Hold åbent hus på Højskolernes Dag

Publiceret 07-03-2018
Kommunikation

Husk at holde åbent hus på Højskolernes Dag d. 5. maj.
Hvis det ikke er muligt, så fortæl de tilmeldte, hvornår de kan besøge højskolen.

Lørdag d. 5. maj 2018 er det Højskolernes Dag, og FFD håber, at alle højskoler er med på at byde folk velkommen. FFD annoncerer for Højskolernes Dag i marts og april måned - bl.a. på plakater på togstationer og skærme i tog og busser i hele landet i april måned.

Der henvises til HøjskolernesDag.dk, hvor man traditionen tro kan deltage i en konkurrence om at vinde 20.000 kr. til et højskoleophold.

Alle højskoler er med i konkurrencen og får ad den vej kontaktoplysninger på potentielle elever, som skolen selv skal følge op på at kontakte og orientere om besøg på højskolen. 

Ideer til arrangementer på Højskolernes Dag

Åbent hus / Åbent værksted 

Hold Åbent hus eller Åbent værksted, hvor eleverne fortæller eller viser, hvad de er blevet gode til.

Gammel elevdag eller kobling til allerede planlagt arrangement

Kombiner en kort rundvisning for de tilmeldte med et særligt arrangement, som fx allerede er planlagt på højskolen eller ude i byen.

Højskoleelev for en dag

Lav en ekstraordinær undervisningsdag hvor højskoleeleverne fx planlægger indholdet, så den besøgende får mulighed for at prøve livet som elev.

Besøg en højskole - vind 20.000 kr.

Jakob Bonde Rasmussen

Kommunikationschef
Kommunikation

Teamleder, strategi, kampagner, markedsføring, netværk, ambassadører, events og folkemøder.

undefined undefined undefined