Højskolernes værdigrundlag vækker intern debat

Publiceret 16-11-2017
Kommunikation Højskolenyt

Arven fra Grundtvig og bopælspligt for lærere og forstandere var blandt de højspændte emner, da Højskolebladet i sidste uge sendte LIVE fra debatten om højskolernes tradition. I panelet var både lærere, forstandere og Folkehøjskolernes Forenings bestyrelse repræsenteret.

Debat om højskolens tradition

Forstander Mads Rykind-Eriksen og foredragsholder mm. Erik Lindsø skrev i en kronik i Højskolebladet, at højskolebevægelsen er ved at miste forbindelsen til traditionen. Det fik andre til at tage bladet fra munden og udfordre synspunktet om, at den Grundtvigianske arv definerer højskolernes fælles fundament. 

I sidste uge samlede Højskolebladet diskussionen op og inviterede debattørerne til at mødes i en dialog omkring det, der konstituerer en højskole. Her lagde forstander fra Oure Højskole, Jasper Gramkow Mortensen, op til, at traditionen ikke bør determinere højskolernes individuelle fortolkninger af højskolernes lovgrundlag om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse:

Som verden har forandret sig i disse år, synes jeg i den grad, at Højskolen skal kunne definere sig med nogle nye og interessante tænkere, samtidig med, at vi selvfølgelig anerkender Grundtvigs betydning for stedet. Men der stopper den også for mig.

Jasper Gramkow Mortensen, forstander på Oure Højskole

I panelet deltog:

  • Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole
  • Erik Lindsø, foredragsholder, forfatter, tidligere højskolelærer og -forstander
  • Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark
  • Sine Baungård Nielsen, lærer på Egå Ungdoms-Højskole
  • Jasper Mortensen, forstander på Oure Højskole 

Mellem borgerkrig og konsensusstrategi

Et af Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsøs kritikpunkter kredsede om en manglende debat inden for bevægelsen omkring det grundlag, vi driver højskole på. Mere specifikt efterspurgte de en debat, faciliteret af Folkehøjskolernes Forening (FFD) på Årsmødet med henblik på at gøre op med den konsensusstrategi, de mener, bestyrelsen opretholder.

Hvor Erik Lindsø argumenterede for, at den interne "borgerkrig" om skolernes fælles grundlag er en essentiel del af bevægelsen, kunne formanden for FFD, Lisbeth Trinskjær, ikke genkende billedet af, at debatten er forstummet. Hun mente i stedet, at den finder sted i mange forskellige fora.

Det kunne højskolelærer Sine Egå bekræfte, da hun påpegede, at nye lærere har rig mulighed for at blive oplyst om, og debattere, højskolernes arv og tradition i andre sammenhænge end på fx Årsmødet:

På HPU (Højskolepædagogisk Uddannelse), som jeg har deltaget i, får vi noget historie, men vi får det i et forum, hvor vi får lov til at spørge. Og jeg tror, at vi på den måde bliver opdraget. Og måske behøver vi ikke at råbe så højt fra en talerstol.

Sine Baungård Nielsen, højskolelærer på Egå Ungdoms-Højskole

Se eller gense debatten herunder:

 

Højskolebladet LIVE: Hvad konstituerer en højskole?

Opslået af Højskolebladet på 9. november 2017

Fortsat

Opslået af Højskolebladet på 9. november 2017
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies