formand, Lisbeth Trinskjær, var sammen med redaktør for Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen, inviteret til at tale om det digitale demokratiske samfund.

I et interview til P1 morgen sagde Lisbeth Trinskjær bl.a.:

"Der er sket meget siden Grundtvigs tid, men måske er opgaven på mange måder den samme, omgivelserne har bare forandret sig: Det handler om at bidrage og om at deltage."

Om højskolernes bidrag til digital dannelse siger Trinskjær:

"Noget af det, vi er optagede af - og det har vi altid været - er at kunne navigere i kompleksitet. Sammen med efterskolerne og friskolerne har vi skabt Frirummet , hvor vi bringer mennesker, der har forskellige holdninger, sammen ansigt til ansigt."

Hør hele interviewet på P1 med Lisbeth Trinskjær om digitale dannelse.

Digital debat om digital dannelse

Under debatten på Christiansborg udspillede sig en deltagende og livlig debat om digital dannelse på Twitter på #digitaldannelse

Naturvidenskabelig dannelse

Også den naturvidenskabelige dannelse har været til debat. Rektor på Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, mener, at højskolerne kan bidrage til naturvidenskabelig dannelse.

Det udtalte han første gang til Højskolebladets artikel: Højskolerne svigter den naturvidenskabelige dannelse

P1 morgen interviewede Stefan Hermann om naturvidenskaben i højskolen .

Højskolerne vil koble naturvidenskaben til den almene dannelse

Specialkonsulent Jakob Hvenegaard blev også interviewet til P1 morgen, hvor han bl.a. sagde:

"Vi ser en stigende interesse for det naturvidenskabelig, og der er omkring 20 højskoler, som udbyder naturvidenskabelige fag."

"Vi er jo en dannelsesinstitution. Vi har fokus på den almene dannelse, og den er naturvidenskaben en del af. Vi vil koble naturvidenskaben til den almene dannelse."

Hør hele P1-interviewet om naturvidenskabelig dannelse med Jakob Hvenegaard.