4 ambassadørprojekter gennemført - flere på vej

Publiceret 03-09-2018
Kommunikation

Højskolernes ambassadører vil bryde barrierer og skabe rum for forandring i samfundet. Klima og bæredygtighed er blandt de helt store brændpunkter for de unge, men også religionsmøder, fællessang og bevægelse er en del af den højskoleånd, ambassadørerne ønsker at dele.

Foto: Teresa Christin Andersen


Bæredygtigt bidrag under Århus Festuge

I skrivende stund er en gruppe ambassadører ved at afvikle et fire dages bæredygtighedsprogram i forbindelse med med Århus Festuge, hvor de blandt andet har allieret sig med profiler som Steen Hildebrandt, viceborgmester Camilla Fabricius og Peter Christensen fra Samsø Energiakademi, der alle har en højt prioriteret bæredygtighedsdagsorden til fælles. 

Aktiviteter og oplæg er borgerinddragende og krydret med højskoleelementer som folkekøkken, fællessang og debat.

Se programmet og følg dem på Facebook

 

Foto: Teresa Christin Andersen

Fællesskaber gennem idræt

Den sidste weekend i august blev Svendborg forvandlet til et åbent legerum, hvor forbipasserende svendborgensere kunne give sig i kast med forskellige udendørsspil og lege. 

Anne Haven Olsen, der er en af ambassadørerne bag projektet, har selv oplevet højskoleånden gennem sport og bevægelse på Idrætshøjskole Aarhus. Derfor forbinder hun også højskole med at udforske og være fælles om fysiske aktiviteter.

Det er især energien, glæden og fællesskabet ved idrætten, som hun gerne vil bringe videre til andre:

Det er nemt at skabe fællesskab gennem idræt. Der skal ikke så meget til at lære nogle nye at kende, når man er sammen om en fysisk aktivitet.

Anna Haven Olesen, Højskoleambassadør

Læs artiklen om eventen i Svendborg her

undefined

Religionsfortællinger i lokalsamfundet

I en helt anden boldgade er et hold ambassadører ved at rekruttere religiøse unge til en fortælleworkshop på Hadsten Højskole.

Som afslutning på højskoleopholdet, skal deltagerne dele deres personlige fortællinger til en fortælleraften i et nærliggende lokalsamfund med formål om at nuancere det billede, der tegnes af forskellige religioner.

Projektet er desuden støttet af Turborgfonden med 13.500 kr.

Ambassadører udgiver online magasin

For en måned siden, markede en anden gruppe ambassadører Earth Overshoot Day 2018, som er den dag, hvor vi har brugt de naturressourcer, som jorden kan nå at forny på et år. Gennem oplæg, paneldebat og forskellige handlerum var dagens formål at konkretisere, hvad vi sammen og hver for sig kan gøre for at rykke datoen for Earth Overshoot Day i 2019 og fremover. 

1. september udgav gruppen et online magasin med resultaterne fra dagen, der giver læseren inspiration og forslag til, hvordan man kan komme i gang med at leve og handle bæredygtigt. Magasinet er tilgængeligt nederst på denne side.

Den 8. marts fortsætter ambassadørerne klimakampen, når de deltager i Folkets klimamarch i København.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Læs også: Unge ambassadører skaber syngende generationsmøde

REPORTAGE. "Hvor er vi heldige, at I kom", siger en kvinde på vej ud af lokalet efter halvanden times fællessang på plejehjemmet Lotte. Tilbage står en gruppe smilende unge og udveksler sjove historier, som de 70 år ældre beboere har underholdt dem med i mellem sangene.

Fællessang på Lotte var det første arrangement, Højskolernes Ambassadørnetværk stod bag.