Husk at søge puljemidler inden 1. oktober

Publiceret 21-08-2018
Pædagogik og udvikling

Overvejer du at søge midler til skoleudviklingsprojekter eller folkeoplysningsaktiviteter i dit lokalområde, er det ved at være tid igen.

I sidste ansøgningsrunde for skoleudvikling- og folkeoplysningspuljen, blev der bevilliget midler til projekter med fokus på sårbare unge, design, socialt entreprenørskab og meget mere.

Der er stadig midler tilbage i puljerne, og du har nu muligheden for at søge. Næste frist er 1. oktober.

Folkeoplysningspuljens formål er at støtte højskolernes folkeoplysende aktiviteter i lokalområderne i Danmark, mens skoleudviklingspuljen støtter forsøgs- og udviklingsarbejde i højskolen og i højskoleundervisningen. Herunder finder du information og inspiration fra tidligere projekter.

Læs mere om puljerne og betingelser for ansøgning herunder:

 

Sådan søger du Skoleudviklingspuljen

Skoleudviklingspuljen er delt op i pulje A og pulje B og kan søges af én højskole eller flere højskoler i forening.

Se retningslinjer og ansøgningsskema

Ansøgningsfrist 1. marts og 1. oktober.

Sådan søger du Folkeoplysningspuljen

Folkeoplysningspuljen giver midler til højskolernes arbejde med folkeoplysende aktiviteter i lokalområderne i Danmark.

Se retningslinjer og ansøgningsskema

Ansøgningsfrist 1. marts og 1. oktober

Højskolen skal være mere end 'morgentøffere' og fællessang

Bag om et folkeoplysningsprojekt. Grundtvigs Højskole fik midler fra FFD til at udvikle en café, der skal binde Hillerøds mange ungegrupper sammen.

"Med cafeen får de et sted, hvor de kan udvikle deres egen by og fremme medborgerskab. Vi vil gerne give dem et talerør, så kommunen og andre aktører lytter til dem og støtter op om den stemme, ungdommen har. De kulturelle og sociale indsatser afspejler det, højskolen er sat i verden for. Det giver enormt meget tilbage til skolen, og vi giver enormt meget til byen. Det flugter med den måde, den moderne højskole burde være på. Det er ikke kun selvudvikling, hygge og fællesskab, vi skal tænke ind - vi skal også gøre eleverne til aktive samfundsborgere, der har mod på at gøre en forskel," siger Søren Lerche, der er lærer på Grundtvigs Højskole og en af profilerneba folkeoplysningsprojektet.

Læs eller genlæs reportagen her

Tidligere projekter til inspiration

Gennem et samarbejde mellem udvalgte danske højskoler, lokalpsykiatrien og center for ungdomsforskning, indsamler Snoghøj viden om, hvorledes man som højskole kan håndtere den stigende mængde af sårbare unge, der søger ind på de danske højskoler herunder også med blik for den tværkulturelle dimension. 

Læs mere

Projektet skal skabe videns grundlag for at udvikle designfaget, så det bliver den sammenbindende og tværfaglige ramme om Bornholms Højskoles kunst- og kunsthåndværksfag. Målet er at løfte Bornholms Højskole fra at være fagskole til at være højskole.

For det første skal der indhentes viden om undervisning i design gennem besøg på højskoler, fagskoler og designskoler i Danmark og Sverige. Her er det succeskriteriet, at Bornholms Højskole bliver del af et stærkt design-netværk. 

For det andet skal design som begreb og proces implementeres i alle kunsthåndværkfag på Højskolen. Det skal ske gennem et fagudviklingsforløb i samarbejde med Designskolerne i Danmark.

Læs mere

Med udviklingsprojektet 'uddannelsen i socialt entreprenørskab' går Brenderup Højskole og DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom sammen om at skabe et højskoleforløb, der integrerer unge med flygtningebaggrund og etnisk danske elever i et fællesskab med en naturlig og ligeværdig interaktion og inspirerer til samfundsengagement.

Læs mere

I en kropsforskrækket kultur er der brug for kampen og legen som værktøj til gensidig respekt og medmenneskelig forståelse. Gennem samarbejde med skoler og Slagelse kommune vil Gerlev arbejde med leg og kamp som pædagogisk værktøj.

Læs mere

Stadig flere højskole elever kommer med stress angst og depressioner. Højskolen står ofte magtesløs overfor de dybere liggende årsager og vores mentor lærers kompetencer rækker ikke. Ved et samarbejde med en lokal virksomhed som har specialiseret sig arbejdet med stress, PTSD symptomer, angst og ensomhed vil vi udvikle et særligt forløb hvor Højskolen kan blive en genstarter for elevers tilbagevenden til uddannelses eller arbejdsmarked.

Læs mere

Fortællefaget på Vestjyllands højskole er udviklet i samarbejde med Else Mathiassen, forstander og Andreas Heuch teaterlærer, samt et udvalg af skolens fortælleinteresserede elever. Faget arbejder med at lære at fortælle og lære at lytte.

Vi arbejder med fortællinger som æstetiske erfaringer. Det der ofte blir bortdømt i vores hukommelse som ubetydeligt, altså de minder vi helt har glemt og derfor ikke rigtig regner som vigtige minder, arbejder vi igennem livshistorier med at give en ny æstetisk kvalitet. Derfor blir de ophøjet til noget ganske særligt, og idet de blir fortalt og delt mellem mennesker forvandles de til dannelse. 

Læs om fortælleakademiet.

I weekenden 24-26. november blev der på Engelsholm Højskole, i samarbejde med redaktionen bag tidsskriftet FOE og med støtte fra FFD, afholdt seminaret Heden som billede og figur.

Ideen med seminaret var på den ene side, at afprøve højskolens rum, som rum for en kunstfaglig samtale på tværs af specifikke fagligheder og på den anden side, at undersøge muligheder for at invitere eksterne aktører (i denne omgang FOE) ind i huset, for på den måde at “ryste” den måde vi plejer at gøre tingene på på højskolen i almindelighed og på Engelsholm Højskole i særdeleshed og herved undersøge nye samtaleformer.

Læs afrapporteringen.

 

Dokumentation af det almene og faglige sigte i de æstetiske fags indhold og metode.

Rapporten er resultatet af et forsøgs- og udviklingsarbejde, som skulle bidrage til at belyse på hvilken måde de æstetiske fag medvirker til højskoleelevers almendannelse. Da de æstetiske fag er en vigtig del af det almindelige uddannelsessystem, kan rapporten også have relevans for andre undervisningsinstitutioner og lærere

Læs rapporten.

Egmont Højskolen har over to år arbejdet med et projekt, hvor vi udvikler to OCN læringsprogrammer, der skal opkvalificere vores arbejde med BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) relationen. På Egmont Højskolen har vi et indgående kendskab til hvilke udfordringer BPA relationen kan give.

Denne rapport er en oversigt over projektets sigte og proces samt en refleksion over motivation, arbejdsproces, mål og resultat ifbm. samtænkningen af OCN og Egmont Højskolen.

Læs rapporten.