3 højdepunkter fra Folkemødet

Publiceret 25-06-2018
Kommunikation

Aktiviteterne i Højskolernes Folkekøkken strækker sig fra morgensang med ministrene til DJ-battles og danskhedsdebat. Men fællesnævneren er ikke til at tage fejl af. I Højskolernes telt snakker vi ikke om højskole. Vi LAVER højskole.

”Neeej, I må ikke pakke ned – jeg bliver så ked af det. Jeg har været i teltet hver eneste dag,” sagde en kvinde til stagecrewet, da de var ved at slå teltpælene sammen og lægge Højskolernes Folkekøkken i kasser efter fire festlige dage med debat, underholdning og bespisning på pladsen i Allinge. Efterfølgende tilføjede to unge fyre, at hvis de skulle stemme om det, synes de, Højskolernes telt var det bedste.

Det er de uopfordrede kærlighedserklæringer, tørlagte fustager, udsolgte maddepoter og fyldte stolerækker, der tyder på, at Højskolerne har fundet en Folkemødeformel, der rammer bredt og både rummer fællessang, dialog, debat og dansefester.

I denne artikel bliver du præsenteret for 3 højdepunkter fra Højskolernes deltagelse på dette års Folkemøde.

1. Et konstruktivt alternativ til tidens debatkultur

Et af Højskolernes fokuspunkter på Folkemødet er blandt andet at fremme den demokratiske samtale - skabe plads til tvivlen og refleksionen, der kan synes fraværende i medierne og på Christiansborg. Derfor kunne man blandt andet opleve folketingspolitiker Ida Auken og sognepræst Sørine Gotfredsen i en frirumsdebat under overskriften: Hvad er danskhed? Et spørgsmål, de har stærke holdninger til, men langtfra er enige om. 

Og da præmissen for Frirummets debatform afviger fra den ellers udbredte råbekultur i medierne, gik begge parter ind i dialogen om dansk kultur, tradition, sprog og værdier med respekt for hinandens forskelligheder og en lyst til at undersøge fælles holdepunkter.

Af samme årsag er debatten blevet fremhævet i flere medier som et positivt modspil til andre debatter, hvor ømtålelige emner ofte sætter ild til dialogen og efterlader handlemulighederne som aske på gulvet mellem de uenige aktører.

Bornholms Tidende fremhævede to unge piger danskhedsdebatten som deres bedste folkemødeoplevelse med følgende begrundelse:

De var meget uenige, men snakken gik på en ordentlig måde, og de var gode til at inddrage publikum. De skulle også prøve at sætte sig i den andens sted for at forstå hinandens argumenter. Sådan burde alle debatter bygges op.

Anne Simonsen, Ikast og Emilie Agergaard, Lemvig.

Også lektor på DPU, Thomas Aastrup Rømer, bed mærke i debatten mellem Auken og Gotfredsen og delte oplevelsen i en statusopdatering på Facebook:

Sørine Gotfredsen diskuterer danskhed med Ida Auken i Højskolernes telt. Efter lidt indledende spilfægterier ender alt i den store forbrødring. Højre- og venstretidehverv blev forenet. Publikum rejste sig og klappede taktfast i over et minut. Hvis denne åndelige tilstand breder sig, får det teknokratiske RV og det identitetsopslugte DF store problemer. I stedet vil ro, fordybelse og kreativitet brede sig, så langt øjet rækker. Det var faktisk rørerende.

Thomas Aastrup Rømer

 

 

2. Ungeinvolvering

Folkemødet er tidligere blevet kritiseret for at være en lukket fest for djøffere og for en manglende ungerepræsentation. Men I år fik unge (på initiativ af Højskolerne, Efterskolerne, Friskolene og DUF) deres egen scene og mulighed for at være mere end gæstestjerner, når dagsordenen drejer sig om dem.

I fire dage i streg var teltpladsen i Allinge fyldt med unge i højskole-t-shirts, som på forskellig vis synliggjorde, at Folkemødet ikke kun er Roskilde for politikere. Som workshopholdere for Ungdomsøen - som nysgerrige reportere med en uundgåelig mikrofon eller som den kritiske stemme blandt publikum, deltog flere hundrede unge med højskolebaggrund og sikrede, at unge er nogen, man snakker med og ikke om. Og sjældent har det givet mere mening, taget i betragtning, at Folkemødets gennemgående omdrejningspunkt har været unges trivsel og uddannelsespolitik.

Læs mere om unges engagement på Folkemødet her

I videoen herunder, reflekterer en gruppe unge over deres deltagelse i Folkemødet som en del af Højskolernes frivillige debattørkorps.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

3. Vi fandt folkelighed i dansk politik

Uffe Elbæk og sønnerne Frej Elbæk og Jacob Kampp Berliner fik traditionen tro dansegulvet til at eksplodere, da de gik på scenen i hvad, der blev lanceret som den endelige DJ-battle-finale efter de to foregående år, hvor samme event har fundet sted i Højskolernes Folkekøkken - til stor begejstring for Folkemødets gæster.

Og i år var ingen undtagelse. Foruden at spille sønnerne ud med ene musikalske trumf efter den anden, var der kærlighed, mangfoldighed og danseglæde på sætlisten, der førte Uffe (ældste Elbæk) sikkert til sejren. En sejr, han fejrede med en twitter-omspændende crowd-surfing-seance. Bare hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt politikerne er i berøring med folket på Folkemødet. Svaret er: Det er de - og til dette arrangement i bogstaveligste forstand.

Gik du glip af festen, kan du få en lille smagsprøve i videoen herunder:

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Alt i alt efterlader Folkemødet os med en følelse af, at Højskolebevægelsen - både inden og uden for skolernes rammer - kan fremme fællesskaber og bidrage konstruktivt til den demokratiske samtale. TAK for i år til alle, der var med!