Højskole med praktik er formlen for ny jordbrugslinje

Publiceret 04-01-2018

Jyderup Højskole vil lave en "omvendt Grundtvig" ved at invitere de unge lærde ud i marken.
Som en del af linjen Det Lille Jordbrug skal eleverne i praktik og tage del i driften på danske gårde.


Kom tættere på landbruget med ny højskolemodel

Mange byboere drømmer om alternative boformer og -fællesskaber langt fra byens puls og tættere på naturen. Men hvad stiller man op med tre hektar jord, og hvordan kommer man i gang med at dyrke sine egne fødevarer?

Disse praktiske barrierer vil Jyderup Højskole forsøge at nedbryde, når skolen til marts søsætter linjen Det Lille Jordbrug, som i samarbejde med danske gårde byder på en helt ny kombination af højskole og (arbejds)livet på landet. 

En omvendt Grundtvig

Grundtvig skabte som bekendt ideen om højskoler med fokus på at oplyse befolkningen (især bønderne) om den danske historie, kultur- og samfundsforhold og demokratisk dannelse.

Til foråret ændrer Jyderup Højskole lidt i Grundtvigs opskrift, når et nyt linjefag skal lære eleverne at dyrke jorden og reflektere over livet og arbejdet på landet.

Vi har talt med Nanna Brendholdt Thomsen, som er lærer på Jyderup Højskole og en af hovederne bag ideen:

Det var oplagt at koble højskole og landbrug stærkere sammen igen, som da højskoletraditionen startede. Vi snakkede om at vende Grundtvig på hovedet og få folk, som lever og er uddannet i byerne, tilbage på landet og få en forståelse for, hvad der rent faktisk sker her.

Nanna Brendholdt Thomsen, højskolelærer på Jyderup Højskole 

Det Lille Jordbrug er tilrettelagt sådan, at eleverne i løbet af deres ophold er sammenlagt seks uger på højskole og 17 uger i gårdpraktik. De kan vælge imellem at blive en del af driften på henholdsvis Hellevad Vandmølle, Søtoftes jordbrug eller Farendløse Mosteri. 

 

Tilbage på skolen kredser modulerne om økonomiske, sociale, kreative og teknologiske vinkler på jordbrug og inviterer til en diskussion om, hvordan fremtidens brug af land kan se ud. 

Det er især den ensidige kommunikation omkring landbruget, der har inspireret Nanna og hendes kolleger til at udfordre feltet og udnytte mulighederne i alt det, man kan gøre med et højskolefag:

Det, vi ser og hører om landbruget i medierne i dag, er meget orienteret mod produktion frem for at handle om livet dér. Højskoletænkningen og praktik kan bidrage til at få fokus på livet på landet - også i den brede befolkning.

Nanna Brendholdt Thomsen, højskolelærer på Jyderup Højskole 

Ud over de praktiske færdigheder, eleverne kan opnå i praktikforløbet, skal højskoledelen fungere som et reflekterende rum, hvor de kan diskutere filosofiske spørgsmål om, hvordan vi mennesker vil leve fremover og arbejde med landbruget på nye måder. Fx ved at inddrage kunstneriske udtryk i undervisningen.

Praktikforløb kan tiltrække nye elevgrupper

Jyderup Højskole har i forvejen stort fokus på bæredygtighed og grøn omstilling, som også er udgangspunktet for linjen Grøn Guerilla, hvor eleverne arbejder både praktisk og politisk med økologi, natur og jordbrug. Temaet afspejler, ifølge Nanna, en tendens i tiden:

Jeg tror, der er et bredt behov i befolkningen for at mærke en relation til naturen i hverdagen. Livet kører i byen, hvor man studerer eller arbejder, men mange oplever en manglende berøring med naturen. Erkendelsen, af at klodens ressourcer er begrænsede, bliver en motivation for at passe på os selv, hinanden og den natur, vi er en del af.

Nanna Brendholdt Thomsen, højskolelærer på Jyderup Højskole 

Ideen med at kombinere højskole og praktik bygger også på en forestillling om, at modellen vil henvende sig til en udvidet målgruppe:

Der er noget rigtig interessant i dynamikken mellem højskole og praktik - det behøver ikke kun at være landbrug. Jeg tror, man kan få fat i nye grupper af elever, som kan nyde godt af højskoleoplevelsen, et rum til refleksion. Nogen som har været i arbejde eller i gang med deres kandidat og gerne vil noget andet.

Nanna Brendholdt Thomsen, højskolelærer på Jyderup Højskole 

Nanna tilføjer, at denne form for højskoleophold kan være relevant for folk, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet og kunne have glæde af fællesskabsfølelsen på højskolen samtidig med, at de fik en mentorordning i forhold til beskæftigelse. 

Derudover har Jyderup højskole haft flygtningefokus i flere år, så denne skoleform kunne også være relevant i den forbindelse, mener hun.

I første omgang bliver det spændende at følge projektet og eleverne, når de starter 4. marts, 2018.

Projektet er støttet af FFD's skoleudviklingspulje og blevet til i et samarbejde med Landsforeningen Praktisk Økologi og Foreningen Frie Bønder - Levende Land.

Læs mere om 'Det lille jordbrug'.

Sådan søger du FFD's skoleudviklingspulje

Skoleudviklingspuljen er delt op i pulje A og pulje B og kan søges af én højskole eller flere højskoler i forening.

Der er ansøgningsfrist 1. marts og 1. oktober.

Gå til retningslinjer og ansøgningsskema