Dialogmøder for vejledere 2019

Publiceret 13-12-2018

Er du vejleder? Så har du igen i år mulighed for at deltage i de regionale Dialogmøder for vejledere.

FFD inviterer endnu en gang til regionale Dialogmøder, hvor vejledere på tværs af højskoler, videregående uddannelser, Studievalg, Ungdommens Uddannelsesvejledning, gymnasier m.fl. mødes for at diskutere aktuelle temaer i vejledningsverdenen og skabe grobund for samarbejde.

To Dialogmøder - København og Aarhus

Der vil blive afholdt to Dialogmøder i henholdsvis København og Aarhus. Dialogmødet i København finder sted tirsdag d. 19. marts, mens Dialogmødet i Aarhus finder sted torsdag d. 28. marts. Nærmere lokation vil blive offentliggjort snarest på tilmeldingssiden, hvor du allerede nu kan tilmelde dig.

Årets tema: Mangfoldighed i vejledningen

Dialogmøderne tager denne gang udgangspunkt i mangfoldighed i vejledningen og spørgsmål som: Hvordan vejleder vi en mangfoldig gruppe af unge? Hvilke krav stiller dette til vejledningen – og er der noget, vi overser, når vi vejleder unge med vidt forskellige baggrunde? Hvordan kan vi hjælpe med at skabe rum til mangfoldighed på skoler/institutioner?

I begyndelsen af det nye år vil det færdige program blive offentliggjort, så hold øje med tilmeldingssiden, hvor vi løbende lægger flere informationer op.

Et mødested for vejledere på højskoler

I år vil en del af programmet være særligt henvendt til vejledere på højskoler. Her vil der være mulighed for at få inspiration til det daglige arbejde med vejledningen og samtidig diskutere vejlederrollen i en højskolekontekst. Denne del vil ligge i umiddelbar forlængelse af selve Dialogmødet. Der er derfor mulighed for både være en del af diskussionerne i den brede vejledning, sammen med vejledere fra øvrige skoleformer og institutioner, og derudover mere specifikt dykke ned i højskolelærerens rolle som vejleder, få indspark til egen praksis og møde vejledere fra andre højskoler.

Tilmeld dig Dialogmøderne