Se alle artikler på Politiken.dk
(noget indhold er forbeholdt abonnenter)
Uddannelsessystemet sætter unge under pres som aldrig før, mener Rikke Forchhammer, der efter 35 år i højskoleverdenen nu takker af som forstander på Krogerup Højskole:
"En af mine lærere siger altid, at man skal ’aflære’ dem gymnasieformen, når de kommer til højskolen. De sidder som pæne og søde elever og tror, at de får et 12-tal, hvis de rækker hånden op. Men hele det system skal man aflære dem. For her på højskolen taler vi blot sammen om tingene. Her får man ikke karakterer for sin præstation, og man kan ikke fedte for lærerne. Så ned med hænderne, siger vi til dem. Og så lærer de lidt efter lidt, at vi som lærere faktisk tager dem alvorligt."
Læs artiklen
I Rønde er højskoleelever frivillige på et hospice. I Vig skriver musikelever sange om vinmanden i brugsen. Højskoler landet over rækker ud og involverer sig i det omgivende samfund.
Ifølge Niels Ulrik Sørensen, forsker ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, kan samarbejdet mellem skoler og omverden give nogle andre erfaringer end dem, de ordinære uddannelsesinstitutioner giver. Samtidig får højskolerne mulighed for at positionere sig på uddannelsesområdet, da de som andre uddannelsesinstitutioner i stigende grad skal demonstrere, hvorfor de er vigtige og fortsat skal have støttemidler. Højskolernes formand Lisbeth Trinskjær mener ligeledes, at samspillet mellem højskoleopholdet og den virkelige verden er kan bidrage til sammenhængskraften i samfundet. Alligevel er det vigtigt, at højskolerne holder fast i deres DNA som de unges frirum.
Læs artiklen
Almen dannelse og livsoplysning er højskolernes primære formål. Men uddannelsesforberedende kurser er blevet trækplaster – og indtægtskilde – på nogle af landets højskoler. Går det ud over dannelsen?
Paletten af uddannelsesforberedende kurser er bred, men med et kig tilbage til Grundtvigs store tanker om dannelse og livsoplysning kan man spørge, om dannelsen går tabt i forsøget på at ruste eleverne til diverse optagelsesprøver. Og det er et "kildent" spørgsmål i højskoleverdenen, siger K. Torben Rasmussen, der er konstitueret forstander på Den Skandinaviske Designhøjskole. For er det muligt at holde sig attraktiv for ambitiøse og fremtidsbevidste unge og samtidig navigere uden om det præstationskrav og -pres, de unge kan opleve i uddannelsessystemet.
Læs artiklen
Salmesang, bibeltekster og bøn fylder i hverdagen på fire af landets højskoler. De holder fast i en kristen tradition helt tilbage fra højskolernes begyndelse, fordi de mener, elevernes personlige udvikling bedst kan ske i troen.
Med udgangspunkt i Grundtvigs ord konkluderer forstander på Børkop Højskole, Robert Bladt, at det er vigtigt for mennesker at rette opmærksomheden mod det himmelske, når vi skal lære, hvordan vi skal leve vores liv. Og det er lige præcis det, han mener er højskolens fornemste opgave: "Højskoletraditionen har udviklet sig også i andre retninger, men der er i hvert fald noget af det grundlæggende i højskolebevægelsens dna, som vi prøver at varetage på vores skoler. Vi holder fast i troen på Gud og fokus på Bibelen og åbenbaringen af ham og Jesus."
Læs artiklen
Læs tillægget online